Klumme: Homo-jokes på arbejdspladsen rammer os alle 
Omgangsformen og stemningen på arbejdspladsen er med til skabe arbejdspladskulturen, og som regel bliver der aldrig sat spørgsmålstegn ved kulturen, skriver Rikke Voergård-Olesen, mangfoldighedstræner og ejer af virksomheden Normværk. Foto: Christopher Delorenzo

Klumme:

Homo-jokes på arbejdspladsen rammer os alle 

16. aug, 13:31
Synes alle på din arbejdsplads, at omgangstonen er god? Det spørgsmål er værd at stille. For tilhører man en minoritet, kan man nemt føle sig ramt, hvis andre minoriteter bliver gjort til grin. Homo-jokes kan også ramme folk med handicap.

'Må vi nu ikke have det sjovt længere?'

'Skal det hele være sådan noget kedeligt politisk korrekt noget?'

'Skal hensynet til de få nu gå ud over os alle sammen?'

Disse bekymrede udsagn hører man ofte, når man som mig underviser i mangfoldighed på arbejdspladsen. 

Læs også: Lærere: Kolleger i provinsen er mindre åbne over for LGBT-personer

Mange tror nemlig, at mangfoldighedsarbejde handler om at give privilegier til et mindretal på bekostning af de andre. 

For eksempel at indføre særlige hensyn for etniske eller seksuelle minoritetsgrupper, som vil gå ud over flertallets interesser.

I virkelighedens verden er det dog langt fra sandheden. 

Det blev bekræftet i en undersøgelse, jeg lavede sammen med Copenhagen Business School, CBS, for PROSA (De IT-professionelles fagforning). Her ønskede PROSA at afdække arbejdspladsvilkårene for LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) inden for IT-faget.

Der udførte vi en række gruppeinterview, hvor en af grupperne bestod af heteroseksuelle mænd, som altså ikke selv tilhørte nogen seksuel minoritet. 

Da en af deltagerne fortalte, at han ikke brød sig om, når kollegerne fortalte en homofobisk eller sexistisk joke, spurgte intervieweren hvorfor, og han forklarede, at han havde en kone, som sidder i kørestol. 

Han fortalte, at han vidste, at hvis der på en arbejdsplads blev gjort grin med eksempelvis homoseksuelle eller kvinder, var det også legitimt at tale nedsættende om andre minoriteter som for eksempel handicappede. 

En anden mand i gruppen fortalte, at han har en ADHD-diagnose, og at han ikke følte sig tryg, hvis der på en arbejdsplads blev fyret dumsmarte jokes af om andre minoritetsgrupper.

95 procent af de ansatte var kede af tonen på arbejdspladsen
Rikke Voergård-Olesen, mangfoldighedstræner

Den slags erfaringer findes også i andre mandsdominerede brancher. Følgende historie har jeg fået fortalt af en ligestillingskonsulent fra Dansk Metal:

På en arbejdsplads bestående af store, stærke mænd brasede en ny lærling en dag ind på mesters kontor, hamrede sin værktøjskasse ned i skrivebordet og sagde til mester: ”Nu har jeg fået nok - jeg er færdig her!”.

Mester tog en snak med lærlingen, der fortalte, at han var rigtig træt af den ”hårde tone”. 

Mesteren besluttede derfor at tage en snak med alle medarbejderne, som han hev ind til personlige samtaler, og det viste sig - til hans store overraskelse - at 95 procent af de ansatte var kede af tonen på arbejdspladsen og den stemning, tonen skabte. 

Mesteren var dybt forundret. Han troede, at alle trivedes med den friske og humoristiske omgangsform, ligesom medarbejderne også troede, at deres kolleger trivedes med jargonen. 

Derfor satte ingen spørgsmålstegn ved omgangstonen, og det er min erfaring, at det ofte er sådan.

Det er ikke kun dem, vi laver dumsmarte jokes om, det går ud over
Rikke Voergård-Olesen, mangfoldighedstræner

Omgangsformen og stemningen på arbejdspladsen er med til skabe arbejdspladskulturen, og som regel bliver der aldrig sat spørgsmålstegn ved kulturen. 

På de fleste arbejdspladser stopper hverken gamle eller nye medarbejdere op og spørger sig selv, om der egentlig er en god arbejdspladskultur på arbejdspladsen, og om de selv og andre føler sig tilpas og trives. 

Det gamle danske ordsprog 'hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du hellere fordufte' afspejler en forståelse af, at arbejdspladskulturen er noget fast og uforanderligt, som alle må tåle og tilpasse sig, da man ellers ikke hører til. 

Læs også: Læreren Casper sprang ud i 'klassens time': Jeg troede aldrig, jeg skulle blive lykkelig
 

Men virkeligheden er, at en arbejdspladskultur forandrer sig hele tiden. Ryge- og alkoholpolitikker er gode eksempler på, hvor meget danske arbejdspladser har forandret sig på relativt kort tid. 

Kulturen på arbejdspladsen skabes primært af de mennesker, som er på arbejdspladsen. Både af ledelsen og medarbejderne. 

Eksemplerne ovenfor viser, at det er muligt at standse op og sige fra over for en utryghedsskabende  arbejdspladskultur. 

De viser også, at det ikke kun er dem, vi laver dumsmarte jokes om, det går ud over. 

Det kan også være din kollega, som har en søn, der er homoseksuel, eller din kollega, som i virkeligheden ikke bryder sig om blondine-jokes. 

Det kan være dig selv, som er for høj eller for lav, for tyk eller for tynd i forhold til normerne. 

'Må vi så ikke have det sjovt længere?', spørger du måske. 

Jo - selvfølgelig! Humor er vigtigt og er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde. 

Men måske skulle I spørge jer selv på arbejdspladsen, om jeres omgangstone nu virkelig også opleves som sjov af alle.

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...