Chefredaktør: Europa må beskytte sine borgere

30. okt 2020, 14:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

"Allah er stor", messede den tunesiske flygtning.

Torsdag morgen havde han på den mest bestialske vis knivdræbt tre mennesker i en kirke i Nice. Symbolikken er så voldsom og ugerningen så brutal, at det rammer verden i hovedet med en hammer.

For 14 dage siden fik en fransk lærer hovedet skåret af. Angiveligt for at have vist Muhammed-tegninger til skole-elever for at udvide deres horisont. Uhyrligt.

Det franske - og det danske med mange flere - liberale demokrati er tolerant. Vi omfatter mange befolkningsgrupper, etniciteter og religiøse samfund.

Det er en åben, tillidsfuld værdi, som vi måler vores samfund efter. Vi har i årtier modtaget flygtninge fra krig, forfølgelse og overgreb. Vi håndterer angreb, i skrift og i nogle tilfælde fysiske angreb på institutioner - uden at miste besindelsen.

LÆS OGSÅ: Politi bevogter ambassade i Danmark efter kirkedrab i Nice

Men der er en grænse. Den er overskredet, når angrebene er så middelalderlige, som det Frankrig har oplevet. Vi taler overlagte og symbolske drab på forsvarsløse mennesker, der enten ingenting har gjort eller blot vil stå op for en demokratisk dialog.

Vi kender det fra Muhammed-tegningerne i 2006 og den enorme furore, det skabte. Vi har set galninge, der kørte ind i menneskemængder for at slå ihjel og skabe frygt og rædsel i det åbne samfundsliv. Vi ser også højrenationalister angribe jødiske institutioner og ejendomme.

Vi taler overlagte og symbolske drab på forsvarsløse mennesker, der enten ingenting har gjort eller blot vil stå op for en demokratisk dialog
Nicolai Kampmann

Ikke alle overgreb mod civile er udslag af islamistisk blodrus. Men korporlige angreb og drab på sagesløse borgere er angreb på det åbne demokrati.

Vi må forsvare os. Det gør vi - men hvad bliver det næste?

I flere år har EU søgt at holde flygtningestrømme fra Mellemøsten og Afrika nede. Det er der bred, folkelig opbakning til. Spørgsmålet er, om det er nok?

Vi skal helst ikke ramme de mange, fordi de få ikke vil vores demokrati og anerkende ytringsfrihed og tillid. Det er de grundlæggende værdier, europæiske lande har valgt efter anden verdenskrig.

At komme dertil kostede Europa to verdenskrige og alt for mange millioner mennesker livet. Det var en enorm pris, vores forfædre betalte. De gjorde det vores skyld. For at vi kan leve i fred og med tillid til hinanden, selv om vi taler forskellige sprog.

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Spørg om arbejdsskader – med Leif Donbæk

I dag er fjenden ikke én nation, ikke én religion.

Det er vilkårlige, unge mænd, der i vanvid tror, at drab og kamp mod politiet vil føre til en bedre verden.

Det er svært at lovgive imod uden at sætte væsentlige, retsmæssige principper i spil. Rettigheder, som Europa også har kæmpet hårdt for at sikre sine borgere.  

Jeg vil nødigt leve i en verden, hvor kirker skal have vagtværn. Hvor vi ikke må oplyse børn og unge om forskellige, religiøse anskuelser. Hvor vi skal lære at frygte min næste i stedet for at vise hende tillid.

I dag er fjenden ikke én nation, ikke én religion. Det er vilkårlige, unge mænd, der i vanvid tror, at drab og kamp mod politiet vil føre til en bedre verden

Nicolai Kampmann

De forfærdelige drab i Frankrig genkalder en debat, om hvordan vi må forsvare os mod terror. Det er trist, ikke mindst i lyset af corona og den fortvivelse, sygdommen skaber i vores samfund.

Der er meget at kæmpe med og imod. Frankrigs tab er også vores tab. Det, der er på spil i Frankrig, er også på spil i Danmark.

Vive la France!