Ole_Wehlast_Forbundsformand_NNF
Ole Wehlast, forbundsformand NNF, glæder sig over, at det er lykkedes at få udvidet EU's globaliseringsfond Foto: Fødevareforbundet NNF

Hjælp til fødevarearbejdere, der mister jobbet på grund af handelskrige

29. jan 2021, 16:46
Onsdag den 27. januar stemte et flertal i EU’s beskæftigelsesudvalg for en forbedret globaliseringsfond. Det betyder, at danske lønmodtagere er et stort skidt tættere på at kunne blive omfattet af fonden, hvis de mister deres job på grund af internationale hændelser.

Denne artikel er oprindeligt bragt på Fødevareforbundet NNF.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Danske fødevarearbejdere, som mister deres job på grund af internationale handelskrige, beslutninger som Brexit eller endda Covid-19, kan nu få bedre økonomisk hjælp fra EU. Det skriver Fødevareforbundet NNF. Onsdag den 27. januar stemte et flertal i EU’s beskæftigelsesudvalg for en udvidelse af Globaliseringsfonden, så den også omfatter andre internationale hændelser end blot globalisering.

LÆS OGSÅ: ”Da værftet lukkede, frygtede vi, at det var slut med industri i Munkebo”

Udvidelsen er kulminationen på en lang kamp, som Fødevareforbundet NNF har kæmpet for sine medlemmer og andre danske lønmodtagere siden 2014. Dengang invaderede Rusland Ukraine og annekterede Krim. Det fik EU og USA til at lægge sanktioner på Rusland, som svarede igen ved at boykotte fødevarer fra EU.

Hvis udenrigspolitikken rammer danske lønmodtagere og ultimativt koster dem deres job, så kræver vi, at EU skal stå klar til at tage hånd om dem og hjælpe dem videre i deres arbejdsliv. Det arbejde er nu lykkedes
Ole Wehlast, forbundsformand NNF

Boykotten fik bl.a. konsekvenser for Tican, som måtte lukke sit slagteri Fjerritslev, og i alt mistede næsten 500 medlemmer af Fødevareforbundet NNF deres job på få uger. Men der var ingen hjælp at hente fra EU. EU ydede dengang kun hjælp til lønmodtagere, der mister deres job på grund af globalisering; ikke på grund af handelskrige eller lignende. Derfor gik Fødevareforbundet NNF sammen med sine europæiske søsterorganisationer og rejste sagen i EU-Parlamentet.

LÆS OGSÅ: ECB fastholder massiv hjælpepakke til Europas økonomi

– Vi blander os ikke i, hvordan EU skal føre udenrigspolitik. Men hvis udenrigspolitikken rammer danske lønmodtagere og ultimativt koster dem deres job, så kræver vi, at EU skal stå klar til at tage hånd om dem og hjælpe dem videre i deres arbejdsliv. Det arbejde er nu lykkedes med udvidelsen af fonden, forklarer forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Samarbejdet med fagbevægelsen er afgørende

Det danske medlem af EU’s beskæftigelsesudvalg Marianne Vind (S) er tilfreds med, at danske lønmodtagere, der betaler for internationale konflikter, når de mister deres job, nu får ret til hjælp, så de kan komme videre i deres arbejdsliv.

Hun er ikke i tvivl om, at netop historierne om de fyrede slagteriarbejdere i Fjerritslev har været med til at gøre en forskel:

- Samarbejdet med fagbevægelsen er helt afgørende, hvis vi i EU skal lave lovgivning, der kommer lønmodtagerne til gavn. Vi har brug for konkrete eksempler ude fra virkeligheden, så vi kan tydeligt kan se, hvordan en given lov vil ramme befolkningen – både på godt og ondt, siger Marianne Vind og fortsætter:

- Ligesom når man sidder og forhandler overenskomster, så er det de konkrete historier, der flytter forhandlingerne i den ene eller anden retning. Sådan er det også, når vi forhandler i EU. Derfor kan en forbedring af fx Globaliseringsfonden kun forhandles på plads mellem de 27 lande, hvis vi kan pege på, hvilken betydning det har for helt almindelige EU-borgere.

Vigtige udvidelser

Selvom Marianne Vind kun har været en del af forhandlingerne om udvidelsen af Globaliseringsfonden, siden hun blev valgt til EU-parlamentet i 2019, har det været en vigtig kamp for hende at skaffe hjælp til lønmodtagere, der mister deres job på grund af internationale handelskonflikter:

- Især i et land som Danmark, hvor vi har en række mellemstore eksportvirksomheder, kan udvidelsen få kæmpestor betydning. For der er nok ikke nogen, der tror, at vi ikke vil se handelskrige i fremtiden, konstaterer Marianne Vind.

LÆS OGSÅ: Statens vikarforbrug er eksploderet i 2020

Derfor hæfter hun sig også særligt ved, at fonden nu kan komme i spil, hvis 200 lønmodtagere mister deres levebrød som følge af en international konflikt. Tidligere skulle 500 lønmodtagere rammes, før fonden kunne bruges, og i et lille land som Danmark, sker det – heldigvis – sjældent.

EU har afsat 186 millioner euro til fondens arbejde. Men før pengene kan komme ud og hjælpe europæiske lønmodtagere, skal aftalen stemmes igennem EU-Parlamentets plenarforsamling. Det forventes at ske i løbet af marts måned, men fondens ændringer vil gælde med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2021.

Hvad er Globaliseringsfonden?

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen støtter personer, der mister deres job som følge af den globale økonomiske og finansielle krise eller som følge af større ændringer i verdens handelsmønstre pga. af globaliseringen, f.eks. når en stor virksomhed lukker eller produktion flyttes ud af EU.

Globaliseringsfonden kan finansiere op til 60 % af omkostningerne til projekter, der har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde et andet job eller starte egen virksomhed, når de er blevet fyret. Det kan fx dreje sig om hjælp til jobsøgning, karriererådgivning, uddannelse, efteruddannelse og omskoling.

Læs mere om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Hvad er det nye?

  • Fonden dækker nu også i forbindelse handelskonflikter, EU’ grønne omstilling, digitalisering og automatisering, samt ved sygdomsudbrud, fx Corona
  • Antallet af afskedigede medarbejdere i primærvirksomhed og underleverandører reduceres fra 500 til 200
  • Fondens kan bruges i forbindelse med restrukturering af virksomheder og sektorer, og de omfattede medarbejdere kan blive genansat indenfor den sektor, som de kom fra.

Kilde: Fødevareforbundet NNF