Valgplakater_KV_2021_Keld_Navntoft_Ritzau_Scanpix
"Politikere bør lægge sig i selen for selv at skabe en god dialog- og debatkultur, som fremmer et godt arbejdsmiljø", skriver Birgitte Glifberg. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Konsulent:
Politikerne bærer stort ansvar for at fremme et godt arbejdsmiljø

1. nov. 2021 14.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DER ER KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG 16. november 2021. Borgerne skal vælge de kandidater, som de næste fire år skal samarbejde om at gøre byen og regionen til et bedre sted at være i.

At være i politik og arbejde politisk for at skabe et bedre Danmark både lokalt, regionalt og landspolitisk kræver mod, vilje og motivation til at gøre en forskel. Det kalder både på respekt, anerkendelse og den gode tone. Både blandt politikerne selv, borgerne og ude på landets arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Over halvdelen af kvinderne i kommunalpolitik har oplevet forskelsbehandling, fordi de er kvinder

Politikere er rollemodeller, så uagtet forskellige politiske holdninger og perspektiver på en given sag, bør politikere lægge sig i selen for selv at skabe en god dialog- og debatkultur, som fremmer et godt arbejdsmiljø.

Både i Kommunalbestyrelsen, udvalgsmøderne og på de sociale medier. Det er jo nærliggende at tænke, at hvis politikere ikke formår at holde den gode tone selv, hvordan kan politikere så forvente, at andre holder den gode tone overfor dem. Alle er jo medskabende af den kultur, som de er en del af på godt og ondt. Der er en pris for at være med til at politikudvikle, vil nogen sige. Hvor høj skal prisen mon være? og er det egentlig rimeligt?

Demokratisk problem med usundt arbejdsmiljø

27 pct. af landets byrådspolitikere har været udsat for trusler, chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere i denne valgperiode. (Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuners spørgeskemaundersøgelse til landets byrådsmedlemmer).

Det er alt for mange, og det kan ingen være tjent med. Hverken politikerne eller borgerne i landet. Reelt er det et kæmpe demokratisk problem, at der er så mange byrådspolitikere, som har været udsat for trusler, chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere. Hvis de unge ikke tør stille op til valgene hvert fjerde år, hvem skal så tage over og værne om demokratiet og politikudviklingen, når de ældre politikere trækker sig?

Hvis politikere ikke formår at holde den gode tone selv, hvordan kan politikere så forvente, at andre holder den gode tone overfor dem ?
Birgitte Glifberg, selvstændig ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent

Hvad enten du er ung ny kandidat eller stiller op igen til valget, bør det aldrig være sådan i vores land, at vi bør være angste eller bange for at bevæge os ind på den politiske scene. Danmark er et demokratisk land med folkevalgte politikere, og det skal vi blive ved med at være.

Derfor er det også vigtigt at have fokus på arbejdsmiljøet blandt politikere samt sikre ligestilling og bred sammensætning i byrådene både hvad angår alder, køn, faglighed, job, erfaring og fx seksuel præference.

LÆS OGSÅ: Hver femte kvinde i kommunal­bestyrelser har oplevet krænkelser: 'Meget alvorligt'

En større diversitet i byrådene vil skabe rum for nye dialoger og samarbejdskulturer, som bidrager til at politikerne kan få belyst sagerne på en saglig måde med nye gode perspektiver, inden der træffes politiske beslutninger. I en god samarbejdsånd. Det må alle være bedst tjent med. Også borgerne - der selvfølgelig har et ansvar for at holde den gode tone både med - og om politikerne.

Alt sammen som et led i at vi kan rekruttere unge til at stille op som politiske kandidater til kommunal- og regionsvalgene. Det er bydende nødvendigt for at værne om demokratiet.

Arbejdsmiljø i fokus på arbejdspladserne?

En ting er fokus på arbejdsmiljøet for politikere, rekruttering og en større diversitet blandt de folkevalgte. Et andet er fokus på et godt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbejdere på landets arbejdspladser. For ja, tingene hænger sammen. På samme vis som i byrådene, vil en større grad af ligestilling og diversitet blandt ledelsen på direktionsgangene og på chefniveau forventelig bidrage til et bedre arbejdsmiljø – og en bedre samarbejdskultur for mange.

En større opmærksomhed på rekruttering og fastholdelse af kvinder i ledende stillinger er en af vejene. Og i den forbindelse også se på, hvordan vi kan få styrket arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, så både kvinder og mænds faglighed og kompetencer bliver sat i spil og værdsættes lige meget uanset køn. Herunder hvordan vi kan tilrettelægge balancen mellem arbejde, familieliv og fritid.

Fælles ansvar og fælles opgave

I Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 674 af 25.maj 2020 står beskrevet, hvad både arbejdsleder og ansatte skal medvirke til, så arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdslederen har pligt til at samarbejde med medarbejderne. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Samarbejdet skal ske i arbejdsmiljøorganisationen, og det skal ske i det daglige arbejde med de enkelte medarbejdere. Med andre ord er der et fælles ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Anerkendelse og den gode tone

Anerkendelse og den gode tone hænger sammen med psykologisk tryghed og social kapital. Elementer som er centrale i det psykiske arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Chikane mod lokalpolitikere: Møtrikker på bilhjul blev løsnet

Hvad enten du er politiker, leder eller medarbejder har du behov for at blive mødt på en respektfuld måde i en ordentlig tone for at kunne trives i dit virke og løse din kerneopgave bedst mulig. Et dårligt arbejdsmiljø skaber rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for alle. Det er der ingen, som har glæde af. Så af med boksehandsken og på med den gode dialog og tone. Det skaber energi og nye muligheder.

Om skribenten: Birgitte Glifberg, GLIFBERG PROCESSER selvstændig ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent. Foto: Heidi Sinnet/Stylize