'Når jeg går på arbejde, er det dejligt at have nogle at snakke med. I sådan et tilfælde her, føler man sig sgu lidt ensom', siger Kristoffer Hansen.   Foto: Privat

Førtidspensionisten Kristoffer frygter at miste sit skånejob: 'Jeg bliver kuk af at gå hjemme'

8. apr, 06:00
For Kristoffer Hansen, der har en autismediagnose, er det et stort afsavn ikke at skulle møde på arbejde. Derfor er han meget bekymret for, om hans arbejdsplads overlever den aktuelle sundhedskrise.

Kære læser

Denne artikel har vi åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

På Kristoffer Hansens arm har han fået tatoveret et logo for Bornholms Mosteri.

Det er hans arbejdsplads. Men for den 31-årige førtidspensionist er det langt mere end et job. Dagene på mosteriet giver ham noget at stå op til og sætter en ramme for hverdagen, fortæller han.

Da han har en autismediagnose, er jobbet et skånejob på 16 timer om ugen.

Siden store dele af Danmark blev lukket ned på grund af sundhedskrisen, har Kristoffer Hansen været hjemsendt fra virksomheden, da produktionen er sat på pause.

Det betyder, at dagene flyder sammen i hans treværelses lejlighed i Rønne.

-  Jeg har ikke længere mit faste holdepunkt i hverdagen. Jeg bliver kuk af at gå hjemme, hvor jeg kun kan se fjernsyn, sidde foran computeren, spise eller sove. Nogle gange cykler jeg en tur, for jeg kan ikke holde ud kun at være herhjemme, siger han til A4 Arbejdsliv.

Hårdt ramt af krisen

Bornholms Mosteri er en socialøkonomisk virksomhed, hvor omkring 75 procent af medarbejderne er socialt udsatte og ansat i skåne- eller fleksjob, da de ikke kan varetage et ordinært arbejde.

Når jeg går på arbejde, er det dejligt at have nogle at snakke med. I sådan et tilfælde her, føler man sig sgu lidt ensom
Kristoffer Hansen, ansat i skånejob, Bornholms Mosteri

Som A4 Arbejdsliv kan fortælle i dag, overvejer mosteriets direktør, Morten Kolind, i disse dage, om virksomheden skal søge hjælp fra en ny garantiordning, som så dagens lys mandag, og som Trygfonden og Den Sociale Kapitalfond står bag. 

I dag er der registreret 546 socialøkonomiske virksomheder i Danmark ifølge tal fra Kooperationen, der er en arbejdsgiver- og interesseorganisation for socialøkonomiske og kooperative virksomheder.  

Ligesom mange andre socialøkonomiske virksomheder opfylder mosteriet ikke kriterierne for at få statsgaranti for at kunne optage lån under coronakrisen, forklarer direktøren.

I værste tilfælde risikerer man at måtte lukke og slukke for hele den bornholmske produktion af økologisk most og saft. Den kendsgerning er Kristoffer Hansen bevidst om.

Savner kontakt til andre

Han gruer for, hvad der kommer til at ske med mosteriet, hvor hans opgaver består i at betjene virksomhedens tappeanlæg, sætte etiketter på flaskerne og tage flasker af båndet.

- Jeg kan godt blive bekymret for, hvad der skal ske med os. Hvis mosteriet lukker, ville jeg simpelthen blive så ked af det. Det er det bedste sted, jeg har været. Jeg går rigtig meget op i virksomheden og vores produkt. Jeg er virkelig stolt af mit arbejde, siger han og sætter flere ord på, hvad han er glad for.  

- Der er et godt sammenhold, så det er rigtig fedt at være der. Philip, der er en af vores chefer i produktionen, er som en far for mig. Hvis vi skal til tandlægen, er det ham, vi går igennem.

LÆS OGSÅ: Leder af daginstitution om regeringens krav til corona-genåbning: 'Vi har ikke plads nok'

Kristoffer Hansen holder lidt kontakt til kollegerne gennem Facebook. Men han bor alene, og de mange timer, der skal slås ihjel, går langsomt, da han hverken ser venner eller familie for tiden.

- Det påvirker mig, at jeg ikke rigtigt har nogen at snakke med. Når jeg går på arbejde, er det dejligt at have nogle at snakke med. I sådan et tilfælde her, føler man sig sgu lidt ensom, siger han. 

Sådan har Bornholms Mosteri udviklet sig

 
2006: To initiativrige socialpædagoger i Bornholms Regionskommune får ideen til et beskæftigelsesprojekt for socialt udsatte, hvor æblerne i en gammel æbleplantage uden for Svaneke bliver rammen om det såkaldte 'Ciderprojekt'. 
2010: I takt med at projektet og produkterne bliver mere og mere etableret på markedet bliver navnet 'Ciderprojektet' ændret til det nuværende navn 'Bornholms Mosteri'. År 2010 bliver dermed Bornholms Mosteris officielle etableringsår.
2012: Det kommunale beskæftigelsesprojekt er vokset ud af sine rammer og flytter derfor i nye lokaler i en tidligere fiskefabrik på Rønne Havn. 
2013: Virksomheden opnår en størrelse, hvor det ikke længere kan drives i kommunalt regi, og det bliver derfor privatiseret ved, at to bornholmske virksomheder, Michelin-restauranten Kadeau og fiskerivirksomheden Espersen/Insepa, køber virksomheden. Virksomheden drives herfra kommercielt, men det sociale ansvar bibeholdes. 
2015: Efter nogle hårde økonomiske år som selvstændig virksomhed og et skifte i ledelsen opstår der behov for yderligere kapital. Som del af en kapitaludvidelse udvides ejerkredsen med den bornholmske fiskerivirksomhed Ocean Prawns og Den Sociale Kapitalfond. 
I dag: Der fremstilles årligt mere end 1,2 mio. flasker most og saftdrikke, og der beskæftiges mere end 20 personer. Siden privatiseringen i 2013 har andelen af socialt udsatte medarbejdere ligget på mellem 70 og 80 procent, hvilket er et pænt stykke over de 50 procent, som aftalen med Bornholms Regionskommune stiller krav om.

Kilde: Bornholms Mosteri

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her