Jobopslag_i_vindue_mand_Linda_Kastrup_Ritzau_Scanpix
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Opråb fra HK:
Grov manipulation om lediges rådighed ødelægger debatten

1. okt. 2021 12.37
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Med Dansk Arbejdsgiverforenings og Berlingskes grove manipulation af de faktiske forhold i avisen 29. september har vi nået et nyt lavpunkt, hvor man mod bedre vidende tegner et helt misvisende billede af de lediges jobsøgning.

SELV OM DANMARK HAR et af de mest velfungerende arbejdsmarkeder i verden med rekordhøj beskæftigelse, er det vigtigt, at vi kan diskutere, hvordan vi kan blive endnu bedre.

Normalt er vi gode til at samarbejde med hinanden. Vi er gode til at finde løsninger og til at tackle de udfordringer, der kommer imod os, fordi vi har tillid til hinanden. Vi har organisationer, myndigheder og i øvrigt også en presse, vi kan stole på – også i situationer, hvor der er stærke modstridende interesser på spil.

Vi må gerne være fikse på fingrene i vores retorik, men som regel kan vi regne med, at der er et minimum af saglighed og sanddruelighed i de politisk motiverede meldinger, der serveres som fakta.

LÆS OGSÅ: Mere end 3.000 dagpengemodtagere søgte ikke job - kun 250 blev straffet af a-kassen

Denne forventning gør DA og Berlingske til skamme, når de 29. september skriver, at en længe ventet analyse fra DA viser, at ”3.096 dagpengemodtagere ikke havde søgt et eneste job”, i januar 2021 og derfor ”ifølge loven skal sanktioneres”.

Berlingske følger op med at konkludere, at a-kasserne ikke passer deres arbejde, fordi ”blot” 250 ud af de 3.096 medlemmer er blevet trukket i dagpenge for manglende jobsøgning.

DENNE FREMSTILLING ER FAKTUELT FORKERT og stærkt manipuleret. Det svarer til at oplyse den uindviede omverden om, at de borgere, der ikke har afleveret deres selvangivelse på en bestemt dato, er skattesvindlere, der burde straffes. Uagtet, at der kan være mange grunde til, at selvangivelsen ikke er afleveret, herunder gode og helt legitime grunde.

Og så stammer tallene i øvrigt ikke fra en længe ventet analyse, som Berlingske dygtigt har gravet frem. Tallene står at læse for alle og enhver med en internetforbindelse, fordi de ligger offentligt tilgængeligt på STAR's hjemmeside.

Det har udviklet sig til en borgerlig folkesport, hvor arbejdsgivere, virksomheder, borgerlige politikere og profileringsivrige Berlingske konkurrerer om at prygle de ledige, jobcentrene og a-kasserne
Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden

HK er ikke det mest udsatte område i denne sag. Men også HK har en interesse i at sætte hælene i, når DA og Berlingske gør, som de gør. Fortolkningen af opgørelsen fra STAR kunne lige så godt – og mere sanddrueligt – have været følgende:

97,5 procent af de 106.147 ledige, der modtog dagpenge i januar, havde egenhændigt registreret en jobsøgning, der dokumenterer, at der ikke er anledning til tvivl om deres rådighed. Efter a-kassernes gennemgang af de resterende 2,5 procent - og individuelle rådighedssamtaler med en stor del af dem - fandt a-kasserne kun anledning til at trække 250 medlemmer i dagpenge for deres manglende jobsøgning. Det svarer til 0,2 procent af de ledige, der modtog dagpenge i januar.

HVOR ER DET SÅ HELT PRÆCIST, at DA og Berlingske lader kæden hoppe af?

Som alle med et indblik i dagpengesystemet ved, viser tallet på de 3.096 i STAR's joblogoversigt IKKE nødvendigvis, hvor mange der ikke har søgt et job i opgørelsesperioden. Tallet viser, hvor mange der ikke har REGISTRERET en jobsøgning i perioden. Og det er langt fra det samme.

