Vi har brug for mere tillid til offentligt ansatte, mindre falsk tryghed i form af trusler om stikprøver og øget kontrol, hvis nogle af de senere års skandaler skal undgås, mener Dennis Nørmark. Foto: PR

Nørmarks bud på at genskabe troværdigheden: Svindel opdages ved mere tillid, ikke mere kontrol

18. dec 2019
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

EN HURTIGT ARBEJDENDE arbejdsgruppe, der skal kortlægge kontrollen, kulegrave alle styrelser og ministerier, lave stikprøvekontroller og komme med anbefalinger til forbedringer.

Det er Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensens, redningskrans til en offentlig sektor præget af skandalesager om alt fra udbytteskat, til satspuljemidler og senest indkøb i Forsvaret.

Et forslag, der emmer af handlekraft og en stålsat vilje til at forbedre den offentlige sektor.

LÆS OGSÅ: Debattør langer ud: Akademikere opfinder arbejde til sig selv

Der er givetvist nogle, der bliver glade for Venstreformandens ideer.

Det er den hær af revisorer, kontrollanter og andre med kandidatgrader i forvaltning af den offentlige sektor, der samvittighedsfuldt altid kan finde en forbedring i systemet og altid har gode forslag til, hvordan man kan kvalitetssikre yderligere.

Desværre vil det føre til flere nervøse chefer, der beder om at få tingene dobbelttjekket, gennemgå kontoudtog eller bede de ansatte registrere enhver handling, de foretager, eller indføre nye processer og præcise beskrivelser af arbejdsgange, som de ansatte skal sætte kryds ud for og notere sig, at de har læst.

Alt imens de samme ansatte bombarderes med mails, der informerer dem om nye tiltag eller procedurer, bare så ledelsen er helt sikker på, at alle har læst om det, og er informerede, hvorefter ledelsen således ikke kan bebrejdes for noget, hvis der for fremtiden sker fejl.

Det offentlige har i så mange år signaleret, at det egentlig ikke har tillid til sine medarbejdere, at medarbejderne reelt er ophørt med at gøre andet end lige præcis det, de skal.
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Således kan Jakob Ellemann-Jensen være sikker på, at livet for de offentligt ansatte bliver en lille smule mere uudholdeligt, end det i forvejen var.

Hvad, han ikke kan være det mindste sikker på, er, om hans tiltag vil betyde mindre svindel. Snarere tværtimod.

OG HVAD BYGGER JEG SÅ DET PÅ? Jo, lad os bare tage nogle af de seneste skandalesager. Var det supersvindlere, der fandt et lille mikroskopisk hul i styrelsernes supersikrede og finmaskede bureaukrati?

På ingen måde. Faktisk er det et gennemgående træk ved sagerne, at der længe havde været mistanke om, at noget var i vejen, der havde været gentagne advarsler fra Rigsrevisionen eller interne kontroller om, at noget muligvis ikke var, som det skulle være.

LÆS OGSÅ: Forfattere: Chefer skummer fløden, mens de brede masser er efterladt på perronen

I virkeligheden kan det kaos, der herskede i eksempelvis Socialstyrelsen, bedst opsummeres af Britta Nielsen selv:

"Det var en stående joke, at man kunne putte sit eget kontonummer ind, overføre pengene og tage en tur til Bahamas".

Statsrevisorerne underbygger denne betragtning, når de konkluderer, at der manglede "helt basale krav om registrering, dokumentation og kontrol af indkøb”.

Eksempelvis banale regler om, at betalinger over en vis størrelse skulle godkendes af to parter.

Det hedder 'funktionsadskillelse' og kan næppe betragtes som et bureaukratisk monster men som noget, de fleste professionelle virksomheder gør.

I SKAT var der ligeledes flere, der havde undret sig over, at antallet af udbetalinger til udbytteskat var steget eksplosivt, men her var man underbemandet i en sådan grad, at man stolede blindt på nogle enkeltes udsagn om, at alt var ok, og de tre mand ansat i afdelingen havde ingen mulighed for at undersøge svindlernes krav.

Fordi ansvaret for afdelingen faldt ned imellem flere stole, og chefen for det hele var fuldstændig fraværende. I mellemtiden løb rygtet i svindlerkredse, at her var der en åben kasse, man bare kunne lænse.

OG SÅ ER DER DEN SENESTE sag i Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor det såmænd igen er funktionsadskillelsen, den er gal med. At der blev indkøbt køkkener og PH-lamper til et svimlende beløb, blev opdaget af en økonomiansvarlig i det firma, som Forsvaret brugte:

”Jeg er uddannet revisor, og allerede i første lektion fik vi at vide, at vi skulle stole på vores mavefornemmelse. At hvis noget føltes forkert, så skulle vi forfølge det. Og min mavefornemmelse kunne ikke være med til det her”.

Så vi har brug for det stik modsatte af, hvad Jakob Ellemann-Jensen foreslår. Vi har brug for mere tillid til de ansatte, mindre falsk tryghed i form af trusler om stikprøver og øget kontrol.
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

I alle sager er det banale ting, der er gået galt, og det er helt almindelig skepsis og snusfornuft, der fører til, at tingene bliver opdaget, eller som kunne have ført til, at et hul blev lukket betydeligt hurtigere, hvis nogen havde lyttet til advarslerne.

Når det ikke skete, skyldes det måske, at vi til dagligt er placeret i komplicerede administrative organisationer, hvor vi tænker, at vi vel ikke skal udfylde så mange papirer, bede om så mange tal og oversigter og have så mange mennesker ansat til at producere så mange dokumenter og gå til så mange møder, hvis det hele bare sejler?

MEN MÅSKE ER DET NETOP derfor, det er gået så galt? Fordi de moderne overadministrerede organisationer giver den enkelte en fornemmelse af, at hvis bare man følger alle de nedskrevne procedurer og gør, som man får besked på, så er der ikke længere brug for en mavefornemmelse, snusfornuft eller nogen særlig grund til at undre sig over tingene.

Det offentlige har i så mange år signaleret, at det egentlig ikke har tillid til sine medarbejdere, at medarbejderne reelt er ophørt med at gøre andet end lige præcis det, de skal. Til gengæld er antallet af regler vokset.

Samtidig bliver ingen belønnet for at gøre opmærksom på et problem. Faktisk får de fornemmelsen af, at ledelsen helst vil høre, at alting bare går fremragende.

I sådan et system fraskriver den enkelte sig lige så stille ansvaret, der deponeres i de vedtagene 'kvalitetssikringer' og regler for 'compliance'.

LÆS OGSÅ: Vi får stress af meningsløst arbejde og usikre ledere

Så vi har brug for det stik modsatte af, hvad Jakob Ellemann-Jensen foreslår.

Vi har brug for mere tillid til de ansatte, mindre falsk tryghed i form af trusler om stikprøver og øget kontrol.

De basale ting skal være på plads, og så skal cheferne ikke afskrive sig deres ansvar igennem flere procedurer, men lytte til deres ansatte, til deres bekymringer og deres mavefornemmelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her