2020122211451958_1000
Dronningens far, Frederik IX, døde 14. januar 1972. Knap et år senere holdt dronningen sin første nytårstale på tv. Årstal på foto er ukendt. (Arkivfoto) Foto: Elfelt-Scanpix/Ritzau Scanpix

Millioner ventes at se Margrethes nytårstale nummer 49

31. dec. 2020 07.30
Omkring 2,2 millioner plejer at se med, når dronningen holder nytårstale fra sit arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg. Denne gang vil endnu flere sætte sig foran skærmen, vurderer historikere.

- Nytårstalen har altid været populær, men coronaepidemien vil gøre, at flere i år vil føle et behov for at lytte til dronningen, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Han peger på, at mange sætter dronningens ord højt, fordi hun er upolitisk og tilmed en erfaren regent.

- Hun har en særlig position, som forstærkes af, at hun har været regent i mange år og gjort det rigtig godt. Derfor vil man gerne høre, hvad hun har at sige oven på et meget usædvanligt år.

På Syddansk Universitet er historiker og lektor Michael Bregnsbo enig:

- Der er i befolkningen en fornemmelse af, at Danmark befinder sig i en alvorlig situation, og at det derfor er interessant at høre, hvad dronningen siger.

Nytårstale nummer 49

På årets sidste dag, den 31. december, holder dronningen sin nytårstale. 

* Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972. I januar samme år var hendes far, Frederik IX, død, og hun var blevet regent.

* Talen i år er hendes 49.

* Langt de fleste nytårstaler er holdt fra dronningens arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg. Det er i samme rum, hvor hun til hverdag modtager blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.

* Umiddelbart efter talen ønsker dronningen de tilstedeværende pressefotografer og tv-produktionen "godt nytår", hvorefter dronningen forlader arbejdsværelset på Amalienborg for at deltage i sin private nytårsfejring.

* Ifølge kongehuset er det en myte, at dronningen i sin tale bruger vendingen at "sende en hilsen til søens folk". Det er dog en tradition, at dronningen sender nytårshilsner til alle i rigsfællesskabet og til danskere ude i verden.

* Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian IX's såkaldte "skåltale for fædrelandet", der første gang blev holdt af kongen tilbage i 1880'erne.

* Kong Frederik VIII introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: "Gud bevare Danmark", der senere blev genoptaget af kong Frederik IX, og som endnu fungerer som afslutning på dronningens nytårstaler.

Kilder: Kongehuset, Ritzau

Men det spiller også ind, at flere i år har tid til at lytte med, fordi festen enten er aflyst eller antallet af gæster minimeret for at leve op til myndighedernes anbefalinger om at samles så få som muligt.

- Flere vil være hjemme hos sig selv og vil ikke have så meget andet at lave end at høre nytårstalen, siger Michael Bregnsbo.

80-års dag blev aflyst

At dronningen selv har mærket konsekvenserne af virusset, kan også skærpe interessen. Fejringerne af hendes 80-års fødselsdag i april blev aflyst, og det samme gjorde markeringerne af 100-året for Genforeningen.

To begivenheder, som hun havde set frem til.

Tilmed blev hendes barnebarn prins Christian for nylig testet positiv, hvilket betød, at kronprinsfamilien måtte isolere sig på Amalienborg.

- Det var dronningen selv, der aflyste fødselsdagen, og det skabte stor respekt. Jeg tror, at den beslutning har betydet, at folk gerne vil lytte til hende, hvis hun i nytårstalen skulle komme med et godt råd, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Men det elendige kommer ikke til at stå alene. Dronningen vil sandsynligvis glæde sig over vaccinerne og også pege på, at virusset har vist, at det er i krisetider, vi rykker sammen.

FAKTA

På årets sidste dag, den 31. december, holder dronningen sin nytårstale. 

* Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972. I januar samme år var hendes far, Frederik IX, død, og hun var blevet regent.

* Talen i år er hendes 49.

* Langt de fleste nytårstaler er holdt fra dronningens arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg. Det er i samme rum, hvor hun til hverdag modtager blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.

* Umiddelbart efter talen ønsker dronningen de tilstedeværende pressefotografer og tv-produktionen "godt nytår", hvorefter dronningen forlader arbejdsværelset på Amalienborg for at deltage i sin private nytårsfejring.

* Ifølge kongehuset er det en myte, at dronningen i sin tale bruger vendingen at "sende en hilsen til søens folk". Det er dog en tradition, at dronningen sender nytårshilsner til alle i rigsfællesskabet og til danskere ude i verden.

* Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian IX's såkaldte "skåltale for fædrelandet", der første gang blev holdt af kongen tilbage i 1880'erne.

* Kong Frederik VIII introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: "Gud bevare Danmark", der senere blev genoptaget af kong Frederik IX, og som endnu fungerer som afslutning på dronningens nytårstaler.

Kilder: Kongehuset, Ritzau

/ritzau/