20210323062541605_1000
Statsminister Mette Frederiksen (S) og partilederne for aftalepartierne præsenterede mandag aften en genåbningsplan, i Landstingssalen på Christiansborg. Bag aftalen står alle Folketingets partier bortset fra Nye Borgerlige. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Børn bliver undtaget af reglerne om coronapas

23. mar 2021, 11:28
Et coronapas skal vise, om borgeren er vaccineret eller er testet negativ for corona. Læs mere om passet her.

Partierne bag mandagens genåbningsaftale er enige om, at et coronapas bliver en vigtige del af epidemikontrollen fremover.

Læs mere om coronapasset her:

* Coronapasset skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har været smittet eller er blevet testet negativ for corona inden for 72 timer.

Testen kan både være en PCR- og antigentest (kviktest).

* Børn under 15 år kommer til at være undtaget af reglerne om coronapasset.

* Implementeringen af kravet om coronapasset skal drøftes med de forskellige sektorer.

* Fra ultimo marts vil appen "MinSundhed" fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas.

* Ultimo maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret. Der skal i den forbindelse tages højde for fælles europæiske standarder.

* Borgere, der ikke har en smartphone, skal kunne have en let løsning, hvorpå de kan dokumentere deres vaccination eller den negative test. Det kan for eksempel tilsendes med fysisk post.

* Aftalepartierne vil i maj og juni drøfte erfaringerne med anvendelsen af coronapasset og tage stilling til dets fortsatte omfang og brug.

* Ligeledes skal der i august tages stilling til, hvilke konsekvenser det skal have for coronapasset, at alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccineret.

* Aftalepartierne er enige om, at anvendelse af coronapasset har en ophørsdato for andre aktiviteter end turisme og rejse.

Kilde: Statsministeriet.

/ritzau/