20201217142733681_1000
Efter nytår vil Folketinget tage stilling til, om der skal rejses en rigsretsag mod Inger Støjberg (V). (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FAKTA: Vejen til en rigsretssag

17. dec 2020, 17:10
Efter nytår tager Folketinget stilling til, om der skal rejses rigsretssag mod Venstres Inger Støjberg.

Ender den omdiskuterede sag om ulovlig adskillelse af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, i en rigsretssag eller ej?

Det vil Folketinget - med hjælp fra en uvildig advokatvurdering - tage stilling til efter nytår.

Instrukskommissionen kom i mandags med en delberetning i sagen, og det er besluttet, at uvildige advokater skal vurdere rapporten og en eventuel rigsretssag mod den nuværende næstformand i Venstre, Inger Støjberg.

Hun var udlændinge- og integrationsminister på daværende tidspunkt og blev i sagen advaret om, at det var klart ulovligt at adskille asylpar og har vildledt Folketinget, lyder konklusionen i delberetningen.

En rigsret er en domstol, der dømmer i sager, hvor ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Venstre ved man ikke, hvor man har

FAKTA

* Ministre skal tjene folket og svare på en sand og fyldestgørende måde, hvilket kaldes ministeransvar. Ordet minister kommer af latin og betyder tjener.

* Det er op til et politisk flertal, om en politiker skal indbringes for en rigsretssag. Det kan ske, hvis vedkommende har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har handlet i strid med loven.

* Hvis der er mistanke om, at en minister har handlet i strid med loven, kan der nedsættes en undersøgelseskommission af et flertal i Folketinget.

* Når den har undersøgt sagen og skrevet en beretning, skal den behandles af Folketinget. Et udvalg i Folketinget behandler den og vurderer, om der er grundlag for at drage en minister til ansvar.

* Kommissioner ser typisk på hændelsesforløb og ikke skyldsspørgsmål. Folketinget kan derfor spørge uvildige, eksterne advokater til råds for at få en vurdering af sagen.

* Det er til sidst op til Folketinget, om rigsretten skal nedsættes.

* En rigsret kan bestå af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget udpeger. De er med for at sikre, at den politiske sagkundskab også tæller med.

* Medlemmerne af rigsretten sidder i seks år. Hvis der ikke føres nogen sager, har de ingen aktiv rolle.

* Siden oprindelsen i 1849 er det kun sket fem gange, at Folketinget har rejst tiltale mod en minister i form af en rigsretssag. Tre ud af fem sager er endt i frifindelse.

* Den seneste sag var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). Han blev idømt fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid i 1995 for at have hindret tamilske flygtninge i at få deres familier til Danmark.

Kilde: Folketinget.

/ritzau/