Moesgaard om mindsteløn: EU-udspil skal stadig bekymre alle danskere

14. jan, 11:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

TIRSDAG skyder Europa-Kommissionen gang i det nye år med to storstilede planer. Dels præsenterer man en plan for sikre en fair overgang til en grøn omstilling af Europa. Dels præsenterer man en plan med overvejelser om at indføre en europæisk minimumsløn.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af ansatte stikker af fra Arbejdstilsynet: 'Det skriger til himlen'

Det er to store skibe, som Europa-Kommissionen nu vil sætte i søen. Men hvor det ene skib ser ud til at kunne sejle ind i fremtiden som en smuk fregat, kan man godt frygte, at det andet skib langt fra bliver lige så sødygtigt. I hvert fald set fra vores udkigspost her i Danmark.

EU-systemet har før hældt dele af den danske model ned ad brættet, selvom respekten for vores model var skrevet ind – for eksempel på Arbejdstidsdirektivet
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Det positive først. En ambitiøs grøn omstilling af Europa, som tager hensyn til at skabe arbejdspladser, kan slå to fluer med ét smæk. Dels kan det levere et helt nødvendigt bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne, dels kan det skabe nye arbejdspladser hos den store underskov af grønne danske virksomheder som Vestas, Danfoss, Grundfos og mange andre. Kan vi trække de andre EU-lande med på den grønne galej og få dem til at ro i samme tempo som os, så kan det gavne danske lønmodtagere i den grønne industri.

LÆS OGSÅ: Fagtop om ny EU-formands plan: Det kan blive et katastrofalt indgreb

Til gengæld er der grund til stigende bekymring for vores danske arbejdsmarkedsmodel. Europa-Kommissionen har flere gange lovet, at man vil finde en model for minimumsløn i EU, der på den ene side hæver minimumslønnen i resten af Europa, men samtidig respekterer de nordiske lande, hvor man jo ikke har en minimumsløn ved lov.

I de nordiske lande forhandler stærke parter på arbejdsmarkedet overenskomster, mens politikerne holder fingrene langt væk. I Danmark har vi altid været store modstandere af en minimumsløn ved lov – fordi den risikerer at blive en maksimumløn eller et lønloft snarere end at hæve lønnen.

BLÆKKET PÅ KOMMISSIONENS udspil er knap nok tørt, men flere ting springer i øjnene. Man overvejer tilsyneladende at bruge artikel 153 i EU-traktaten til at indføre lovgivning om minimumsløn. Tager man de juridiske briller på, kan det faktisk godt synes noget overraskende. For lige præcis artikel 153 siger ganske klart, at 'bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout'. Man skulle mene, at lovgivning om en minimumsløn er at lovgive om lønforhold. Derfor er det noget uklart, hvordan Kommissionen ser vejen frem.

Men kan det så lade sig gøre at skrive et EU-forslag, der både hæver minimumslønnen i nogle lande, og samtidig respekterer den danske model? Foreløbig blæser svaret i vinden.

For i det dokument, Europa-Kommissionen har præsenteret, er der ingen eksempler på, hvordan et sådan initiativ kunne udformes rent juridisk. Ja, faktisk er der ikke én jurist i ét EU-land, der har fundet en løsning på spørgsmålet endnu. Intet direktiv er nogensinde implementeret i Danmark kun gennem overenskomster og uden lovgivning.

EU-systemet har før hældt dele af den danske model ned ad brættet, selvom respekten for vores model var skrevet ind – for eksempel på Arbejdstidsdirektivet. Selvom beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit giver alle de rigtige løfter, så ved enhver med juridisk forstand, at det er dommerne ved EU-domstolen, der får det sidste ord i tilfælde af et direktiv. Det er også derfor, at vi i Dansk Metal har kæmpet imod det her forslag fra dag ét. Luftige politiske garantier kan vi desværre ikke bruge til så meget.

LÆS OGSÅ: Ny EU-boss med kontroversiel plan: Danske politikere advarer mod mindsteløn

De nye udspil er derfor en omgang blandede bolsjer. Forslaget om en EU-minimumsløn stiller i hvert fald flere spørgsmål, end det giver svar. Derfor er der stadig grund til at være bekymret på Danmarks vegne.