Den 65-årige økonom Frank Schubert er ikke optimistisk, når det kommer til kunstig intelligens i ansættelsesforløb. Foto: Privat

Frank sendte 100 ansøgninger og fik én samtale: 'Kunstig intelligens vil forstærke aldersdiskrimination'

2. okt 2020, 06:00
Kan algoritmer være løsningen på aldersdiskrimination i ansættelser? Nej, mener økonomen Frank Schubert, som opgav at finde et arbejde efter at være blevet fyret som 62-årig.

Hvordan stopper man aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet?

Debatten raser efter headhunteren Bo Sandbergs beretninger om, at det er udbredt at sortere jobansøgninger fra, hvis kandidaten er over 50 år. 

LÆS OGSÅ: Headhunter om aldersdiskrimination: 'Hvis de siger, de ikke har gjort det, er det løgn'

Morten Ballisager, direktør i den anerkendte HR-virksomhed Ballisager, kom forleden med et utraditionelt bud: Robotterne skal stoppe aldersdiskrimination.

- Så tager vi opgaven fra mennesker, der sidder og laver deres egne kortslutninger om, hvad eksempelvis alder er et udtryk for. Med kunstig intelligens kan vi indstille 'robotterne' til helt og aldeles at sortere alder fra, og alene forholde til sig kompetencer og erfaring. Mennesker har subjektiv bias, som man ikke kan slukke for. Det har kunstig intelligens ikke, sagde Morten Ballisager til A4 Arbejdsliv.

Men spørger man den 65-årige økonom Frank Schubert, der efter to års jobsøgning som senior helt har opgivet at blive lønmodtager igen, er det ikke nødvendigvis en god idé. Tværtimod.

Algoritmer og kunstig intelligens vil højst sandsynligt ikke blot fortsætte aldersdiskriminationen, men gøre problemet værre, mener han.

100 ansøgninger - én samtale

Frank Schubert har haft en lang karriere inden for ledelse, digitalisering og forretningsoptimering primært inden for telekommunikation. Men en dag i efteråret 2017 var der nedskæringsrunde på hans daværende arbejdsplads.

- Jeg blev fyret på gråt papir. Og det var ikke på grund af min arbejdsindsats - tværtimod. Jeg blev rost og fik altid den bonus, jeg skulle have. Men jeg var for dyr og for gammel, siger Frank Schubert. 

Hans møde med tilværelsen som jobsøgende senior var chokerende.

LÆS OGSÅ: Kendt HR-firma: Halvdelen af arbejdsgiverne foretrækker bestemte aldersgrupper

- Jeg kom som 62-årig og forsøgte at få et nyt arbejde. Folk grinede af det. Jeg har sendt 100 ansøgninger over to år til job, jeg absolut var kvalificeret til. Jeg kom til én samtale, og der blev jeg ikke indkaldt, fordi de overvejede at ansætte mig. De ville høre om mit netværk, fortæller Frank Schubert.

Den i dag 65-årige økonom har nu sit eget konsulentfirma, som sammen med en solid arbejdsmarkedspension udgør hans levegrundlag. Han har opgivet nogensinde at blive ansat igen. 

- Aldersdiskrimination er så rablende forkert og uhensigtsmæssig. Men arbejdsgiverne vil ikke rykke sig, før de bliver tvunget til det, siger han.

Rekrutteringsrobot skal fjerne fordomme 

Men ville det have set anderledes ud, hvis det var kunstig intelligens og ikke menneskelige rekrutteringsansvarlige, der skulle have vurderet Frank Schuberts ansøgninger?

Jobindex, der er landets største jobportal, går snart i gang med at udvikle en algoritme, der netop kan fjerne ufaglige skævvridninger i ansættelsesprocesser. Projektet foregår sammen med forskere på Københavns Universitet og Aalborg Universitet og baserer sig på data fra 100.000 ansættelser fra de sidste 10 år.

Men Frank Schubert er overhovedet ikke optimistisk.

- Jeg tror, man nogle gange har en naiv forestilling om, at hvis bare en maskine tager beslutningen, bliver der ikke blandet følelser og fordomme ind i det, siger Frank Schubert.

- Men kunstig intelligens og maskinlæring består i at afkode nogle mønstre ud fra nogle meget store datamængder. Du fodrer algoritmen med et erfaringsmateriale, der består af beslutninger, der allerede er truffet, eksempelvis ud fra titusindevis af ansættelsesforløb, tilføjer han.

Algoritme sendte flere sorte i fængsel

Frank Schubert peger på USA, hvor man har eksperimenteret med algoritmer i retsvæsnet, netop ud fra en tanke om, at et ikke-menneskeligt computerprogram ville være fair og uden de fordomme mod sorte amerikanere, som mange mener hersker i amerikanske retssale.

For eksempel har dommere i delstaten Kentucky siden 2011 skullet konsultere en algoritme, der udregnede risikoen for flugt og gentagen kriminalitet, når de skulle fastsætte, om en anklaget i en straffesag kunne løslades uden kaution.

Resultatet var opsigtsvækkende. Mange flere hvide end sorte tiltalte blev løsladt, har tech-mediet Wired beskrevet.

- De racediskriminerede endnu værre, end dommerne gør i dag. Derfor tror jeg, det er naivt, at tro, at kunstig intelligens kan løse problemerne med aldersdiskrimination. Man skal i hvert fald passe morderligt på, siger Frank Schubert og tilføjer:

- Meget hurtigt risikerer man at programmere maskinen med alle de fordomme og følelser, der har gjort sig gældende i de konkrete ansættelser. Og så har du bare automatiseret aldersdiskriminationen.

Jobindex' direktør Kaare Danielsen anerkender risikoen for at gentage diskriminerende mønstre i en algoritme, men mener, at det kan løses. Det kan du læse om her:

LÆS OGSÅ: Jobindex bygger en rekrutteringsrobot: 'Kunstig intelligens vil bekæmpe aldersdiskrimination'

Sådan vil Jobindex' robot skabe perfekte jobmatch

'Jobrobotten' skal styres af en algoritme - et slags program, der kan udføre en bestemt opgave. I dette tilfælde at finde det perfekte jobmatch.

Algoritmen skal uddanne sig selv ved at tage ved lære af en enorm mængde eksempler, som man fodrer den med. Det kaldes 'maskinlæring'.

Nøglen er unikke data fra de omtrent 100.000 stillinger, som Jobindex’ jobkonsulenter har matchet manuelt over de sidste 10 år. Dem skal forskerne bruge til at give systemet viden om, hvilke personlige egenskaber og faglige evner, der passer bedst til hvilke stillinger.

- Det er altså baseret på en menneskelig rekrutteringskonsulent, der har været inde og søge i CV-databsen og vurderet, at kandidaten passede til stillingen, og vi har tilbagemeldinger fra kandidaterne, der selv har angivet om de ville søge stillingen eller ej. Det har givet os en kæmpe mængde data, siger direktør Kaare Danielsen.

- Systemet bliver bygget på den samme slags algoritme, som Netflix og Spotify bruger til at anbefale dig nye film eller ny musik på baggrund af dit tidligere forbrugsmønster. Ved at kigge på jobhistorik, bopæl og personlige præferencer for arbejdspladskultur vil den kunne skræddersy sine anbefalinger af jobs til dig, siger lektor ved Aalborg Universitet, Toine Bogers.

Den officielle titel på projektet er 'Using Machine Learning for Personalized and Persuasive Job Recommendation' og bliver støttet af Innovationsfonden med knap 7,1 millioner kroner over tre år.

Kilde: Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Jobindex