Tom_M__rup-medium_32-medium_32__1_
Tom Mårup, arbejdsmiljørådgiver og ekspert i arbejdspladskonflikter. Foto: Privat

Arbejdsmiljørådgiver:
Oplevelse på plejehjem under corona satte tanker i gang

22. jun. 2021 09.30
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Som selvstændig organisationskonsulent har jeg naturligvis været påvirket af coronaen.

En udviklingsproces på et plejehjem blev vanskeliggjort af, at jeg i perioder ikke måtte komme på plejehjemmet.

En vigtig erfaring var, at visse møder med fordel kan holdes virtuelt.

Det, som nok har gjort størst indtryk på mig, er dog af en helt anden karakter.

LÆS OGSÅ: Coronaerfaringer: Færre afbrydelser i hverdagen er til gavn for arbejdspladserne

Jeg opdagede, at personalet egentlig var ganske opsat på fortsat at arbejde med udviklingsprocesserne, trods coronaen. Det satte nogle ting i relief for mig.

At det grundlæggende er ret udfordrende at arbejde på et plejehjem. Ekstra udfordrende i en coronatid naturligvis. Beboere og pårørende blev bange, kede af det, frustrerede, sommetider vrede, da man ikke kunne få besøg.

Personalet kunne ikke sendes hjem som sikkerhedsforanstaltning mod at blive smittet.

Værnemidlerne var svære at få i starten.

Og det er bestemt ikke nemt at stå med en tung beboer, der skal i bad og måske ikke har lyst, mens man selv har værnemidler på.

Efterspørger ydmyghed

Mange på plejehjemmene og i hjemmeplejen er demente, og de har vanskeligheder med kontakt, sprog, aflæsning af kropssprog.

De kunne dårligt undgå at blive bange for personalet med uhyggeligt visir, som de var henvist til i lang tid i stedet for de kære børn og børnebørn. Et yderligere stressmoment for alle.

Så hvorfor var der ikke en eneste medarbejder, der sagde, ’vi orker altså ikke generel udvikling, mens vi står i alt det her.’

Den gennemsnitlige dansker må vel siges at have været noget corona-frustreret? Hidset sig op over restriktioner. Ikke kunne komme på festival, ud og shoppe, til fodboldkamp, være turist. Forståeligt, men måske også en anledning til at sætte ting i perspektiv?

LÆS OGSÅ: Mere end hver tredje kommune følger ikke råd om hygiejne

Ville du og jeg, de veluddannede, privilegerede arbejdsmiljøprofessionelle kunne stå distancen som plejehjemsmedarbejder et års tid under coronaen på den måde?   

Det, synes jeg, er værd at tænke grundigt over.

Lidt ydmyghed i forhold til, hvad vi provokeres af, forsker i, underviser i er nok sundt.

I min optik har plejehjemsmedarbejderne og mange i lignende job været hverdagens helte under coronaen. Måske de allerede stod i så mange daglige udfordringer i forvejen, at coronaen ikke gjorde nævneværdig forskel?