Jobcenter_i_Skelb__kgade_p___Vesterbro_i_K__benhavn_Thomas_Lekfeldt_Ritzau_Scanpix
HK Kommunal har holdt møder med 100 tr'er på landets jobcentre, for at få input til meningsfuld udmøntning af sparekrav affødt af Arne-pensionen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

HK dumper 'hovedløs' milliardbesparelse på jobcentre: Her er fem alternativer

16. mar 2021, 16:30
Investeringer, afprivatiseringer og regelsaneringer bør udgøre krumtappen i den politisk vedtagne gigantbesparelse på beskæftigelsesindsatsen, så man undgår markante forringelser for borgerne, mener HK Kommunal.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Kommunal.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

- For os er det helt afgørende, at man i det mindste udmønter den meget beklagelige milliard-besparelse på beskæftigelsesindsatsen sådan, at vi undgår markante forringelser for borgerne og for virksomhederne.

Sådan siger næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing,  til HK Kommunal.dk som en reaktion på, at et flertal på Christiansborg sidste år i en sen nattetime vedtog at finansiere aftalen om tidlig pension – Arne-pensionen - via en milliardbesparelse på den aktive beskæftigelsesindsats.

Grønthøsterbesparelser dumper

HK Kommunals næstformand advarer kraftigt mod, at den politisk vedtagne nedprioritering af beskæftigelsesindsatsen bliver gennemført som en hovedløs grønthøsterbesparelse.

LÆS OGSÅ: Advarer om 'tåbelige' besparelser på jobcentre: Kan gå ud over de svageste ledige

- Det giver særligt i en tid med stigende langtidsledighed ingen som helst mening, hvis Christiansborg beslutter at skaffe de mange penge gennem ufokuserede rammebesparelser. Det vil føre til, at omkring 2.300 medarbejdere forsvinder. Vil man endelig spare på den aktive beskæftigelsesindsats, skal det gøres særdeles velovervejet, siger Mads Samsing.

Helt afgørende er det ifølge Mads Samsing, at der ses på de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen og ikke kun på udgifterne til drift af jobcentre.

- De største udgifter er til aktivering. Vi lægger desuden stor vægt på, at besparelserne ikke fører til forringelser af lønmodtagernes rettigheder herunder fx seniorjobordningen, som andre har peget på, lyder det fra HK Kommunals næstformand.

Ro på rammerne

Mads Samsing håber på et bredt forlig på Christiansborg, så der kan være ro om rammerne om beskæftigelsesindsatsen. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har i mange år været en politisk kampplads med adskillige større reformer på kort tid. Det i sig selv koster mange ressourcer.

LÆS OGSÅ: 'Afskaf Tjenestemandsreformen': Borgerforslag når 50.000 underskrifter på otte dage

HK Kommunal har haft digitale møder med godt hundrede tillidsrepræsentanter, der har deres dagligdag på landets jobcentre, og har på den baggrund udarbejdet fem forslag til en meningsfuld udmøntning af sparekravet.

HK Kommunals fem forslag til effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen

1. Investeringer giver bedre resultater

Det er en stor gevinst for den enkelte at komme i job eller uddannelse. Og det er en gevinst for virksomheder og for samfundet i øvrigt. Flere kommuner har arbejdet med investeringsstrategier, og HK Kommunal anbefaler at gøre brug af de erfaringer, så man investerer i beskæftigelsesindsatsen for at opnå besparelser på udgifter til overførselsindkomster samtidig med, at det vil øge skatteindtægterne. Det er en langt bedre måde at finde pengene til aftalen om tidlig pension på end ved besparelser på indsatsen.

2. Reducer brugen af andre aktører

En analyse fra KORA (i dag VIVE) for Rigsrevisionen i 2013 viste, at der kan opnås besparelser på 350-400 mio. kr. ved at reducere brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Der er fortsat jobcentre, der gør unødigt brug af anden aktør til at løse opgaver, man enten allerede selv udfører, eller som man med relativ kort efter/videreuddannelse kunne løse i jobcentret. Anden aktør skal løse særlige opgaver eller afhjælpe ved spidsbelastninger, men er alt for dyre at bruge til den ordinære drift. Derfor bør der foretages en ny samlet analyse af udgifterne til andre aktører og effekten heraf.

3. Fjern regler, der ikke giver mening eller skaber værdi

Der var regelforenklinger i den seneste revision af lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Men regelforenklingerne blev fulgt op med nye regler om skærpet tilsyn, der betyder, at regelforenklingen i praksis ikke har givet medarbejderne større fagligt råderum i mødet med borgere og virksomheder. Reglerne om skærpet tilsyn bør fjernes, og de mange puljer på området bør nedlægges, så der ikke skal bruges mange ressourcer på at ansøge, implementere, evaluere og rapportere om projekter.

Der bør gennemføres en målrettet afbureaukratisering bl.a. med afsæt i erfaringerne fra en række jyske kommuner. Det gælder også i brugen af lægeattester. Det nordjyske frikommuneforsøg har haft mulighed for at fravige lovkrav om indhentning af visse lægeattester. Det har ført til et fald i antallet af lægeattester og en millionbesparelse som resultat.

Ligeledes bør der ske en markant forenkling af krav til rehabiliteringsteamet både i forhold til, hvor mange der skal deltage på møderne, hvilke sager, der skal behandles af teamet og større fleksibilitet i krav til anvendelse af lægeattester.

4. Tillid til borgere og medarbejdere

Under Coronanedlukningen har jobcentrene bevist, at de er dygtige til at prioritere indsatsen og målrette den ud fra borgernes og virksomhedernes behov. Beskæftigelsesindsatsen bør bygge på en grundlæggende tillid til, at borgerne gerne vil i arbejde og til, at medarbejderne i samspil med borgere og virksomheder kan tilrettelægge indsatsen på en mere hensigtsmæssig måde end via rigide centrale proceskrav. Det indebærer også, at muligheden for at gennemføre samtaler digitalt og telefonisk bør gøres permanent. Dog skal borgere fortsat have ret til at kræve samtaler ved fysisk fremmøde. Kontaktforløbet kan bygge på hovedlinjerne i KL’s udspil til et digitalt jobunivers, dog skal der tages særlige hensyn til borgere, der har svært ved de digitale kanaler. Ofte har de også sværere ved at finde varig beskæftigelse. Men bedre muligheder for at prioritere vil også give bedre muligheder for netop at prioritere indsatsen for de borgere.

5. Giv medarbejderne ro til kerneopgaven

Udover at være et af de mest lovtunge områder i den offentlige forvaltning, er beskæftigelsesområdet også blandt de mest omskiftelige. Hver gang én reform er vedtaget, går politikerne i gang med den næste, evaluerer den forrige og finder så på et hav af småregler, undtagelser og særindsatser undervejs. Hver gang koster det ressourcer, når det nye skal implementeres, og de færreste jobcentre oplever nogensinde at være i flow. Personaleomsætningen på såvel medarbejder- som ledersiden er mange steder stor, og det koster både i kroner og ører, men også i trivsel og arbejdsmiljø. Derfor bør der sigtes mod, at jobcentrene får mere ro til at fokusere på kerneopgaven.

Kilde: HK Kommunal.dk.