1600px_COLOURBOX41814159
Tove Vergo. Foto: Pressefoto/Djøf

Djøf: Virksomheder står stærkere, hvis de tilbyder medarbejdere fleksibelt arbejdsliv efter corona

10. jun 2021, 16:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Corona-nedlukningen af Danmark har givet mange erfaringer med at arbejde på distancen. Erfaringer, som medarbejderne forventer at kunne fastholde og udvikle, når vi er tilbage i ”normal”. Derfor vil arbejdspladser, der formår at tilbyde de ansatte fleksible og individuelle rammer i fremtiden, stå stærkere i konkurrencen om medarbejderne.

Noget godt er der – trods alt og på en meget alvorlig baggrund – kommet ud af corona-epidemien. Med et kvantespring har Danmark og resten af verden høstet værdifulde erfaringer med, hvordan vi kan indrette arbejdslivet bedre.

Selvfølgelig har mange et job, der kræver, at man fysisk er til stede på arbejdspladsen.

Men vi har også fundet ud af, at en lang række arbejdsfunktioner sagtens kan løses fra hjemmekontoret. Og at det kan give ny balance i arbejdslivet med sparet tid til transport og mulighed for en mere fleksibel og rolig dagligdag.

LÆS OGSÅ: Kommune tilbyder ansatte mere hjemmearbejde: 'Vi skylder os selv at tage ved lære af krisen'

Samtidig står det klart, at der også er ulemper forbundet med hjemmearbejde. Mange har følt sig isolerede og savner den daglige faglige og sociale kontakt med kollegerne. Og de mange hjemmearbejdspladser har ikke altid været hensigtsmæssigt indrettet.

Når vi i Djøf spørger vores medlemmer om, hvordan de gerne vil arbejde i fremtiden, er der kun 1 procent, der ønsker at arbejde hjemmefra alle ugens dage.

3 procent svarer, at de aldrig vil arbejde hjemmefra. Det store flertal, 52 procent, ønsker muligheden 1-2 dage om ugen. 11 procent 3-4 dage om ugen. 31 procent ønsker hjemmearbejde 1-3 gange om måneden eller sjældnere.

Der er altså tale om et meget varieret billede.

Dialog, frivillighed og fleksibilitet

Egentlig er det skræmmende, at vi har fået skabt et arbejdsliv, der er så krævende, at mange foretrækker roen og muligheden for fordybelse ved køkkenbordet frem for daglige, faglige forstyrrelser og kaffesparring med kollegerne.

For selv om det store flertal ønsker at fastholde muligheden for hjemmearbejde, blinker advarselslamperne også: 72 procent svarer, at det er sværere eller meget sværere at samarbejde med kollegerne på distancen. 66 procent at ideudviklingen har vanskeligere vilkår. Og 52 procent at motivationen er blevet dårligere.

Der udestår også en debat om det grænseløse arbejde, når arbejde og fritid i endnu højere grad smelter sammen med øget adgang til hjemmearbejde. Allerede i dag oplever mange, at de altid er på arbejde

Det er altså ikke enten/eller. For Djøf er det essentielt, at tilbud om hjemmearbejde og de vilkår, der skal knytte sig til det bliver aftalt i dialog mellem medarbejdere og ledere. Netop fordi vi er forskellige og har individuelle ønsker og opgaver, er nøgleordene frivillighed og fleksibilitet.

Indlægget fortsætter under billedet

1600px_COLOURBOX41813605
Foto: Pressefoto/Djøf

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø

Og det rejser også en nødvendig diskussion om, hvordan vi sikrer, at det fysiske arbejdsmiljø følger med, når arbejdet i øget omfang finder sted i hjemmet, hvor man måske ikke har plads til et skrivebord og en god kontorstol.

I Djøfs undersøgelse kan vi se, at næsten halvdelen, 46 procent, svarer, at de i høj eller nogen grad har oplevet fysiske gener som hovedpine, smerter i arm, skulder eller ryg, som følge af hjemmekontorets indretning.

Beskæftigelsesministeren har annonceret, at han vil nedsætte et regeludvalg, der skal se på, om nuværende regler for hjemmearbejde er tidssvarende og matcher en fremtid, med mere udbredt hjemmearbejde.

LÆS OGSÅ: Forandrede medarbejdere kommer tilbage efter krisen: Derfor er reboarding det nye buzzword

Fra Djøfs side vil vi gerne sende en opfordring til at speede op på arbejdet, så vilkårene for hjemmearbejde er kendt. Hjemmearbejde på grund af corona har selvfølgelig været en atypisk situation, og det har ikke altid været muligt at overholde alle de formelle krav, når hjemmearbejdet blev introduceret fra den ene dag til den anden.

Men på den lange bane skal arbejdspladserne naturligvis være indrettet sundt og sikkert – også når arbejdet udfolder sig i hjemmet.  

Det grænseløse arbejde

Der udestår også en debat om det grænseløse arbejde, når arbejde og fritid i endnu højere grad smelter sammen med øget adgang til hjemmearbejde. Allerede i dag oplever mange, at de altid er på arbejde. Altid bør svare en mail sendt uden for almindelig kontortid. Altid stå til rådighed.

Når hjemmearbejde bliver mere udbredt, forstærkes dilemmaerne. For vi sætter jo netop pris på, at vi kan flekse ind og ud af arbejdet. Måske hente børnene tidligt fra skole eller daginstitution og så arbejde videre lidt senere.

Jeg er overbevist om, at de arbejdspladser, der formår at tilbyde de ansatte et fleksibelt arbejdsliv på den lange bane vil stå langt stærkere i kampen om at tiltrække og fastholde medarbejdere

Her er der brug for et sæt fælles spilleregler på de enkelte arbejdspladser, så der ikke bliver skabt en forventning om, at man er til rådighed døgnet rundt.

Der skal være klare aftaler for, i hvilke tidsrum medarbejderne forventes at være tilgængelige, så man også har tid til andet end arbejde.

Et plus for rekruttering og fastholdelse

På nogle arbejdspladser er man allerede langt i at indrette sig med øget adgang til hjemmearbejde. Vi hører også historier fra arbejdspladser, hvor det er meldt ud, at efter corona vender alt tilbage til tiden før. Med stærkt begrænset adgang til at arbejde hjemme.

Jeg er overbevist om, at de arbejdspladser, der formår at tilbyde de ansatte et fleksibelt arbejdsliv på den lange bane vil stå langt stærkere i kampen om at tiltrække og fastholde medarbejdere.

For uanset om man som chef kan lide det eller ej: Fremtiden er her allerede. Indret jer på det.