Ditte_Marie_Post_formand_Danske_Psykomotoriske_Terapeuter_redigeret
Ditte-Marie Post, formand Danske Psykomotoriske Terapeuter

Debat:
Lyt til eksperterne, også selvom de ikke er økonomer

15. dec. 2020 11.31
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

ØKONOMER ER IKKE EKSPERTER, når det kommer til sygdom, trivsel og arbejdsmiljø. Det er vi, der til dagligt arbejder med sundhed, til gengæld, og derfor synes vi, at der skal lyttes til os, når sygefravær kommer på dagsordenen.

LÆS OGSÅ: Sygefravær for ældre med hårdt arbejde stikker af: - Det er jo ikke fordi de er mere forkølede

Regeringen har nedsat en ny kommission, der skal sætte gang i økonomien blandt andet ved at sørge for, at vi bliver mindre syge og fraværende på vores arbejde. Vi er kun glade for, at sygefraværet er kommet på dagsordenen. Statsministeren siger, at man kan spare mange penge på det, men set fra vores synspunkt, kan det også betyde, at flere får et bedre arbejdsliv, går gladere på arbejde og får et bedre liv på alle fronter. Det er dog bekymrende, at danskernes sundhed på arbejdspladsen skal forbedres af fem økonomer, en forsker i offentlig administration og formanden for Akkrediteringsrådet, der mangler nemlig noget.

VI BETVIVLER IKKE, at disse folk ved meget om det, de sidder med til dagligt, men vi mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det udelukkende er økonomi, der skal hjælpe danskernes sundhed på arbejdspladsen.

Hvis man skal hjælpe folk på arbejde igen eller sætte tidligt ind mod stress, skal der mere til end at flytte rundt på tal i et regneark
Ditte-Marie Post, formand Danske Psykomotoriske Terapeuter

Det er blandt andet psykomotoriske terapeuter (vores medlemmer), der til dagligt har hænderne på mennesker, der er syge, eller som ikke trives i deres arbejdsliv. Vi ved, at hvis man skal hjælpe folk på arbejde igen eller sætte tidligt ind mod stress, skal der mere til end at flytte rundt på tal i et regneark. Der skal faglighed til: sundhedsfaglig, psykologisk, kropslig, pædagogisk og social faglighed.

LÆS OGSÅ: Rapport: Arbejdsglæden på offentlige arbejdspladser halter bagefter de private

Hvis vi skal nedbringe sygefraværet, bliver vi nødt til at interessere os for menneskers trivsel på arbejdet. Trivsel er en kompleks og nuanceret størrelse, hvor sind og krop hænger uløseligt sammen. Trivsel er et spørgsmål om kropslig smerte, mental mistrivsel og stress i alle dens afskygninger. Trivsel er den enkeltes opfattelse af, om man kan klare sin hverdag, komme afsted på arbejde og hvornår man melder sig syg. Det er den slags viden, der skal ind i en indsats for at mindske sygefravær, ikke kun ude i felten, hvor indsatserne udføres, men også på det niveau, hvor indsatsen planlægges og koordineres.

ET GODT EKSEMPEL er Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor man de sidste to år har haft virkelig gode erfaringer med at sætte ind mod sygefravær ved at tage ud på arbejdspladser i kommunen og have samtaler med de ansatte om smerter i kroppen og psykiske problemer. Man har kunnet sætte tidligt ind og forhindret langtidssygemeldinger, fordi man tog ud til de mennesker, det handlede om, og fik indblik i, hvordan de havde det, og hvordan de opfattede deres egen arbejdssituation.

LÆS OGSÅ: Vestjysk kommune med sygefraværs-succes: Nu spreder tiltaget sig til andre kommuner

Lignende tiltag er også ved at blive rullet ud i Sønderborg Kommune, ligesom private virksomheder har haft succes med en lignende indsats. Det kan simpelthen ses på bundlinjen og i fraværsstatistikken, at den rette viden og faglighed skal være til stede, når sygefraværet skal ned. Denne viden findes hos dem, der er uddannet til at se sammenhængen mellem krop, sind og trivsel; hos psykomotoriske terapeuter og andre sundhedsfaglige, der er uddannet og til dagligt arbejder med dette.

FINANSMINISTERIET SKRIVER, at man vil snakke med relevante parter, der skal kunne komme med faglig viden og forslag til indsatsen, men når selve kommissionen er sammensat sådan, at den sundhedsfaglige og terapeutiske viden ikke er til stede fra begyndelsen, bliver vi bekymret, om indsatsen vil misse målet og ikke adressere det, der ofte er kernen i et højt sygefravær.
Medarbejdernes trivsel kan ses i et regneark og en fraværsstatistik, men for at finde roden til problemerne, må man se bag om disse tal, lytte til medarbejderne og forstå kompleksiteten af problemerne. Os, der til dagligt arbejder med disse indsatser, har en viden, der kan bidrage til forståelsen og planlægningen af indsatser mod sygefravær.

Derfor synes vi, at der skal lyttes til os.