(arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Firma lokker polske arbejdere til Danmark: I behøver ikke gå i karantæne

30. mar, 12:43
Et dansk rekrutteringsbureau forsøger med opslag at få polakker til Danmark for at tage arbejde. Der står blandt andet i opslagene, at de ikke behøver at gå i karantæne.

Rekrutteringsbureauet PF Guppen forsøger gennem en række opslag på deres Facebook-side at lokke polakkere til Danmark for at arbejde. Det skriver DR.

”Personer som har gyldige kontrakter vil uden problemer kunne krydse den danske grænse og arbejde i Danmark uden at komme i karantæne.", skriver firmaet.

LÆS OGSÅ: Corona får flygtninge til at give op

Det kan lade sig gøre at krydse grænsen, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål, som det er at skulle udføre sit arbejde. Det er ligeledes ikke et krav at gå i karantæne. 

- Det er direkte uanstændigt at bruge det som reklame for at få en forretning ud af det her, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl til DR.

Han siger desuden, at det er uansvarligt af firmaet, at de ikke tænker sig om i en tid, hvor vi alle skal gøre, hvad vi kan for ikke at brede smitten af caoronavirus.

Medejeren af PF Gruppen, Sylvester Tobis, skriver i en mail til DR Nyheder, at den danske ambassade i Polen har opfordret til, at polsk arbejdskraft kommer til Danmark på trods af coronakrisen.

LÆS OGSÅ: 25-årig dansker i respirator

”Vi arbejder i overensstemmelse med dansk lov og den offentlige information fra Udenrigsministeriet”

Ifølge et af jobopslag er lønnen efter skat og boligudgifter 5.700 zloty. Det svarer til 9.405 kroner om måneden.

Der står ikke i opslagene, hvor arbejdet skal foregå. Men det tyder på ud fra opslagene, at det blandt andet handler om jobs på gartnerier og planteskoler.