Gitte Redder:
Historisk mange kvinder på topposter i dansk fagbevægelse: Hvad skal magten bruges til?

Gitte_Redder_bred
16. maj 2022 06.00
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I årtier var dansk fagbevægelse domineret af mænd. I dag har de to hovedorganisationer FH og AC samt en stribe toneangivende fagforbund kvinder for bordenden. Det kan få betydning for et opgør med uligelønnen på det danske arbejdsmarked og dermed et gennembrud for at give flere lyst til at arbejde i velfærdsdanmark.

I RIGTIG MANGE ÅR hed topfolkene i dansk fagbevægelse Thomas, Hans, Poul Erik, Max, Dennis og Harald. I dag hedder de Lizette, Lisbeth, Camilla, Anja, Mona og Grete.

Over de senere år har dansk fagbevægelse stille og roligt bevæget sig fra at være en mandebevægelse til også at være en kvindebevægelse. Og i år 2022 har dansk fagbevægelse flere kvindelige ledere end nogensinde tidligere.

Vi skal ikke længere tilbage end 2004, hvor blot 2 ud af 19 LO-forbund havde en kvinde ved roret
Gitte Redder, faglig kommentator

Begge hovedorganisationer har kvinder for bordenden. I Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, troner Lizette Risgaard. Hun har en håndfuld politisk valgte næstformænd, hvor Bente Sorgenfrey, Nanna Højlund og Majbrit Berlau har styr på EU- og udenrigsanliggender, erhvervsuddannelser og social- og ligestillingsområdet.

Hos Akademikerne, AC, afløste Lisbeth Lintz fra årsskiftet Lars Qvistgaard som formand. Og når AC holder bestyrelsesmøde, er hun flankeret af to kvinder på næstformandsposterne. Nemlig formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen og formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen.

Glemt kodeord