
Halvdelen af de optagne på læreruddannelsen opfylder ikke karakterkravet
Denne artikel er oprindeligt bragt på Folkeskolen.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.
Tilbage i 2013 havde regeringen et ønske om at højne læreruddannelsens prestige, øge motivationen hos de studerende og mindske det høje frafald på uddannelsen.
LÆS OGSÅ: Første dage på jobbet under corona: Vi ses online
Daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) indførte derfor et adgangskrav på læreruddannelsen, som skulle medvirke til et samlet højere niveau. De kommende lærerstuderende skulle nu have et snit på 7,0 for at blive optaget direkte, mens de resterende måtte søge via kvote 2 og igennem en optagelsessamtale.
LÆS OGSÅ: Lærer kritiserer kolleger: Ringe møde-disciplin og uinspirerende undervisning
Men det viser sig, at det kun er halvdelen af de nye lærerstuderende, som lever op til kravet om et karaktergennemsnit på 7,0 og bliver optaget direkte.