Kristian_og_Maja_
Kristian Madsen er chefredaktør på A4 Medier, og Maja Vang er journalist og redaktør på A4 Beskæftigelse. Foto: Trendshots

Glæd dig: Nyt site om beskæftigelse

25. jun 2021, 7:00
Til august går A4 Medier i luften med A4 Beskæftigelse, der henvender sig til dig, der både vil følge den nyeste forskning inden for beskæftigelses- og ligestillingsområdet, det politiske spil på Christiansborg og de vigtigste nøgletal. Du kan allerede nu skrive dig op til A4 Beskæftigelses nyhedsbrev.

A4 Beskæftigelse er et nyt medie, der går i dybden med beskæftigelsespolitik på jobcenteret, i kommunerne og i Folketinget. 

Beskæftigelsespolitikken står foran sine største udfordringer i et årti. Coronakrisen har trukket langtidsledighed over i historiebøgerne. Jobcentrene skal spare og er blevet den politiske syndebuk. Dagpengene er konstant til politisk diskussion, det samme er kontanthjælpssystemet. Og regeringen vil omskabe beskæftigelsespolitikken radikalt, men hvad er planen og hvad virker? 

Meld dig til nyhedsbrevet A4 Beskæftigelse allerede nu og få besked, når vi er i luften i august.

A4 Beskæftigelse henvender sig især til: 

  • Ansatte i jobcentre og a-kasser
  • Ansatte hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer
  • Politisk valgte, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedet i Folketinget, kommuner og regioner
  • Og dig, der bare gerne vil vide alt om beskæftigelse.

Vi følger Peter Hummelgaards skaktræk tæt i det politiske spil, og dækker de vigtige detaljer, som de andre ignorerer. Vi følger den nyeste forskning på beskæftigelsesområdet, og præsenterer dig for de nøgletal, du skal kende. Og vi fortæller om de mennesker, der former beskæftigelsessystemet - på begge side af skranken.

Vi tager også fat om de allervarmeste beskæftigelsespolitiske kartofler: 

  • Succeser og fiaskoer med integration af nydanskere på arbejdsmarkedet
  • Ligestilling, ligeløn og øremærket barsel
  • Seniorpolitik og tilbagetrækning
  • Dagpenge, virksomhedspraktik og løntilskud
  • Fleksjobs, ressourceforløb og førtidspension
  • Kontanthjælp og integrationsydelse 

Som abonnent af A4 Beskæftigelse vil du modtage: 

  • Ugentlige nyhedsbreve med overblik over de vigtigste historie om beskæftigelse
  • Adgang til alle artikler på A4 Beskæftigelse: Nyheder, interviews, reportager, debatindlæg og analyser
  • Adgang til en kalender med overblik over alle begivenheder på området
  • Invitation til events hvor A4 Medier er vært
  • Adgang til kuraterede jobannoncer