Frem til 19. oktober har staten udbetalt i alt cirka 12,5 milliarder kroner alene i lønkompensation til godt 32.000 danske virksomheder, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Hjælpepakker: Kun få anmeldelser har ført til politisager

29. okt 2020, 06:22
Kun 12 indberetninger om snyd med hjælpepakker, som Erhvervsstyrelsen har modtaget via en whistleblowerordning, indgår i politisager. Det er urealistisk lavt, mener ekspert.

Langtfra alle anonyme anmeldelser af svindel med de statslige hjælpepakker til danske virksomheder under corona-pandemien har resulteret i politisager.

Blot 12 af de 505 indberetninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget frem til mandag 26. oktober via den såkaldte whistleblowerordning, indgår indtil videre i politisager. Det oplyser Erhvervsstyrelsen til Fagbladet 3F. Det svarer til under tre procent.

LÆS OGSÅ: 68'er-generationen er i fuld gang med et nyt oprør: Nu står pensionistlivet for skud

Antallet undrer Morten Bjerregaard, der er kurator, advokat med speciale i konkursret fra Bjerregaard Advokatfirma samt medlem af Gældsstyrelsens advokatpanel i København og Odense.

- Tallet forekommer urealistisk lavt. Det indikerer, at myndigheden enten gennemgår sagerne ekstremt overfladisk, eller at det ikke bliver prioriteret. Man må i de fleste tilfælde formode, at det er alvorligt, når folk benytter en whistleblowerordning, siger Morten Bjerregaard.

Frem til 19. oktober har staten udbetalt i alt cirka 12,5 milliarder kroner alene i lønkompensation til godt 32.000 danske virksomheder, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Whistleblowerordningen giver mulighed for, at man anonymt kan indberette svindel eller mistanke om svindel med kompensationsordningerne under corona-krisen til Erhvervsstyrelsen, som administrerer de offentlige hjælpepakker.

Bliver der ikke reageret på anmeldelserne om svindel med hjælpepakker i tide, kan det både blive en dyr fornøjelse for danskerne og gøre det sværere at opklare en eventuel forbrydelse, forklarer advokat Morten Bjerregaard.

- Man risikerer, at beviserne forsvinder over tid. Det bliver for eksempel sværere at huske, om folk blev sendt hjem, eller om de alligevel arbejdede, jo længere tid der går, siger han og fortsætter:

- Derudover risikerer man, at dem, som spekulerer i misbrug, bare svindler videre, hvis man ikke rejser sigtelser, og så bliver det bare endnu dyrere for skatteborgerne, end det allerede er blevet.

Forelagt kritikken oplyser Erhvervsstyrelsen, at den forventer, at flere henvendelser fra whistleblowere kommer til at indgå i kommende politisager. Og at flere henvendelser derudover vil være en del af sager, hvor styrelsen kan ende med at kræve penge retur fra virksomheder i forbindelse med en efterkontrol.

På nuværende tidspunkt er det ifølge Erhvervsstyrelsen ikke muligt at lave en politianmeldelse på baggrund af langt størstedelen af indberetningerne.

- Det er derfor også Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er for forsimplet kun at måle effekten af whistleblowerordningen og henvendelserne herigennem på antallet af politianmeldelser. Whistleblowerordningen yder et værdifuldt bidrag til understøttelsen af styrelsens kontrolindsats – både i den forudgående kontrol og i efterkontrollen, skriver Erhvervsstyrelsen i e-mailen til Fagbladet 3F.

Hvor mange af de henvendelser, som er kommet ind via whistleblowerordningen, har Erhvervsstyrelsen efterfølgende fulgt op på?

- Hver indberetning screenes, hvilket indebærer en principiel stillingtagen til og afvejning af, om indberetningen omhandler en af Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger, er seriøs eller har karakter af chikane eller øvrige ikke-lødige motiver. Indberetningen indgår herefter i styrelsens samlede kontrolindsats. Styrelsen ønsker imidlertid ikke at gå yderligere i detaljer med det konkrete set-up for kontrolindsatsen, herunder den efterfølgende kontrol, skriver Erhvervsstyrelsen.