Jens Lundgren leder lige nu en global indsats, hvor 10.-15.000 forskere fra 450 hospitaler over hele verden tester forskellige lægemidler i håbet om at finde en vaccine eller behandling til covid-19. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Corona-professor: Mindst to år til vaccine og en hverdag uden mundbind

1. sep 2020, 06:08
Jens Lundgren leder en international forskningsgruppe, der kæmper mod tiden og politisk pres for at finde en vaccine mod covid-19, og han vurderer, at forskerne tidligst om to år er klar med en vaccine mod covid-19. Først der kan corona-restriktionerne blive rullet tilbage.

Denne artikel er ekstraordinært åben for alle. Læs mere om abonnement til A4 Arbejdsliv her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Der er lange udsigter til, at danskerne kan vinke farvel til at holde fysisk afstand, spritte hænder og bruge mundbind.

Vi skal mindst to år ud i fremtiden, før en effektiv behandling mod covid-19 kan neutralisere pandemien, og regeringen og Folketinget igen kan løsne op for de restriktioner, der er blevet pålagt danskerne, efter corona-virus ramte landet i marts måned.

Og selv hvis vi står med en effektiv vaccine i hænderne til den tid, vil problemerne ikke forsvinde.

Prognosen er klar fra en af landets førende forskere i covid-19, Jens Lundgren, der er professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Og den er under forudsætning af, at de vacciner, der afprøves, viser sig at være meget effektive uden store bivirkninger, siger han.

- I det scenarie kan vi i 2022 formentligt få vaccineret så mange i befolkningen, at vi kan løsne op for restriktionerne, siger Jens Lundgren.

Han har ikke holdt en fridag i månedsvis, og på det seneste har han arbejdet mellem 80 og 100 timer. Hver uge. 

Det er muligt, at den massive arbejdsmængde har pløjet nye furer i hans ansigt eller tegnet et par ekstra sorte rande under hans øjne, men på halvanden meters afstand ser den 60-årige professor ikke slidt ud. Tværtimod.

Vi mødes på hans lille kontor på sjette sal i kontorbygningen på hjørnet af Parken på Østerbro i København, og man skal kigge bag døren for at finde synlige beviser på, hvem Jens Lundgren er, og hvor han i virkeligheden hører til.

To hvide kitler på en knage er det synligste bevis i lokalet på, at jeg sidder over for en professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Og vel at mærke en af landets dygtigste, hvis man spørger flere af hans kolleger.

LÆS OGSÅ: Flertal er enige om at forlænge hjælpepakker

Når Jens Lundgren drejer sit hoved 90 grader til venstre, kan han kigge ud af sit vindue på en af hovedstadens bedste udsigter med en panorama-udsigt over København og Fælledparkens frodige august-farver.

I baggrunden troner Riget, og det er formelt set der, han hører hjemme.

Jens Lundgren er leder af CHIP – Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections, der er et internationalt forskningscenter og blev grundlagt i 1994 under navnet Copenhagen HIV programme, og i de rette forskerkredse er navnet Jens Lundgren først og fremmest synonymt med behandling af HIV og AIDS.

Det var den globale HIV-epidemi i 80'erne, der blev hans skæbne og skabte hans karriere som internationalt anerkendt forsker.

Ved HIV fik vi gennembruddet ved at bremse, hvor hurtigt virus vokser i kroppen ved at give patienten et præparat. Det samme ser vi nu ved covid-19, når vi bruger Remdisivir, som jo også forhindrer, at covid-19-virusset vokser
Jens Lundgren, professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Indtil for et halvt år siden var der ikke mange danskere, der kendte Jens Lundgren og hans arbejde, men det ændrede sig i marts måned, da professoren blev inviteret til at medvirke i en ekspertgruppe af Sundhedsstyrelsen som rådgiver for sundhedsmyndighederne i forebyggelse og behandling af covid-19, der i foråret sendte verden ud i en undtagelseslignende tilstand - ikke set siden 2. verdenskrig. 

Selskrevet til jobbet

Siden da har Jens Lundgren jævnligt optrådt i pressen som ekspert, og begge roller er han selvskrevet til.

I den del af forskningsverdenen, han hører til, er han det tætteste, Danmark kommer på en international rockstjerne. 

Det var et europæisk forskningscenter, som Jens Lundgren selv samlede i 90'erne, der fandt ud af, hvordan HIV-medicin kan bruges optimalt, og senere at HIV-patienter har gavn af at få medicin, selvom de ikke har sygdomsymptomer.

