Sociale debattører: Hvornår siger Mette F. undskyld til de reformramte?

11. dec 2020, 11:58
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Debat: Statsministeren har givet en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og de grønlandske børn. Men hvornår undskylder hun over for dem, der er blevet ramt af hendes egne reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp?

Statsminister Mette Frederiksen begyndte sin regeringsperiode i 2019 med at give Godhavnsdrengene en officiel undskyldning for det massive svigt, som de blev udsat for igennem anbringelsen i deres barndom. Et svigt, som har præget dem dybt siden.

Ligeledes har statsministeren nu i tirsdags givet en officiel undskyldning til de grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 som led i et eksperiment, der fjernede dem fra deres ophavsrødder.

LÆS OGSÅ: Krav til regeringen inden afgørende forhandlinger: Ressourceforløb må maksimalt vare et år

De undskyldninger har ventet længe på sig og er kun på sin plads. 

Landets kronisk syge og reformramte lider nemlig på ottende år under de reformer, som Mette Frederiksen selv indførte i sin tid som beskæftigelsesminister
Lena Dahl Møller og Lisbeth Riisager Henriksen, sociale debattører

Det er dog bemærkelsesværdigt, at statsministeren har haft så travlt med at undskylde på tidligere tiders regeringslederes vegne, men ikke har fundet plads eller vilje til at undskylde for og rette op på sin egen fejlslagne politik på social- og beskæftigelsesområdet.

Landets kronisk syge og reformramte lider nemlig på ottende år under de reformer, som Mette Frederiksen selv indførte i sin tid som beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Vi tænker på reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, kontanthjælpsreformen fra 2014 og sygedagpengereformen fra 2014. Alle sammen vidtgående forringelser af rettighederne for mennesker med midlertidigt eller varigt nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, handicap, ulykker, arbejdsskader eller andre hændelser. 

Meget lange ressourceforløb

Det er blandt andet indførelse af meget lange sagsbehandlingstider og jobcenterforløb ved søgning om fleksjob og førtidspension. Frederiksens ressourceforløb betød, at titusindvis af borgere har skullet gennemgå op til femårige ressourceforløb og nogle endda flere af slagsen, inden de kunne få lov at blive visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension. Vi taler om fem og ti års ventetid - oven i eventuel tidligere tilbragt tid i systemets vold. Det er meget lang ventetid med uvished, og mange var i forvejen så dårlige, at disse forhalingsforløb blot har afviklet deres sidste eventuelle arbejdsevne og gjort dem helt uarbejdsdygtige. 

Psykiatrifonden og Sind gjorde netop opmærksom på i deres jobcenterundersøgelse fra 2019, at den lange ventetid i jobcenterforløb med uvished om fremtiden og manglende respekt for lægeerklæringer er meget ødelæggende for disse menneskers psykiske ve og vel, og at nogle rent faktisk får selvmordstanker efter lang tid i systemet. 

LÆS OGSÅ: Irene sendt i arbejdsprøvning med smadrede skuldre: Græd af ydmygelse og smerte

Hvorfor undskylder statsministeren ikke for det? Og hvorfor fortsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen med at tale om ressourceforløb som noget godt, som han blot vil have forkortet lidt fra fem til tre et halvt år per forløb? Der er jo stadig ingen tidsbegrænsning på det samlede sagsbehandlingsforløb, som syge mennesker med nedsat eller ingen arbejdsevne kan risikere at skulle igennem, før de kan få fred.

Forringelser af fleksjobordningen

Det er forringelser af fleksjobordningen, så fleksjobbere med en vis arbejdsevne i behold (10-20 timer) får mindre i løn end tidligere og nu reelt ikke aflønnes ligeværdigt i forhold til andre ansatte på de pågældende fagområder. Desuden er nye fleksjobbere - inklusive gamle fleksjobbere, der har skiftet fleksjob efter 2013 - samtidig blevet sociale klienter, der kun får en del af lønnen udbetalt som løn, men derudover får en social ydelse direkte fra kommunen. Vi taler om samlede økonomiske forringelser for den enkelte fleksjobber på flere tusind kroner om måneden - og for mellem- og højtuddannede forringelser på 10.000 kroner eller mere.

