Der er en udbredt forståelse af, at man kommer sig efter en hjernerystelse på 2-3 uger, hvorefter det er overstået. Men sådan er det ikke. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hjernerystelser stiller krav til chefen: 'De har en meget vigtig rolle'

28. jul 2020, 06:04
Vejen tilbage til jobbet kan være lang og hård efter en hjernerystelse. Og er chefen ikke klædt på til opgaven, kan det være alvorligt for den ramte. Det viser et nyt studie fra landets fremmeste ekspert i hjernerystelser.

Kære læser

Denne artikel har vi nu åbnet uden betingelse om abonnement. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Rammes du af en hjernerystelse, og er din chef ikke klædt ordentligt på til at håndtere det, kan det blive en lang og hård affære at komme om på den anden side.

En forkert håndteret hjernerystelse, hvor der ikke lyttes nok til kroppens behov for restitution, kan nemlig gøre skaden så meget værre, at det i værste konsekvens kan koste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det viser et nyt dansk studie, hvor der sættes fokus på hjernerystelsesramtes oplevelse af, hvordan det har været at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Her fremhæver de ramte blandt andet arbejdsgivere og kolleger som afgørende faktorer for at komme sig efter en hjernerystelse.

Studiet, der er det første af sin slags, er ledet af lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet, Hana Malá Rytter. Hun er en af landets fremmeste eksperter i hjernerystelse og leder til dagligt Dansk Center for Hjernerystelse.

- Der er en udbredt forståelse af, at man kommer sig efter en hjernerystelse på 2-3 uger, hvorefter det er overstået. Men det er ikke rigtigt, da en andel patienter er voldsomt udfordrede, når de skal vende tilbage til jobbet, forklarer hun til A4 Arbejdsliv som en af de bagvedliggende årsager til studiets opståen.

LÆS OGSÅ: Manglende viden spænder ben for hjernerystelsesramte

Hana Malá Rytter forklarer, at tidligere studier viser, at dét at få diagnosen hjernerystelse øger risikoen for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvorfor det forholder sig sådan, det vides ikke.

- Derfor satte vi os for at finde ud af det, siger hun og beskriver, at der i studiet er foretaget undersøgelser på baggrund af 22 interviews med hjernerystelsesramte.

Arbejdsgiveren har et ansvar

De interviews viser en klar tendens, der peger direkte ind i vores arbejdsliv.

- Der er nogle, der oplever at være nogenlunde ovre deres hjernerystelse, men som så får et tilbagefald, når de starter på jobbet igen, fordi det ikke gøres i et passende tempo, siger hun.

Det er, pointerer hun, paradoksalt, fordi det ofte hænger sammen med en lyst til at vende tilbage til det arbejdsliv, som har været lagt på hylden for stund. Den ramtes iver efter at vende tilbage på arbejdet kan således blive et benspænd.

- Det er ikke alle, der er lige gode til at tage deres sygdom alvorligt. Vi ser de typer, som overgør deres arbejdsindsats, selvom de har mere brug for at slappe af og komme sig, forklarer Hana Malá Rytter.

Man har jo de samme funktioner, som man havde før hjernerystelsen. Man kan bare ofte ikke, eller bør ikke, gøre det i samme udstrækning og i samme tempo
Frank Humle, neuropsykolog og direktør for Center for Hjerneskade

Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren tager et medansvar ved at skabe nogle rammer for den ramte, så vedkommende kan få ro til at komme sig, forklarer hun.

Det kan enten være ved at lade medarbejderen være sygemeldt i længere tid for på den måde at få den fornødne ro omkring sig, eller det kan være ved at tilrettelægge arbejdet for medarbejderen, så der er taget højde for skånebehov – for eksempel ved at uddelegere nogle af medarbejderens opgaver til andre medarbejdere.

Men netop dette fremhæves af de hjernerystelsesramte i studiet som en barriere, deres arbejdsgivere ikke tager højde for. Og det er et problem.

- Arbejdsgiverne har en meget vigtig rolle. Den ramte ønsker ikke andet end at vende tilbage til arbejdet, men problemet er, at arbejdsgiverne ikke altid ved, hvad de skal gøre. Pludselig står de med en medarbejder, der har skånebehov, samtidig med at de har en virksomhed, de skal have til at køre rundt. Og så ender det nogle gange med, at den ramtes behov ryger i baggrunden, siger hun.

Mød ind til frokost

At arbejdsgiverne har en vigtig rolle, der er værd at fremhæve, anerkender Nicolai Aaen, der er sekretariatschef hos Hjernerystelsesforeningen. Ifølge ham er der mange grunde til, at Hana Malá Rytters studie er vigtigt.

- Det er afgørende, hvordan arbejdsgiveren håndterer det. Det gælder om at tilrettelægge arbejdet for patienten og at bakke op, så man understøtter vedkommendes arbejde. Det kan man gøre på mange måder, siger han.

