Jette_Gottlieb_mf_Enhedslisten
Jette Gottlieb, arbejdsmarkeds- og kommunalordfører (EL), vil have landets kommuner til at anvende revalidering oftere i beskæftigelsesindsatsen. Foto: Enhedslisten

‘Jeg accepterer ikke, at revalidering skal bruges som sidste mulighed’

28. feb. 2021 13.02
På trods af beskæftigelsesministerens afvisning, vil Enhedslisten presse på for at forbedrede muligheder for revalidering. Det vil ske både i Folketinget og i kommunerne, siger partiets arbejdsmarkeds- og kommunalordfører.

Denne artikel er oprindeligt bragt på NB Beskæftigelse.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at revalidering bliver brugt mere i den aktive beskæftigelsesindsats, selvom regeringen ikke vil ændre på lovgivningen. Det vil ske både i Folketinget og i de kommuner, hvor partiet har byrådsmedlemmer.

Det siger arbejdsmarkeds- og kommunalordfører Jette Gottlieb til NB-Beskæftigelse.

- Revalidering er et af de absolut vigtigste redskaber til at give den pågældende, der har været ude for en social begivenhed, en ny værdi, og jeg accepterer ikke, at revalidering skal bruges som sidste mulighed, siger Jette Gottlieb.

LÆS OGSÅ: Revalidering under afvikling i mange kommuner

Baggrunden for spørgsmålene til ministeren er, at revalidering igennem en årrække bliver brugt mindre og mindre. Af aktivloven fremgår det, at alle andre muligheder skal være forsøgt, før der kan bevilges revalidering.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har også tidligere afvist at ændre på reglerne gennem lovgivning.

LÆS OGSÅ: FH-næstformand: Langtidsledige skal have mulighed for hurtig omskoling

- Ordningen giver fortsat mening for nogle, men det er selvfølgelig op til kommunerne at vurdere, hvem der kan få gavn af den,” sagde ministeren til Altinget.

Læs hele historien på NB Beskæftigelse.dk.