Iværksættere er flittige med at stifte nye virksomheder:
'Virkelig vigtigt'

20170831-143901-2-1920x1920we
- Det tyder på, at iværksætterne stadig har mod på og lyst til at starte egen virksomhed. Og det er virkelig vigtigt, siger Martin Thorborg, der er administrerende direktør i Dinero og selv har erfaring med at stifte virksomheder. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
18. jan. 2021 10.51
Sidste år var der en stigning på en halv procent for antallet af nystiftede virksomheder, viser analyse.

Selv om coronakrisen sidste år skabte stor usikkerhed i dansk økonomi, så blev der stiftet flere nye virksomheder, end det var tilfældet året før.

Det viser en analyse fra regnskabsvirksomheden Dinero, der har analyseret tal fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

En ny virksomhed dækker i undersøgelsen over forskellige slags virksomheder. Det drejer sig blandt andet om anpartsselskaber og aktieselskaber, der er nogle af de mest typiske virksomhedstyper.

Ifølge Dinero blev der i 2020 registreret 51.033 nystiftede virksomheder i CVR. Det er cirka en halv procent højere end i 2019, hvor tallet var 50.765.

Glemt kodeord