20200920-224837-L-1920x1920we
SF vil sikre lejere adgang til forbedret håndværkerfradrag. Foto: Philip Davali / Scanpix

Vil sikre lejere adgang til populært skattefradrag: - Skal ikke være en lukket fest

24. nov 2020, 4:00
Regeringen vil tæt på tredoble håndværkerfradraget i forbindelse med finansloven. Ifølge SF er det afgørende, at landets lejere får langt bedre mulighed for at bruge fradraget end i dag.

Hvis regeringens planer om at fyre op under håndværkerfradraget skal blive en realitet, er det afgørende, at landets lejere også får del i det populære fradrag. 

Sådan lyder meldingen fra SF forud for forhandlinger om en forbedring af bolig-jobordningen, der i folkemunde kaldes håndværkerfradraget.