Forbundsformand: EU-mindsteløn kan skabe working poor-tilstande i Danmark

14. maj, 11:45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Processen henimod en lovbestemt, europæisk mindsteløn er nok blevet forsinket på grund af corona, men netop corona-krisen kan komme til at øge presset på medlemslandene. Det kan få konsekvenser for Danmark, mener forbundsformand.

LAD DET VÆRE SAGT med det samme: Jeg er imod en lovbestemt EU-mindsteløn, og jeg vil forklare hvorfor.

Men lad os først lige opridse, hvad EU-kommissionen bl.a. hævder i deres høringsdokument, vil være konsekvensen af en EU-bestemt mindsteløn. De hævder blandt andet, at en EU-bestemt mindsteløn vil fremme ligestillingen, øge arbejdsudbuddet, da incitamentet for at arbejde vil stige, og ikke mindst at det vil mindske fattigdommen.

LÆS OGSÅ: Moesgaard om mindsteløn: EU-udspil skal stadig bekymre alle danskere

Det kan godt være, at det argument holder i nogle udvalgte EU-lande, men man skal huske på, at der faktisk allerede er en lovbestemt mindsteløn i størstedelen af EU i dag. Der er nemlig en mindsteløn ved lov i hele 22 ud af 28 lande i EU i dag. Danmark er dog undtagelsen sammen med Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien.

Alt i alt vil en EU-mindsteløn være ikke bare en bombe under de basale løn- og aftalevilkår, der er kommet i hus efter årtiers forhandlinger, men det vil også være et brud på den danske model
John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har været meget kritisk mod forslaget. Til DR har ministeren bl.a. udtalt: ”Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for.”

Brud med den danske model

Og der er god grund til at være kritisk. For forslaget vil stille mange danske lønmodtagere ringere end i dag, og EU’s forslag vil rent faktisk også være et radikalt brud med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter – og ikke politikerne – som aftaler løn- og arbejdsvilkår. Det er en model, som vi skal værne om, for den har vist sin holdbarhed og succes igennem mange år!

LÆS OGSÅ: Minister erkender: Det ligner frygtet direktiv om mindsteløn

I 120 år har vi her i landet reguleret lønninger ved overenskomster, der er resultat af forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Kun hvis de to parter ikke kan blive enige – og det kan de heldigvis for det meste. Kun i meget sjældne tilfælde træder myndighederne ind med lovindgreb. Faktisk er modellen så god, at alle parter – arbejdsgivere, arbejdstagere og ikke mindst politikerne - forsvarer den med næb og klør.

Både i Bruxelles og herhjemme har diskussionen om en lovbestemt EU-mindsteløn fra starten været på alles læber, og med god grund, for meget står på spil. Set fra min stol er der ingen tvivl om, at en lovbestemt EU-mindsteløn er en meget dårlig idé. Men man kan frygte, at fortalerne vil forsøge at argumentere for mindstelønnen som en kur på den ødelæggelse, corona-udbruddet har forårsaget den europæiske økonomi og arbejdsmarked.

En månedsløn på under 12.000 kroner med EU-mindsteløn

Lad os lige lave et tankeeksperiment om, hvordan det ville se ud, hvis den EU-bestemte mindsteløn blev indført.

For nogle virksomheder vil det nok lyde tiltrækkende, at kunne lade deres løn følge EU-mindstelønnen, og så efterfølgende melde fra over for den overenskomst, som de ellers følger som medlem af deres respektive arbejdsgiverforening.

Der er derfor masser af gode argumenter for at afvise en EU-mindsteløn, så lad os stå sammen og få sikret, at ethvert forslag af den karakter ikke bliver til lov
John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet

Det er ikke til at vide, hvad niveauet bliver, men et kvalificeret gæt kunne være 71 kroner i timen. Det vil så give en månedsløn på ca. 11.400 kroner med ca. 4,33 uger pr. måned for en 37 timers arbejdsuge. Eller 136.800 kroner om året. Hvem kan leve af det?

Derudover vil alle de rettigheder, som er optjent igennem mange årtier, også være væk. Det gælder fx feriefridage, barselsforhold, opsigelsesrettigheder, betalt efteruddannelse, omsorgsdage og evt. seniorordninger.

LÆS OGSÅ: HK-formand: Lad elever i skolepraktik konkurrere med virksomheder

Alt i alt vil en EU-mindsteløn være ikke bare en bombe under de basale løn- og aftalevilkår, der er kommet i hus efter årtiers forhandlinger, men det vil også være et brud på den danske model.

Stigning i ’working poor’

Hvis vi ikke får sat en stopper for en EU-mindsteløn, vil vi også risikere at se en stigende gruppe af dem, vi kalder ’working poor’. Altså almindelige mennesker, der har et fuldtidsjob, men som ikke kan leve ordenligt af lønnen efter skat. Ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er man working poor, hvis man for eksempel har svært ved at købe tre måltider mad om dagen eller betale for sin medicin.

Problemet er, at mange tror, at en lovbestemt mindsteløn er en garanti mod working poor-tilstande, da en sådan lov sætter en nedre grænsen for timelønnen. Men faktisk er virkeligheden en anden. Vi har set i lande med lovbestemt mindsteløn, at det ofte bliver den løn, der tilbydes ansatte i bunden af arbejdsmarkedet, og dermed er en lovbestemt mindsteløn faktisk med til at skabe flere working poor.

Det er let at forestille sig, at den udfordring kan komme til at ramme enlige forældre med en månedsløn på 11.400 kroner om måneden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også påpeget, at uligheden i Danmark går i den forkerte retning. Mens de 10 pct. rigeste har øget deres indkomster med 18 pct., så har de 40 pct. af befolkningen, der ligger i den nedre del af indkomstskalaen, kun haft en indkomstfremgang på 2 pct.

Der er derfor masser af gode argumenter for at afvise en EU-mindsteløn, så lad os stå sammen og få sikret, at ethvert forslag af den karakter ikke bliver til lov.
Det er simpelthen ikke den rette kur på det problem, vi står over for efter corona-krisen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her