20201204-084938-L-1920x1008we
Ole Johansson (tv.) og andre ledige fra rejse- og oplevelsesindustrien mødtes med statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mette F. mødtes med corona-ledige: 'Et kæmpe problem'

4. dec 2020, 13:43
Der er næppe kompensation på vej til de tusindvis af lufthavnsansatte, der ligesom minkavlerne har mistet deres job. Mette Frederiksen ville på et pressemøde hellere tale om at hjælpe dem videre i job med efteruddannelse.

I minkindustrien er 6.000 job forsvundet under coronakrisen, mens det i luftfartsbranchen vurderes, at op imod 8.000 vil miste deres arbejde.

Det er også begge brancher, hvor jobtabet har ramt lokalsamfundet hårdt. I Tårnby og Dragør er mange familier ramt, fordi både far og mor har været ansat i lufthavnen.