Nogle af de eksempler, Nicolai Aaen fremhæver, er muligheden for at en hjernerystelsesramt skolelærer kan vende tilbage som støttelærer for en periode. Et andet eksempel er, at man som ansat kan nøjes med at møde ind nogle få timer på en arbejdsdag – til at starte med måske endda kun til frokost.

- Der er jo mulighed for at tilrettelægge nogle gradvise og fleksible overgange. Og det bør man gøre, for det er enormt vigtigt, og alligevel er det ofte her, mange går galt i forhold til det at komme sig efter en hjernerystelse, siger han.

Han fortæller, at man i Hjernerystelsesforeningen ikke er overrasket over de konklusioner, som studiet bringer frem. Langt fra, forklarer han.

Om studiet

Udover at vise vigtigheden af arbejdsgiveres håndtering af hjernerystelsesramte, konkluderer studiet også, at hjernerystelsesramte i høj grad selv må søge hjælp, når skaden er sket, fordi praktiserende læger ofte mangler viden om hjernerystelse, når symptomerne er længerevarende.

Det konkluderes også, at praktiserende læger ofte ikke har indsigt i, hvad den enkelte kommune tilbyder af rehabiliteringsforløb, hvilket skyldes, at der mangler retningslinjer for patienter med længerevarende symptomer, samt at det tværsektorielle samarbejde mellem de praktiserende læger og kommunerne mangler.

Yderligere konkluderer studiet, at der er stor forskel på, hvilke tilbud hjernerystelsesramte tilbydes i landets kommuner, og at håndteringen af hjernerystelsesramte er vidt forskellige i kommunerne.

Studiet er ledet af lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet, Hana Malá Rytter, og foretaget af blandt andre Heidi Graff, der er ph.d. fra Dansk Center for Hjernerystelse.

Studiet er et såkaldt kvalitativt studie, hvilket i dette tilfælde betyder, at studiet bygger på viden opnået gennem blandt andet interview af personer – i dette tilfælde 22 hjernerystelsesramte. Altså er der i studiet gjort brug af samtale med mennesker for at opnå viden, som derefter er blevet analyseret og bearbejdet.

- Det kommer overhovedet ikke bag på os, at det at komme tilbage på arbejde, det er forbundet med tilbagefald. Vi hører i høj grad, at det er det, der sker for vores medlemmer. Derfor er det også super vigtigt, at det bliver sat fokus på det her, siger han.

Han ser en sammenhæng mellem de erfaringer, Hjernerystelsesforeningen har med deres medlemmer og de resultater, som det nye studie peger på.

- De her patienter vil jo rigtig gerne tilbage til arbejdet. Det skal man ikke være i tvivl om. Det er bare ikke sådan, at alle kan komme tilbage fra den ene dag til den anden, siger han.

Derfor er det også vigtigt, at de mennesker, man som hjernerystelsesramt færdes omkring, har en forståelse af, hvad det vil sige at have en hjerneskade, som en hjernerystelse medicinsk betegnes som.

Vi vil tilbage på arbejde

Også dét er en ledelsesopgave, mener Nicolai Aaen, der opfordrer til, at man som arbejdsgiver sørger for at klæde arbejdspladsens ansatte på, til når en kollega rammes. Hvis ikke med viden, så med forståelse og respekt for, at selvom sygdommen er usynlig, så er den der – ligesom stress.

Vi risikerer derfor, at færre patienter med længerevarende hjernerystelse vender tilbage til deres arbejde
Hana Malá Rytter, lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet og daglig leder af Center for Hjernerystelse

- Følgerne af en hjernerystelse er skjulte, og dermed vanskelige at opdage og få god viden om for både arbejdsgiver og kollegers side, hvis ikke den ramte selv fortæller om det, forklarer Frank Humle.

Han er neuropsykolog og direktør for Center for Hjerneskade, hvor man hver dag arbejder for at blive klogere på vores hjerner, når de er ramt af skader som hjernerystelse, der betegnes som den mildeste form for hjerneskade, man kan få.

Frank Humle forklarer, at den ramte selv kan være forvirret over, hvordan han eller hun skal håndtere sygdommen bedst. Ofte fordi ambitionerne om at komme tilbage på arbejdet starter på et for tidligt tidspunkt. Dermed anerkender han de konklusioner, som studiet blandt andet påpeger.

Tilmed, forklarer han, er der et andet problem forbundet med tilbagevenden til arbejdet.

- Man har jo de samme funktioner, som man havde før hjernerystelsen. Man kan bare ofte ikke, eller bør ikke, gøre det i samme udstrækning og i samme tempo.

Ifølge Hana Malá Rytter bringer det nye studie ny indsigt i, hvor det giver mening at sætte ind med forbedringer. Hun slår fast, at Dansk Center for Hjernerystelse ikke er færdige med at indsamle viden om personer med hjernerystelse. Indtil videre kan hun dog konkludere, at der er brug for en bedre indsats.

- I dag er det ikke nemt at få den rette, individuelle og tilpassede hjælp. Vi risikerer derfor, at færre patienter med længerevarende hjernerystelse vender tilbage til deres arbejde, konkluderer Hana Malá Rytter.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor er læger så uenige om hjernerystelse