lm-2020-juni_3

Debat:
Klimaerhvervsskoler er et kærkomment investeringsløft til erhvervsskolerne

2. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

FREDAG DEN 21. JANUAR 2022 blev der som led i den politiske aftale ”Danmark kan mere I” besluttet at etablere tre klimaerhvervsskoler, der tilbyder erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, der bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050.

LÆS OGSÅ: Fagforbund langer ud efter regeringens plan om klimaerhvervsskoler

Jeg vil gerne benytte anledningen til at anerkende ambitionen om, at flere får en grøn uddannelse samt regeringens ønske om at skabe fyrtårne, som kan give mulighed for udvikling og innovation.

Temadebat: Klimaerhvervsskoler

Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.

A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.

Deltagere i debatserien:

Jeg hilser det ligeledes meget velkomment, at erhvervsskolerne med den politiske aftale så direkte bliver politisk adresseret, når det handler om at uddanne og efteruddanne faglært arbejdskraft. Det er jo i den grad en forudsætning for, at den grønne og bæredygtige omstilling skal lykkes i praksis. Konkret er der med den politiske aftale afsat 100 mio. kr. årligt i 2024-2029 og 30 mio. kr. årligt derefter. Desuden er der enighed om, at erhvervslivet, herunder blandt andet store danske grønne eksportvirksomheder og fonde, inviteres til at deltage aktivt i etableringen af klimaerhvervsskolerne.

BELØBET PÅ 100 MIO. kroner årligt er et kærkomment og også nødvendigt investeringsløft, der kan bidrage til at forny og indkøbe de nyeste teknologier. Og man kan selvfølgelig også sikre tidssvarende undervisningsrammer.

Men jeg mener ikke, det kræver, man skal bygge tre nye skoler på tre nye byggegrunde tre steder i landet. I så fald er der hurtigt brugt en masse millioner på nye mursten. Og jeg synes heller ikke, de tre nye klimaskoler skal være forbeholdt få geografiske områder, hvor særligt motiverede unge kan tage til for at få en grøn erhvervsuddannelse.

Et bæredygtighedsfokus bør integreres i undervisningen på alle erhvervsskoler. Det vil styrke elevernes kompetence, gavne de virksomheder, der aftager eleverne, og i sidste ende gavne den grønne omstilling.

Det giver mening at lave kraftcentre/fyrtårne, der kan udvikle og udbrede denne ”nye” tilgang til undervisningen. En klimaerhvervsskole kan være et sådant kraftcenter ved dels at samarbejde med forskningsinstitutioner, der giver input til erhvervsskolernes bæredygtighedsdidaktik, og dels ved at samle og udbrede gode praksiseksempler på tværs af erhvervsskolerne.

LÆS OGSÅ: Debat: Skolen skal ikke bare være bøger og teori - dannelse handler også om praktisk faglighed

DET ER VIGTIGT, AT et bærdygtighedsfokus sammentænkes med den viden, erhvervsskolerne har om den erhvervsrettede didaktik – derfor bør det være på eksisterende skoler, man etablerer klimaerhvervsskoler.

Hvis man politisk vil rykke på denne dagsorden, kræver det netop også investeringer, hvilket der glædeligvis nu er politisk prioriteret.

Ved at etablere klimaerhvervsskolerne i tilknytning til eksisterende erhvervsskoler kunne man for eksempel forestille sig min egen skole med afdelinger i Randers og Syddjurs sammen med min kollegaskole Viden Djurs, der har afdelinger i Nord- og Syddjurs Kommuner. Tilsammen dækker vi grund- og efteruddannelser inden for byggeriets uddannelser, industriens uddannelser, strøm og styring, transport og logistik, merkantile uddannelser samt landbrugs- og fødevareuddannelser og har et tæt samarbejde med det stedlige erhvervsakademi.

Dermed kan vi udgøre et geografisk bredt dækkende kraftcenter, der dækker en række centrale brancher for den grønne omstilling. Jeg ser således gerne, at klimaerhvervsskolerne bliver etableret i samme ånd som videncentrene, der blev etableret i 2017 på tværs af skolerne til gavn for hele sektoren.

Om Tradium

Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers er en stor, udviklingsorienteret erhvervsskole med et meget bredt uddannelsessortiment fordelt på fire campusser i to kommuner. Skolen udbyder mere end 20 erhvervsuddannelser, og erhvervsgymnasiet (hhx og htx) er områdets største gymnasieuddannelse med i alt 17 spor. Tradium blev grundlagt i 2010.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].