Falsk omsorg for velfærd

11. nov 2020, 15:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

EGENTLIG BURDE VI nok glæde os over, at Dansk Metal pludselig viser omsorg for SOSU’er og Folkeskolen.

Men når cheføkonom Thomas Søby fra Dansk Metal bruger de to områder som eksempel i et interview med A4, er det jo ikke af omsorg eller solidaritet. De to grupper skal bare tages som gidsler for, at Dansk Metal endnu engang svigter resten af fagbevægelsen for at støtte op om vores nuværende regeringsparti.

LÆS OGSÅ: Flere eksperter tvivler på stigende pensionsalder

Søbys påstand er, at et stop for stigningen i pensionsalderen vil koste for dyrt på statsfinanserne og ødelægge vores velfærd. Det er et argument, som er fremført mange gange fra andre blå organisationer og partier – men det bliver det altså ikke mere sandt af.

Da Velfærdsforliget blev indgået i 2006, var tesen, at jo længere vi lever, jo længere kan vi arbejde. Basta.

Hvis vi skal godtage politikernes beslutninger, må de jo først og fremmest leve op til det, de har lovet … det kan selv Dansk Metal vel være enig i?
Benny Vinther Jensen, formand, Industrigruppen, 3F Aalborg

Sådan hænger tingene bare ikke sammen. Så sent som 26. august havde A4 en artikel, hvor aldringsekspert og professor Rikke Lund vurderede, at rigtigt mange ikke vil kunne arbejde efter de 70 på grund af fysisk eller mental svækkelse. I samme artikel konstaterede professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, at Finansministeriets beregninger ikke tager højde for det.

Hvis demografien ikke lever op til regnemodellerne, holder regnestykket ikke i det lange løb, og skal man rose regering og Finansministerium en smule, har de da også nedtonet udgifterne til tidligere pension en smule på det seneste.

Seneste tal siger 53 mia. om året – på papiret. Hvordan tallet fremkommer, kan vi ikke gennemskue, men vi kan da se, at beregningerne viser en ganske pæn stigning i antallet af f.eks. førtidspensionister frem mod 2050. Det vil blandt andet være dem, der ikke kan holde helt til folkepensionsalderen, og som ikke er så "heldige" at komme ind under det figenblad, der i folkemunde hedder "Arne-pensionen".

Ifølge cheføkonom Thomas Søby vil den og seniorpensionen samle dem op, der ikke kan holde til en pensionsalder på måske 74 år. Det vil altså sige, at de kan gå ”allerede” når de er godt 70.

FOR DET FØRSTE holder de nedslidte ikke så længe, og for det andet er Arne-pensionen på længere sigt overflødig, da de færreste vil kunne leve op til kravene om laaaangt arbejdsliv og en relativt lille pension. Og så er vi tilbage ved kernevelfærden, for selvfølgelig har vi råd til at udstrække den også til vores ældre borgere.

LÆS OGSÅ: 68'er-generationen er i fuld gang med et nyt oprør: Nu står pensionistlivet for skud

For det andet er en pensionsalder på 68 jo ikke det samme som, at folk bliver sparket ud fra deres job ved skæringsdatoen. I mange fag vil nogle kunne arbejde længere, og i nogle fag vil mange kunne arbejde længere. Det skal de have lov til, og så er det jo op til politikerne at gøre det attraktivt og dermed hente lidt af udgiften hjem.

Derudover er der, som Thomas Søby også selv gør opmærksom på, mange år til pensionsalderen runder de 70, hvis vi bare fortsætter efter Velfærdsforliget.

Dermed er der også rigelig tid til at rulle den seneste regerings milliardskattelettelser tilbage eller som det mindste styrke kontrollen, så vi alle betaler den skat, vi skal – så vi ikke igen skal smide trecifrede skatteindtægter i kloakken som i forbindelse med udbytteskatte-skandalen.

Dansk Metal og Thomas Søby kunne f.eks. også hjælpe resten af fagbevægelsen med at presse på for de forbedringer af arbejdsmiljøet, som også var en forudsætning for Velfærdsforliget. Her 14 år efter oplever mange brancher, at der er sket det det stik modsatte: Arbejdsmiljøet er blevet dårligere.

Til gengæld er vi nødt til at spørge, om Dansk Metals medlemmer er i stand til - og interesseret i - at arbejde til de er midt i 70’erne til gengæld for at støtte partierne bag Velfærdsforliget?
Benny Vinther Jensen, formand, Industrigruppen, 3F Aalborg

Hvis vi skal godtage politikernes beslutninger, må de jo først og fremmest leve op til det, de har lovet … det kan selv Dansk Metal vel være enig i?

Der er nok af muligheder for at sikre alle et godt seniorliv og styrke vores velfærd. Men det kræver politisk mod og et solidt pres fra en samlet fagbevægelse, som jo altså er sat i verden for at arbejde for medlemmernes sag.

Det er vi også sikre på, at BUPL og Danmarks Lærerforening gør, ligesom både HK og FOA heldigvis kæmper på medlemmernes side sammen med os.

Til gengæld er vi nødt til at spørge, om Dansk Metals medlemmer er i stand til - og interesseret i - at arbejde til de er midt i 70’erne til gengæld for at støtte partierne bag Velfærdsforliget?

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordr[email protected]inger og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.