Foto: Jesper Ludvigsen

FH-næstformand: Husk samfundskontrakten ved nye anlægsprojekter!

2. apr, 20:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

LIGE NU ER DER hver dag nye meldinger om store stigninger i ledighedstallene. Regeringen har derfor aftalt med kommuner og regioner, at de åbner deres kasser for at sikre beskæftigelse i en svær tid. Det sker ved at lempe loven for anlæg, hvilket giver mulighed for at fremrykke investeringer. Aftalens effekt på den danske samfundsøkonomi forudsætter imidlertid, at det offentlige overholder den almindelige samfundskontrakt, når det anvender private leverandører.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard: Højere dagpenge er ikke svaret – lige nu

Hvis man tager rundt i landet og besøger store offentlige anlægsprojekter, så vil det ofte være en sjældenhed, at man møder danske arbejdstagere. Det gælder fx metroen, Århus letbane, Syddansk Universitetshospital og Storstrømsbroen. Det er ikke arbejdspladser, som skaber nye danske jobs.

FRAVÆRET AF DANSKE virksomheder og arbejdstagere på de offentlige anlægsprojekter handler om, at når det offentlige vælger leverandør, så er prisen den afgørende markør. Det betyder i praksis, at den leverandør, der har de laveste omkostninger til løn- og arbejdsvilkår, bliver valgt til at udføre opgaven. Og dermed er danske virksomheder, der giver dansk løn- og arbejdsvilkår, på forhånd afskåret fra at blive valgt som leverandør til det offentlige.

I praksis skaber offentlige udbud altså et parallelt arbejdsmarked, hvor der ikke gælder danske løn- og arbejdsvilkår
Arne Grevsen, næstformand FH

Mange offentlige ordregivere vil måske indvende, at de kræver, at leverandøren betaler overenskomstmæssig løn. Det understøttes af en undersøgelse foretaget af Advice for 3F i 2017. Her svarer 90 pct. af kommunerne, at de anvender arbejdsklausuler på bygge- og anlægsområdet. Det er imidlertid kun 51 pct. af kommunerne, der også anvender arbejdsklausuler på fire andre områder (rengøring, transport, det grønne område og teknisk service).

LÆS OGSÅ: Psykolog: 'På meget kort tid kan coronakrisen føre til alt det, vi frygter'

Når de offentlige ordregivere anvender arbejdsklausuler, så kræver de imidlertid kun, at leverandøren betaler overenskomstens mindsteløn. Tal fra Danmarks Statistik viser, at overenskomsternes mindsteløn ligger langt fra den løn, som danske virksomheder betaler. Det gælder, fordi overenskomsterne også har bestemmelser om, at der skal betales et tillæg til lønnen, som bliver forhandlet lokalt på virksomheden.

Fortsætter de offentlige myndigheder som hidtil, kan lempelsen af loven for anlæg vise sig bare at tømme kommuner og regioners kasser på et kritisk tidspunkt
Arne Grevsen, næstformand FH

Selv om den offentlige ordregiver anvender arbejdsklausuler, så kan en virksomhed, der giver arbejdstagerne danske løn- og arbejdsvilkår, derfor ikke blive valgt som leverandør. I praksis skaber offentlige udbud altså et parallelt arbejdsmarked, hvor der ikke gælder danske løn- og arbejdsvilkår.

OFTE HØRER VI I FH, at det er EU-reglerne, der er skyld i situationen. Det er imidlertid ikke rigtigt. I 2018 ændrede EU udstationeringsdirektivet, så medlemsstaterne fra den 30. juli 2020 har pligt til at sikre, at udstationerende virksomheder betaler løn på baggrund af et ligebehandlingsprincip i stedet for mindsteløn. Formålet er at sikre, at udstationerede arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark, får den samme løn som tilsvarende danske arbejdstagere. De offentlige ordregivere kan allerede nu anvende de ændrede regler i udstationeringsdirektivet.

LÆS OGSÅ: FH-næstformand: Myndigheder skal oppe sig, hvis den danske model skal overleve

Men, uanset om de offentlige ordregivere vælger at ændre kravene til den løn, som leverandørerne skal betale, så er et andet problem, at offentlige ordregivere som hovedregel ikke fører effektiv kontrol med, om leverandørerne overholder kravene til løn- og arbejdsvilkår.

Undersøgelsen fra Advice viser, at næsten 50 pct. af kommunerne sjældent eller aldrig fører kontrol med leverandørernes overholdelse af arbejdsklausuler, og kun 20 pct. har en bevilling, der sikrer løbende kontrol med overholdelse af klausuler.

København er en af de få kommuner, der har oprettet en effektiv kontrolindsats. Tal fra kommunens årsrapport 2018 viser, at der er fundet underbetaling i 70 pct. af kontrollerne på personniveau og 82 pct. af kontrollerne på aftaleniveau. Tallene svarer til fagbevægelsens erfaringer fra kontrol med overenskomstdækkede udenlandske virksomheder på offentlige anlægsprojekter.

Derudover kommer massive problemer med arbejdsmiljø og skattesnyd, som stikprøvekontroller fra Den Fælles Myndighedsindsats bekræfter.

Hvis offentlige myndigheder ikke begynder at tage samfundskontrakten alvorligt og sørger for, at offentlige opgaver bliver udført på danske løn- og arbejdsvilkår, så vil det være skadeligt for både danske virksomheder og arbejdstagere og ikke mindst den danske samfundsøkonomi. Fortsætter de offentlige myndigheder som hidtil, kan lempelsen af loven for anlæg vise sig bare at tømme kommuner og regioners kasser på et kritisk tidspunkt.