BeFunky-collage__73_
Tre afrikanere var indlogeret i en bolig ved siden Haslev Autoophug. Der er syv sovepladser på få kvadratmeter. Foto: Privat

Afrikaner i vild flugt fra myndigheder: 'De var omrejsende skrot-forhandlere'

11. maj 2021, 22:45
Hverken Arbejdstilsynet eller Faxe Kommune bad virksomhedsejer om at vise dokumentation for, at afrikanske indlogerede ikke arbejdede for ham, da de førte tilsyn efter ny coronalov. Myndighederne købte forklaringen om, at de var brugtvognsforhandlere og skulle fragte reservedele til Afrika.

En afrikaner tog flugten ud af vinduet, mens to andre, en nigeriansk og en ghanesisk statsborger, stod forvirrede tilbage.

Det syn mødte Arbejdstilsynet og politiet, da de den 2. marts 2021 førte tilsyn med Haslev Autoophug på Sydsjælland.