Det var også som formand for den videnskabelige styregruppe i det internationale forskningsnetværk, INSIGHT, at Jens Lundgren for nyligt igen fandt vej til mediernes forsider, da han var med til at gennemføre det første globale forskningsforsøg, som viste, at lægemidlet Remdisivir kan bruges til at bremse sygdomssymptomerne fra covid-19, hvis medicinen bruges tidligt nok i sygdomsforløbet.

Minder om HIV

- Covid-19 er sindssygt spændende, og jo mere jeg forstår den, jo mere minder den om HIV. Det er scary, så meget START-studiet (globalt, banebrydende forskningsstudie i behandlingen af HIV, red.) minder om Remdesivir-studiet. Altså at vi kan se, at det har positiv effekt på patienterne at behandle med medicinen, før det bliver kritisk, siger Jens Lundgren.

Han ser påfaldende mange fællestræk mellem de to sygdomme.

Både HIV- og covid-19-patienter kan smitte uden at have symtomer. De kan opleve, at immunsystemet overreagerer på grund af virus, de oplever følgesygdomme af smitten og en øget risiko for at udvikle kræft, og deres organer påvirkes ved for eksempel nedsat lungefunktion.

- Ved HIV fik vi gennembruddet ved at bremse, hvor hurtigt virus vokser i kroppen ved at give patienten et præparat. Det samme ser vi nu ved covid-19, når vi bruger Remdisivir, som jo også forhindrer, at covid-19-virusset vokser, siger Jens Lundgren.

Vi vil gerne vaccinere de ældre først, men måske virker vaccinen bedst på yngre, og så må vi i stedet bede yngre lade sig vacccinere for at beskytte ældre. Og kan du forestille dig, hvor mange unge, der er villige til at lade sig vaccinere med udsigten til en uges bivirkninger?
Jens Lundgren, professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Han leder lige nu den globale indsats ACTIV-3, hvor 10.-15.000 forskere fra 450 hospitaler over hele verden tester forskellige lægemidler i håbet om at finde en vaccine eller behandling til covid-19. Et arbejde, der involverer 10.000 patienter.

Hver dag - syv dage om ugen - mødes han og mellem 20 og 150 andre forskere fra hele verden til en fælles digital team-konference.

Forskning i infektionssygdomme som covid-19 er en international affære, der strækker sig over kontinenter og år, og den tidshorisont rimer dårligt på de politiske forventninger, som Jens Lundgren og hans kolleger står over for. 

Politisk pres

- Normalt tager det mellem seks til otte år at udvikle en vaccine til en størrelse som covid-19. Det forsøger vi så at gøre på et år, siger han.

Det lægger et enormt pres på Jens Lundgren og hans kolleger, når politikere i ind- og udland forventer, at en vaccine vil lande i butikkerne indenfor et år eller to.

- Hvis jeg ikke havde 30 års erfaring med at lede forskning i HIV-behandling med mig, ved jeg sgu ærligt talt ikke, hvordan jeg skulle have grebet det her an, siger han.

Han peger på, at selv hvis der udvikles effektive corona-vacciner allerede tidligt i 2021, og de opfylder forudsætningerne for at kunne blive anvendt, vil vaccinerne måske have sjældne bivirkninger.

Derfor kan man ikke vaccinere hele befolkningen på én gang, forklarer han.

Ingen tvang

- Vi vil gerne vaccinere de ældre først, men måske virker vaccinen bedst på yngre, og så må vi i stedet bede yngre lade sig vaccinere for indirekte at beskytte ældre.

Hvis den situation opstår, mener han, vi skal have en grundig diskussion om samfundssind og om at hjælpe hinanden.

- For det er måske ikke alle yngre i lav risiko for livstruende sygdom, der er villige til at lade sig vaccinere med udsigten til flere dages bivirkninger, siger Jens Lundgren.

Og så er vi henne ved tvang?

- Tvang kommer ikke til at ske. Jeg mener ikke, man kan tvinge folk politisk eller på andre måder, og hvis nogen foreslog det, ville jeg anfægte det. Du løser ikke en pandemi ved at tvinge folk til at blive vaccineret. Du kan kritisere, at folk ikke gør det, og du kan opfordre folk til at gøre det, men du kan ikke tvinge dem, siger han.