20210130142115657_1000
Antallet af færdigvaccinerede er nu nået op på 61.019. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Færrede smitte og færre indlagte:
Britisk variant stiger

TEMA: Corona i Danmark
30. jan. 2021 14.30
Der er fundet 431 nye coronatilfælde det seneste døgn. 61.019 personer er blevet færdigvaccineret mod covid-19. 124.550 har fået første, men afventer andet stik.

Der er fundet 431 nye coronatilfælde det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut lørdag. Fundet er gjort på baggrund af 116.163 prøver.

Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er helt nede på 0,37.

Man skal tilbage til 2. september sidste år for at finde et tilsvarende lavt tal. Da var andelen 0,40.

Den britiske variant - kaldet B117 - fortsætter dog med at vinde frem.

Varianten er konstateret hos 975 personer i Danmark.

I uge 1 blev varianten fundet i 4 procent af de analyserede positivprøver. Det steg i uge 2 til 7,4. Og i uge 3 er tallet foreløbig steget til 13,4 procent af prøverne. Det tal kan stige, da der er en forsinkelse i opgørelsen.

Antallet af indlagte falder med 42 til 541.

Der er 22 nye dødsfald, og det betyder, at samlet set 2106 personer er døde med covid-19 i Danmark.

En procent af danskerne er vaccineret

Andelen af vaccinerede borgere har nu nået én procent i Danmark.

Faktisk har 1,02 procent - eller mere præcist 61.019 personer - nu færdiggjort processen med at blive vaccineret.

Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er desuden 124.550 personer, der har fået første stik, men som altså endnu ikke er færdigvaccinerede.

Den første borger i Danmark blev vaccineret 27. december. Indtil videre bruger man vacciner fra virksomhederne Pfizer og BioNTech samt Moderna.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:

* Region Hovedstaden: 60.897 personer har påbegyndt vaccination.

Færdigvaccineret: 19.173.

* Region Midtjylland: 42.125.

Færdigvaccineret: 11.101.

* Region Syddanmark: 40.135.

Færdigvaccineret: 11.375.

* Region Sjælland: 21.980.

Færdigvaccineret: 12.053.

* Region Nordjylland: 19.891.

Færdigvaccineret: 7167.

* Personer uden kendt tilhørsregion: 541.

Færdigvaccineret: 150.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig på aldersgrupper:

* 0-9 år: 1 person har påbegyndt vaccination.

Færdigvaccineret: 0.

* 10-19 år: 492.

Færdigvaccineret: 103.

* 20-29 år: 11.277.

Færdigvaccineret: 3605.

* 30-39 år: 18.806.

Færdigvaccineret: 6156.

* 40-49 år: 25.677.

Færdigvaccineret: 8818.

* 50-59 år: 30.668.

Færdigvaccineret: 10.443.

* 60-69 år: 26.676.

Færdigvaccineret: 8623.

* 70-79 år: 22.524.

Færdigvaccineret: 6492.

* 80-89 år: 30.648.

Færdigvaccineret: 9939.

* 90+ år: 18.800.

Færdigvaccineret: 6840.

Kilde: Statens Serum Institut.

/ritzau/