Foto: Linda Johansen

Henrik W. Petersen: Vi har alle et ansvar for at sikre, at corona-regningen ikke ender hos de mest udsatte

4. maj, 10:15
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

2020 BLIVER DESVÆRRE ET ÅR, vi aldrig glemmer. COVID-19 har lagt landet ned, og intet er, som det plejer. I Danmark står vi heldigvis stærkere end mange andre lande. Vi har en af de fem mest velstående økonomier blandt OECD-landene, og samtidig har vi en af de højeste organiseringsgrader.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen skal sikre sin relevans gennem de gamle dyder

I modsætning til mange andre lande, som fx USA, har vi også et solidt sikkerhedsnet, så dem der bliver syge, kan få gratis lægehjælp, og dem der mister deres job kan få dagpenge.

Corona rammer alle – men konsekvenserne rammer skævt

Men også i Danmark er vi hårdt ramt. Ledigheden steg mere i marts end nogensinde målt før, og jeg tror, vi må forvente, at endnu flere vil blive mødt af fyresedler i den kommende tid. Mange er nok ret pludseligt blevet mindet om, hvor vigtigt vores fælles sikkerhedsnet er. Vi kan også se, at A-kasserne oplever en stor tilstrømning af medlemmer i disse dage, og det glæder mig da, at flere har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at sikre sig selv mod ledighed.

LÆS OGSÅ: 1. maj: Fagbevægelsen skal udnytte, at coronakrisen skaber momentum for ny politik

For det er vigtigt at stå sammen i organiserede og solidariske fællesskaber, særligt i tider som denne. Corona-virus rammer alle i samfundet, men de økonomiske konsekvenser rammer desværre skævt. Vi kan allerede nu se, at mange flere erhvervsfagligt uddannede har mistet jobbet på grund af corona, end det er tilfældet for akademikere. Og ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er dobbelt så hårdt ramt af coronakrisen som etniske danskere.

Mens vi hylder ansatte i sundhedsvæsenet og ældreplejen, så lad os huske også at hylde de mange håndværkere, der redder liv ved at sørge for sunde bygninger, rent drikkevand og sanitære forhold
Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet

Det bliver en fælles opgave fremover at sikre, at ingen i samfundet bliver glemt eller falder mellem to stole. Vi må alle tage ansvar og sørge for, at det ikke bliver de mest udsatte i samfundet, der ender med at betale corona-regningen.

Håndværkere er også corona-helte

Der lyder – med rette – jævnligt en stor tak til alle de mennesker, der hver dag yder en kæmpe indsats i vores ældrepleje og sundhedsvæsen. Og den tak skal også her lyde fra mig. I gør et fantastisk arbejde og en heltemodig indsats.

LÆS OGSÅ: Forbundsformand: Det er fagbevægelsens vigtigste opgave

Men vi må ikke glemme dem, som hver dag går på arbejde og holder samfundet i gang. Blikkenslageren, som kravler rundt på tagene og sørger for, at taget holder tæt. VVS’eren, som installerer ekstra håndvaske i landets børnehaver og skoler, så vores børn kan vaske hænder. Byggearbejdere, som hver dag trodser smitterisiko og tager på arbejde på byggepladsen med 600 andre kolleger for at hjælpe til med at holde produktionen i gang. Eller skorstensfejersvenden, som sørger for godt indeklima i vores bygninger, hvilket må siges at være vigtigere nu end nogensinde før.

Så mens vi hylder ansatte i sundhedsvæsenet og ældreplejen, så lad os huske også at hylde de mange håndværkere, der redder liv ved at sørge for sunde bygninger, rent drikkevand og sanitære forhold.

En historisk 1. maj

I fredags fejrede vi 1. maj – arbejdernes internationale kampdag. Og det var en historisk 1. maj af flere årsager. For det første markerede vi 130-års dagen, siden kampdagen blev afholdt i Danmark for første gang. For det andet var det den første kampdag siden besættelsen, hvor vi ikke kunne mødes og fejre dagen sammen.

LÆS OGSÅ: Topøkonomer om historisk nedtur under coronakrisen: 'Vi skal nok få vendt den her krise igen'

Selvom vi ikke kunne mødes i Fælledparken, som vi plejer, og selvom både skåltaler, kampsange og øldrikning tager sig bedst ud i fællesskab, så er jeg alligevel glad for, at så mange var med på sociale medier. For både før og efter corona er der vigtige kampe, vi skal kæmpe, og ikke mindst store sejre, vi skal fejre.