Hvorfor undskylder statsministeren ikke for det? Og hvorfor er det overhovedet ikke et emne, som beskæftigelsesminister Hummelgaard og forligspartierne nævner med et ord?

Sygedagpenge og kontanthjælp

Det er forringelser af sygedagpengene, så sygedagpengeperioden blev forkortet fra 52 uger til bare fem måneder. Derefter er der nu indført et bureaukratisk helvede af et system, hvor den sygemeldte allerede på dette tidspunkt skal kunne meddele, hvordan prognosen er for sygdom og arbejdsevne. Og denne lades ikke i fred til at være syg, men forfølges af systemet og afkræves arbejdsevne. Den sygemeldtes økonomiske understøttelse forringes også.

Det virker faktisk, som om hverken statsministeren eller de øvrige politikere, der står bag de mange reformer, har forstået, hvor vidtgående og voldsomme konsekvenser deres lovgivning på området har
Lena Dahl Møller og Lisbeth Riisager Henriksen, sociale debattører

Der er også forringelser af kontanthjælpsordningen, som ganske vist er blevet forringet yderligere efter Mette Frederiksens tid som beskæftigelsesminister. Men det var Mette Frederiksen, der for eksempel indførte de forhadte, ydmygende nyttejob, som stadig findes. Og på grund af hendes forringelser af retten til førtidspension, fleksjob og sygedagpenge er tusindvis af syge borgere endt med at være mange år på kontanthjælp.

Hvorfor undskylder statsministeren ikke dét? Og hvorfor beder hun ikke sin beskæftigelsesminister om at rette op på disse kummerlige og uværdige forhold for syge, som flere jurister og læger har sammenlignet med tortur?

Det virker faktisk, som om hverken statsministeren eller de øvrige politikere, der står bag de mange reformer, har forstået, hvor vidtgående og voldsomme konsekvenser deres lovgivning på området har, og hvor meget det haster at få tingene ændret.

Det er rystende for os at være vidner til igennem så mange år.

Ligheder mellem Godhavnsdrengene, de grønlandske børn og de reformramte

Trods de forskellige udgangspunkter er der mange lighedstegn imellem, hvad Godhavnsdrengene, de grønlandske børn og de reformramte har været udsat for af de forskellige regeringer, og hvordan de har reageret på det.

Fælles for dem alle er, at de har været udsat for et massivt svigt fra staten og de siddende politikere med deraf følgende livslange sociale og psykiske følger og mén, som desværre også tæller adskillige selvmord.

De har også til fælles, at ingen af de politikere, der tog beslutningerne om disse overgreb, har taget ansvar for deres handlinger, erkendt svigtene, undskyldt eller rettet op på svigtene; og at ingen af dem har tildelt de lidende berettigede erstatninger for ødelagte liv.

Social- og beskæftigelsesreformerne er et rent eksperiment

Reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp er alle konkrete udtryk for Mette Frederiksens ideologiske grundantagelse om, at ” … når det handler om borgere, der er sygemeldte, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet, og det er, at dét menneske kommer i arbejde” (samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg 29. november 2011). 

Med denne ideologi og reformerne har hun ladet titusindvis af landets sygemeldte borgere tvinge ind i et kvaksalverisk beskæftigelseseksperiment uden respekt for eller tilbørlig hensyntagen til deres helbredsmæssige begrænsninger.

Den ideologi og de reformer kan ikke forsvares med at påstå, at "intentionerne med dem er gode nok". De reformramte skal ikke negligeres længere.

Det er på høje tide, at Mette Frederiksen ikke kun undskylder for fortidens onde handlinger, som er begået af andre, men også tager ansvaret på sig for sine egne reformer i nutiden og de lidelser, hun derved i årevis har påført i titusindvis af mennesker i vort land!

Hvornår får de reformramte den længe ventede undskyldning og oprejsning, Mette Frederiksen?