20210219-134353-L-1920x1280we
Sygeplejerskernes formand Grete Christensen sidder i disse dage ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Analyse: Sådan kommer Grete Christensen ud af overenskomstdramaet uden at udløse strejke

14. maj 2021, 6:05
Højt spil: Mens det brændende ønske om en trepart ser urealistisk ud, kan en ligelønskommission være det kompromis, hvor både arbejdsgiverne, Peter Hummelgaard, Grete Christensen og resten af fagbevægelsen kommer ud af overenskomstdramaet med æren i behold. En kommission kan dog både blive en sejr eller et blåt øje til sygeplejerskerne, hvor mindet om 2008 stadig svier.

    Grete Christensen sidder i disse dage ved et pokerbord i Forligsinstitutionen, hvor indsatsen er høj.  En kort, dyr og frugtesløs strejke er muligvis trådt i kraft allerede om en uge.

    Sygeplejerskernes krav om et gevaldigt lønløft kan ikke indfries. Grete Christensen er derfor gået all-in på at få arbejdsgiverne med på en politisk løsning.