Akademikerne med formand Lars Qvistgaard i spidsen foreslår, at der skal være en ydelse, til dem, der ikke kan få hverken kontanthjælp eller dagpenge. Foto: Ulrik Jantzen/Akademikerne

Akademikernes formand om overset gruppe: Hjælp dem, der ingenting får

10. apr, 06:00
Lars Qvistgaard, der er formand for 28 faglige organisationer, foreslår, at man giver en ydelse svarende til kontanthjælpen til den gruppe ledige, der ikke kan få hverken dagpenge eller kontanthjælp under krisen.

Der er skabt hjælpepakker til de erhvervsdrivende, lønkompensation til lønmodtagerne og lempede vilkår for både kontanthjælps- og dagpengemodtagere.

Men der er stadig nogle, der ikke kan få økonomisk hjælp nogle steder, selvom coronakrisen raser.

LÆS OGSÅ: Forbundsformand: Jeg tror, det er gået op for os alle sammen, hvad fagbevægelsen kan

Derfor foreslår Akademikerne, paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer tilsammen 431.000 akademisk uddannede, at de kan få en ydelse svarende til kontanthjælpen.  

- Vi står med en gruppe ledige, der ikke kan få dagpenge, fordi de enten ikke har optjent en dagpengeperiode, som kræver et års fuld beskæftigelse eller ikke er tilmeldt en a-kasse, fordi de som selvstændige kun er berettiget til dagpenge, hvis de lukker deres virksomhed. Den gruppe kan heller ikke få kontanthjælp, hvis deres virksomhed er penge værd, forklarer Lars Qvistgaard formand for Akademikerne og fortsætter:

- Derfor foreslår vi, at man kommer med nødhjælp i form af en ekstraordinær ydelse svarende til kontanthjælpen.

Kontanthjælpssatserne er i dag 7.363 kroner om måneden, hvis modtageren er under 30 år, mens den er 11.423 kroner om måneden, hvis modtageren er over 30. Dertil kommer der tillæg, hvis kontanthjælpsmodtageren har børn.

Det ville være klædeligt

Lars Qvistgaard kan ikke sætte tal, på hvor mange det drejer sig om, da de falder uden for det eksisterende system. Han rækker ud mod politikerne, fordi han får flere og flere henvendelser fra medlemsorganisationerne, der blandt andet tæller Djøf, Ingeniørernes Fagforening (IDA) og Dansk Magisterforening (DM). Spørgsmål om hvordan de corona-kriseramte uden ret til dagpenge, skal forholde sig.

- Jeg kan ikke sige, hvor mange det drejer sig. Men hvis gruppen ikke er så stor, så vil det her forslag jo heller ikke være så omkostningstungt.

Nu er vi i en fuldstændig atypisk situation med stor økonomisk tilbagegang, som ingen kunne have forudset. Så frem for at sige, de skal acceptere en økonomisk deroute, så skal de have noget hjælp. Det er i alles interesse, at det er relativt nemt kommer i gang igen, når det begynder at lysne.
Lars Qvistgaard, Akademikernes formand

Har de selvstændige ikke fået hjælp nok. De kan både få dækket deres faste omkostninger, og de kan få lønkompensation til de ansatte?

- Forslaget gælder ikke kun for selvstændige. Det gælder også for dem, der ikke er berettiget til dagpenge af de førnævnte årsager. Men det er rigtigt, at det er en stor del af de selvstændige, der er hårdt ramte, fordi de ikke kan få ydelse uden at afhænde deres virksomhed. Det er ikke en gunstig tid at gøre det i. Desuden tror og håber vi på, at vi igen kan få hjulene i gang, og så er det klogt, at der også er en købekraft til den tid.

Henvendt sig til ministeren

Der er vel en kendt risiko forbundet med at være selvstændig?

- Jo, helt bestemt. Det er der også mange selvstændige, der vil sige. Men nu er vi i en fuldstændig atypisk situation med stor økonomisk tilbagegang, som ingen kunne have forudset. Så frem for at sige, de skal acceptere en økonomisk deroute, så skal de have noget hjælp. Det er i alles interesse, at det er relativt nemt at komme i gang igen, når det begynder at lysne.

Hvordan kan forslaget blive til virkelighed?

- Vi rejser et forslag som selvfølgelig kræver politisk opbakning. Vi har henvendt os til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), men vi har endnu ikke hørt noget. Jeg så dog på hans Facebook-profil, at han er positiv overrasket over den vilje, der er for at hjælpe dem, der bliver ledige. Det er også i den ånd, vi rejser forslaget. Det ville være klædeligt, at regeringen også fik fokus på dem, der lige nu ingen hjælp får.

LÆS OGSÅ: Flere melder sig ledige: Men der er fremgang at spore

I første omgang skal det ifølge Lars Qvistgaard være muligt at få den økonomiske hjælp i tre måneder, ligesom lønmodtageren i trepartsaftalen.

-  Vi foreslår, at det skal være en hjælp, der gælder indtil d. 9. juni. Men det skal selvfølgelig være muligt at forlænge perioden, hvis behovet er der.

SF: Vi skal ikke opfinde en ny ydelse

Hos SF synes beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, at det er et interessant forslag, som han gerne vil tænke nærmere over.

Som udgangspunkt vil han dog hellere gå en anden vej.

- Jeg foretrækker, at vi får et mere fleksibelt a-kassesystem i stedet for, at vi skal opfinde en ny ydelse. Jeg synes hurtigt, at vi kan få et vildnis af forskellige ydelser, som det kan være svært både for det offentlige, men også for borgerne at begå sig i, siger Karsten Hønge.

Han fremhæver, at det danske a-kassesystem allerede fungerer godt. Karsten Hønge ser derfor hellere, at man giver de ledige en form for frit lejde.

- Vi skal åbne en dør for dem, der ikke er i en a-kasse i dag, ved at sige, at de får adgang til at blive medlemmer, og så er de til gengæld bundet til at være medlemmer i et år, hvor de betaler dobbelt kontingent, men udbetalingerne starter med det samme. Hvis de så kunne finde på at melde sig ud efter et halvt år, venter der til gengæld en ekstrabetaling for det års medlemskab, som de ikke har levet op til, forklarer han og uddyber:

- Vi er jo ikke naive. Vi skal ikke bare åbne a-kasserne og så udbetale penge fra dag et, så medlemmer, som ellers troligt har levet op til kravene, skal opleve, at andre bare kan komme ind på et frit lejde og få fordelene uden også at betale.