Det kan være svært at få lov til at låne til fast ejendom i landdistrikterne. Blandt andet her i Rudkøbing. Foto: Anders Høgh, TV 2 Fyn/

Folk i landsbyerne: - Långiverne har sat os på en sort liste

4. okt 2020, 14:00
I landdistrikterne er der borgere, som har svært ved at låne til fast ejendom. Nu vil Erhvervsministeriet have undersøgt problemets omfang.

Mange danskere oplever problemer med at låne til fast ejendom i landdistrikterne, og det er et problem, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu vil have undersøgt nærmere. Det bekræfter Erhvervsministeriet.

Det skriver TV2 Fyn.

I dag har bankerne ikke selv tal, som viser hvor mange, der får afslag på grund af husets beliggenhed, og der findes ingen skriftlige afslag med med den begrundelse, at huset ligger i udkanten.

- Det tror jeg gerne, men det kunne jo hænge sammen med, at begrundelserne for afslag afgives mundtligt over telefonen, siger Christina Mølholm, som driver butik i Rudkøbing.

Butikken købte hun for to år siden, men det skete ikke med lån i et realkreditinstitut.

- Først gav banken os grønt lys til at købe til salgsprisen på 325.000 kroner. Vi skrev hurtigt under på papirerne og lagde udbetalingen på 150.000 kroner. Herefter havde vi over cirka tre uger en rigtig god dialog med vores bankrådgiver, som oprettede ejerskiftekonto og forsikrede os om, at alt nok skulle gå i orden.

- Men så blev vi pludselig ringet op af afdelingslederen i banken (Nordea, red.), som desværre måtte meddele os, at deres realkreditinstitut havde afvist os, "fordi der ikke var nogen fremtidsudsigter i at drive forretning på Langeland".

Administrerende direktør i Nordea Kredit, Kamilla Skytte, svarer på kritikken:

- Jeg kan ikke kommentere på en konkret kundesag på grund af vores tavshedspligt. Vi låner ud til alle postnumre i hele Danmark, og jeg er ærgerlig over, hvis det ikke er blevet kommunikeret klart for kunden i denne sag. I Nordea kredit foretager vi altid en individuel vurdering af boligen. I den vurdering kigger vi på boligens stand, beliggenhed og omsættelighed. Ved belåning af erhvervsejendomme ser vi også på rentabiliteten af erhvervsejendommen, og tager højde for de muligheder, der for at drive erhverv nu og fremover.

Købte alligevel

Christina Mølholm og hendes mand var dybt skuffede over afslaget, men endte dog med at købe butikken alligevel. I stedet for at hente pengene i realkreditten, fik de et lån af gode venner.

Bygningen trængte til en kærlig hånd, og det første års tid gik med at sætte lokalerne i stand.
I dag driver Christina Mølholm livsstilsbutikken og webshoppen "Little Village People", hvor hun sælger bæredygtigt tøj, brugskunst og interiør til boligen.

- Jeg kan leve af min butik og webshop, men jeg synes, at det er superærgerligt, hvis långiverne på et mere generelt plan er afvisende overfor bestemte områder eller postnumre i Danmark.

- Der er masser af forretninger på Langeland, som er sunde og solide, fordi vi har så mange turister. Og så får vi også god lokal opbakning, fordi folk i områder som vores er gode til netop at støtte op lokalt for at bevare lokalsamfundet, siger Christina Mølholm.

Bager vil sælge i Humble

Femten kilometer længere mod syd ligger landsbyen Humble, hvor bagermester Britta Andersen nikker genkendende til, at det tilsyneladende kan være svært at få kreditforeningslån i bestemte områder.

Hun har i næsten 17 år drevet Humble Bageri, men det seneste års tid har ejendommen været sat til salg. Ejendommen rummer to lejligheder, et butikslokale og selve bageriet. Prisen er 1.295.000 kroner.

- Det synes jeg ikke er ret mange penge, når man både får bolig og erhverv med i prisen, siger Britta Andersen, som er i stand til at aflønne seks-syv årsværk.

Hun tjener selv, hvad der svarer til lønnen til en bagersvend og er desuden i stand til at trække et mindre årligt udbytte ud af ApS-selskabet til de løbende investeringer.

- Jeg har fået flere seriøse henvendelser, blandt andet et yngre par fra lokalområdet med en relevant uddannelse. For mig at se, ville de være rigtig gode til at overtage bageriet. Nu var jeg jo ikke med i banken, da de fik afslag. Men de fortalte til mig, at realkreditinstituttet ikke ville være med til at låne dem pengene med den begrundelse, at det er svært at drive forretning på Sydlangeland, siger Britta Andersen og tilføjer:

- Det kan da godt være, at vi ligger i et postnummer langt ude på landet. Vi har for eksempel ikke så mange strøgkunder, men prisen er jo slet, slet ikke den samme som for et bageri i storbyen. Vi kan sagtens drive en god forretning alligevel, fordi kvadratmeterne er så billige.

Det skal undersøges

Erhvervsministeriet er i gang med at undersøge, om der er et generelt problem med långivningen i landdistrikterne.

Det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, som ikke er overrasket over, at der er folk på Langeland, som har oplevet problemer med at få et realkreditlån.
Der findes tilsvarende eksempler mange andre steder, og derfor ser Landdistrikternes Fællesråd frem til, at sagen belyses nærmere.

- Vi har kendskab til borgere og virksomheder i landdistrikterne, der oplever udfordring med belåning. Det er ikke noget nyt, og låneudfordringer kan være begrundet i mange forskellige forhold, som kan være svære at vurdere uden at kende de nærmere omstændigheder. Derfor glæder jeg mig over, at man fra regeringens side vil undersøge området nærmere.

- Hvis der er finansielle udfordringer, som gør sig gældende i et landdistrikt, skal der selvfølgelig handles politisk. Det er nemlig afgørende for at bo, leve og drive virksomhed i hele Danmark, siger Steffen Damsgaard.