Forældre raser over børnehave-besparelser:
- Jeg havde lyst til at tage min søn med hjem

IMG_5449__red._
- Vi kan se den hverdag, børnene bliver afleveret i, og derfor har vi behov for at råbe politikerne op, siger Helle Binzer Foto: Privatfoto
19. okt. 2019 10.29
Manglende handling på børneområdet er en hån mod alle de forældre, der landet over gik på gaden 6. april, siger initiativtager til forældrenetværk i Lyngby-Taarbæk Kommune. Helle Binzer vil ikke acceptere den hverdag, hun afleverer sine børn i.

Der var kun en pædagogmedhjælper til ti vuggestuebørn den morgen i marts, da 34-årige Helle Binzer afleverede sin søn i vuggestue i Lyngby-Taarbæk Kommune. Og nu kom hun selv med endnu et barn. Samtidig fik hun at vide, at den næste pædagog først ville møde på stuen 45 minutter senere.

Det kunne simpelt ikke være sandt, tænkte Helle Binzer, der er mor til to børn på to og fire år, der begge går i daginstitution i kommunen.

- Jeg havde allermest lyst til at tage min søn med hjem igen, siger Helle Binzer, der til daglig arbejder som key account manager hos Discovery Networks Danmark.

LÆS OGSÅ: Kommuner vil spare på børnehaver og vuggestuer: Se hvor det rammer

Glemt kodeord