20210323090310187_1000
SAS måtte aflyse mange fly i forbindelse med en strejke i 2019, som berørte over 350.000 passagerer. En EU-forordning giver ret til kompensation, men ikke i alle tilfælde. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter strejke hos SAS:
Ny dom giver hundredtusindvis ret til kompensation

23. mar. 2021 10.34
Afgørelse kan føre til krav for et stort trecifret millionbeløb hos SAS, hvor en strejke medførte aflysninger.

380.000 passagerer fik aflyst deres flyrejse, da lønforhandlinger endte i strejke hos SAS for to år siden, og nu er de tættere på at kunne få kompensation.

EU-Domstolen siger tirsdag i en enkeltsag, der vedrører strejken for to år siden, at en strejke ikke er en "ekstraordinær omstændighed".

- En strejke organiseret af en fagforening for et luftfartsselskabs personale med henblik på blandt andet at opnå lønforhøjelser er ikke omfattet af begrebet "usædvanlig omstændighed", skriver domstolen efter dommen.

Dermed skal et flyselskab betale kompensation for aflysninger og forsinkelser, hvis disse overskrider grænserne i EU's forordning om rejsekompensationer.

SAS har anslået, at der er tale om et beløb på potentielt 117 millioner euro. Det svarer til 870 millioner danske kroner.

I praksis fungerer det dog sådan, at passagerer selv skal søge disse kompensationer for at få dem. Derfor vil beløbet formentlig blive noget lavere.

Passagererne har ifølge EU-regler to år til at søge kompensation. Dermed er fristen også ved at udløbe, da strejken var fra 26. april til 2. maj i 2019.

SAS har fastholdt, at selskabet ikke har pligt til at kompensere passagerer som følge af strejken i 2019.

I en skriftlig udtalelse siger SAS, at dommen, der medfører, at strejken ikke udgør en "ekstraordinær omstændighed", er "yderst uventet og uheldig".

- SAS frygter, at beslutningen vil få alvorlige og langtrækkende økonomiske og arbejdsretlige konsekvenser ikke bare for SAS, men for alle flyselskaber i Europa.

Airhelp, som har ført sagen for en passagerer, har fået henvendelser fra "flere tusinde", som har ønsket hjælp til at søge kompensation fra SAS i forbindelse med den konkrete strejke for to år siden.

Selskabets juridiske direktør, Christian Nielsen, mener, at afgørelsen sætter nye standarder for, hvordan strejkesager behandles.

- Dommen afklarer et meget vigtigt spørgsmål for alle passagerer, der er berørt af strejker fra flypersonalet i fremtiden. Men også for dem, der har lidt under det tidligere. Vi ser mange strejker i flyselskaberne hvert år. Det påvirker millioner af passagerer, siger Christian Nielsen.

Dommen er ifølge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen, Sydbank, et potentielt mareridt for SAS og andre luftfartsselskaber.

- Det ser ud til at kunne tredoble de omkostninger, man har i forbindelse med en strejke. Det kan indtjeningsmæssigt komme til at gøre rigtig ondt, vurderer han.

Tirsdagens dom går stik imod, hvad en generaladvokat ved EU-Domstolen nåede frem til i sidste uge.

I en forslag til dommen skrev generaladvokat Priit Pikamäe 16. marts, at en strejke i princippet var at betragte som en "ekstraordinær omstændighed".

Han begrundede det med, at selskabet ikke var herre over, om en fagforening valgte at nedlægge arbejdet, og han henviste blandt andet til den nordiske arbejdsmarkedsmodel.

Men han understregede samtidig, at flyselskabet alligevel skulle træffe alle rimelige skridt for at undgå aflysninger og forsinkelser, hvis det skulle fritages for den almindelige pligt til at udbetale erstatning.

Tirsdag hedder det omvendt fra domstolen:

- En strejke, hvis formål begrænser sig til fra et luftfartsselskab at opnå en forhøjelse af piloternes løn, en ændring af disses arbejdstider og en større forudsigelighed for så vidt angår arbejdstid, udgør følgelig en begivenhed, der er et led i denne virksomheds sædvanlige aktivitetsudøvelse, navnlig når en sådan strejke er organiseret inden for lovens rammer.

Tidligere nåede EU-Domstolen frem til en lignende afgørelse i en sag med det tyskbaserede selskab TUI.

Her skulle selskabet betale kompensation, selv om om der var tale om en mere uorganiseret "arbejdsnedlæggelse" i form af sygemeldinger. En såkaldt "vild strejke".

/ritzau/