Nanna_H__jlund_1650px

FH:
Politikerne har svigtet lønmodtagernes behov for uddannelse

1. jun. 2021 10.47
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

GANG PÅ GANG fremhæver politikerne, at uddannelse er vejen frem, når det gælder de store udfordringer, som vores samfund står overfor. Hvad enten det gælder den grønne omstilling, digitalisering eller styrket velfærd, så er det en dygtig og højtkvalificeret arbejdsstyrke, som vi skal leve af i fremtiden. Det er jeg helt enig i.

Men vi må bare konstatere, at politikerne gennem de sidste ti år har svigtet lønmodtagernes behov for videregående efter- og videreuddannelse.

LÆS OGSÅ: Fagforbund: Alt for få på efteruddannelse under coronakrisen

Siden 2011 er der blevet sparet ca. 350 mio. kr. årligt på Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), så de årlige udgifter nu kun udgør 10 pct. af, hvad de gjorde dengang. Samtidig er de samlede offentlige udgifter til videregående efteruddannelse halveret siden 2009.

Hvis politikerne virkelig mener, at opkvalificering og uddannelse er vejen frem, er der rigeligt at gå i gang med. Lad handling følge ord
Nanna Højlund, næstformand FH

Det er et stort problem, for vi kan se, at de forringede støttevilkår får mange til at fravælge efter- og videreuddannelse. Det gælder særligt på diplomniveau. Konsekvenserne kan aflæses i aktiviteten, hvor der fra 2014-2019 er sket et fald på diplomuddannelserne svarende til 24 pct. inden for sundhed, 27 pct. på det pædagogiske område og 31 pct. på det it-faglige og tekniske område.

EN AF ÅRSAGERNE til fravalget er, at man siden 2014 har afskåret personer med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse fra at få SVU. Herudover er SVU-satsen siden 2011 gradvist reduceret fra 100 til 60 pct. af højeste dagpengesats. Det betyder, at fx sygeplejersker, pædagoger og installatører ikke kan få økonomisk støtte, når de deltager i kompetenceudvikling.

LÆS OGSÅ: Ufaglærte i små virksomheder kommer sjældent på efteruddannelse: 'Arbejdsgiverne forsømmer deres ansvar'

Den udvikling er meget uheldig. Det er nemlig en rigtig god forretning for hele samfundet, når lønmodtagerne efter- og videreuddanner sig. Flere analyser viser, at folk, der efteruddanner sig, tjener mere, oftere er i job og har nemmere ved at skifte job.

Hermed er gode efter- og videreuddannelsesmuligheder ikke kun en vindersag for den enkelte, som får en større frihed i livet og større tryghed i jobbet. Det er også godt for arbejdsgiverne, som i højere grad kan rekruttere kvalificerede medarbejdere med de rette kompetencer.

DET ER ALTSÅ AFGØRENDE for hele samfundet, at vi har gode muligheder for at uddanne os hele livet. I FH har vi derfor en række forslag til, hvordan vi vender den negative udvikling og gør det nemmere for fx installatøren, laboranten eller energiteknologen såvel som pædagoger, lærere og sygeplejersker at få de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

GUIDE: Har du ret til efteruddannelse? (og hvor meget?) - Få svaret her

Helt konkret foreslår vi bl.a. at hæve SVU-satsen fra de nuværende 60 pct. af højeste dagpengesats, så det bliver nemmere for almindelige lønmodtagere at uddanne sig, mens de er i arbejde. Derudover bør ordningen udvides, så den også omfatter personer med en uddannelse på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, og så bør der laves en uddannelsesfond, som giver tilskud til dem, der gerne vil tilbage på skolebænken.

Hvis politikerne virkelig mener, at opkvalificering og uddannelse er vejen frem, er der rigeligt at gå i gang med. Lad handling følge ord.