Hver enkelt af disse sager bliver undersøgt af a-kassen, og hvis der er tvivl, om disse ledige står til rådighed, bliver de indkaldt til en individuel rådighedssamtale. Det ved DA, og det burde Berlingske også vide.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere slår alarm om arbejdskraft: Men cheføkonom går i rette med 'kunstige' tal

Erfaringerne viser, at mange faktisk har søgt de job, de skulle, selv om det ikke fremgår af deres joblog. Men de har bare ikke fået registreret deres jobsøgning i deres joblog, hvilket faktisk kan være både vanskeligt og tidskrævende for mange. En del glemmer det, fordi de har mere fokus på deres jobsøgning end på at registrere den. En del har vanskeligheder med at orientere sig i it-systemerne.

Så det handler ikke om manglende jobsøgning, men om manglende digitale færdigheder, ordblindhed eller sprogproblemer. Det er netop grunden til, at a-kasserne føler op med individuelle rådighedssamtaler. Det er denne opfølgning, DA vil have afskaffet, så de ledige automatisk trækkes i dagpenge, hvis de ikke glider glat igennem it-systemerne.

Denne hjerteløse praksis vil også ramme de ledige, der ikke søger og registrerer job, fordi de faktisk er kommet i arbejde. Seks uger før jobstart er de ikke længere forpligtet til at søge job, men fordi it-systemerne ikke altid spiller optimalt sammen, dukker de alligevel op på STAR's liste over ledige uden registrerede jobsøgninger.

Oveni kommer en lang række andre grunde til, at man ikke bare kan konkludere, at ledige ikke søger de job, de skal, når de optræder med ”nul” jobsøgninger i deres joblog. Under coronaen har der fx været en lang række undtagelser fra kravet om jobsøgning.

Tilbage står, at de tal, som DA og Berlingske henviser til, stammer fra et relativt nyt it-system, som STAR udviklede for et par år siden – i øvrigt i et tæt samarbejde med a-kasserne. Formålet med systemet er IKKE at afgøre, om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt mange job, men at ”understøtte a-kassernes rådighedsarbejde” ved at formidle en form for overblik. DA og Berlingske bruger med andre ord tallene fra STAR til noget, de ikke kan bruges til. Og det burde de vide.

DER ER MANGE POLITISKE INTERESSER på spil omkring beskæftigelsesområdet. Og man kan ikke fortænke arbejdsgiverne og DA i, at de gerne vil have så meget grydeklar arbejdskraft stillet til rådighed som muligt.

Det har udviklet sig til en borgerlig folkesport, hvor arbejdsgivere, virksomheder, borgerlige politikere og profileringsivrige Berlingske konkurrerer om at prygle de ledige, jobcentrene og a-kasserne. Det er ikke særligt konstruktivt, men det er vi vant til. Men vi er heldigvis ikke vant til en så grovkornet manipulation af de faktiske forhold, som DA og Berlingske præsterede den 29. september. Det er langt over stregen.

LÆS OGSÅ: Mangel på arbejdskraft i mange EU-lande: - Måske ikke den redningskrans, vi håber

I stedet burde arbejdsgiverne – virksomhederne og de borgerlige politikere - se i øjnene, at beskæftigelsen i Danmark nu (heldigvis) er så høj, så virksomhederne bliver nødt til at være mere rummelige og i øvrigt tilbyde job, man kan leve af – og ikke bare lavtlønsjob på deltid. Virksomhederne skal blive langt bedre til at ansætte ældre ledige, de unge uden erfaring, de handikappede og dem, der måske ikke taler perfekt dansk.

Desuden bør både virksomhederne og Folketinget se i øjnene, at det er helt afgørende, at vi satser mere på uddannelse. Hvis virksomhederne skal bruge flere faglærte, må de ansætte flere lærlinge. Hvis virksomhederne har brug for mere veluddannet arbejdskraft, så skal det være lettere og mere attraktivt for voksne at tage efter- og videreuddannelse.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er parternes forslag til at skaffe mere arbejdskraft

Uanset hvilke tiltag, vi som samfund vælger at prioritere til at løse en i øvrigt positiv udfordring, hvor vi skal finde endnu mere arbejdskraft til et samfund med verdensrekord i beskæftigelse, så forudsætter det en dialog og et samarbejde – mellem lønmodtagere, arbejdsgiverne og politikere. Det forudsætter tillid og et minimum af saglighed – også fra DA og dagspressen.