EU-chef i Dansk Metal: Nu sætter tyskerne sig for bordenden

29. jun 2020, 20:15
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

”EUROPA HAR BRUG FOR OS – akkurat som vi har brug for Europa”. Sådan lød ordene fra den tyske bundeskansler, Angela Merkel, sidste uge i en tale til det tyske parlament.

LÆS OGSÅ: Dansk betonsjak fyret og erstattet af omstridt polsk firma: 'Klokkeklar løndumping'

Anledningen var højaktuel. For onsdag er det nemlig ”store skiftedag” i Europa. Tyskland overtager EU-formandskabet, som dermed rykker teltpælene knap 1.000 kilometer nordpå fra Zagreb i Kroatien til Berlin i Tyskland. De kroatiske egnsretter bliver nu skiftet ud med sauerkraut og schweinshaxe, når Europas ledere skal træffe beslutninger rundt om bordet for Europas fremtid.

Sidst tyskerne havde EU-formandskabet var i 2007. Og symptomatisk for Europas udvikling gennem de seneste to årtier, så er Angela Merkel faktisk selv den eneste tilbageværende EU-statsleder, fra dengang hun sidst sad for bordenden. Men hvor tyskerne efter den finansielle krise fik hug af sydeuropæerne for at være for hårde i filten, så synes kursen denne gang at være mere forsonlig fra tysk side. Set med danske lønmodtagerbriller kan det faktisk både være en fordel og en ulempe.

LÆS OGSÅ: Dansk model: FH efterlyser EU-garanti på skrift

Merkel og Macron spillede allerede tidligere på året ud med en plan for genopretning af Europa. Sidenhen har Europa-Kommissionen lanceret et endnu mere omfattende forslag til genopretning, hvor ingredienserne populært sagt både er lån og tilskud fra nord til syd. I den danske debat har fokus mest været på tovtrækningen mellem sparebanden og resten af Europa. Men intentionerne er faktisk ikke så forskellige rundt omkring i Europa.

HØR OGSÅ: Pollster: Europa - hvad sker der?

For danske lønmodtagere har en kæmpe interesse i, at Sydeuropa får vendt skuden og får gang i hjulene igen. Tag den danske eksport til Italien og Spanien, som alene er på 52 milliarder kroner om året. Læg dertil den store indirekte eksport, som når danske maskiner og komponenter bliver eksporteret til tyske virksomheder, som sender varer videre til Sydeuropa. Så Danmark har store interesser i, at Sydeuropa kommer godt på fode igen, og at tyskerne tager førertrøjen på for at føre Europa godt gennem krisen. Men alt er ikke fryd og gammen.

Et direktiv på kort sigt – og en rådshenstilling på lidt længere sigt. Det er som at vælge mellem at dø ved et hurtigt pistolskud eller dø en langsom druknedød
Johan Moesgaard, EU-chef, Dansk Metal

På tyskernes køreplan finder vi nemlig også en vision om at lade EU regulere (mindste)lønnen i Europa. Her har man vendt kikkerten mod syd og set en række problemer på Sydeuropas arbejdsmarkeder, som man vil løse gennem EU-lovgivning. Udfordringen er, at hverken tyskerne eller Europa-Kommissionen i tilstrækkelig grad har vendt kikkerten mod nord. For at give EU magt til at regulere lønforhold vil være et decideret frontangreb på den danske model, hvor det jo er arbejdsmarkedets parter (og ikke politikere), som fastlægger lønnen.

LÆS OGSÅ: Forbundsformand: EU-mindsteløn kan skabe working poor-tilstande i Danmark

Europa-Kommissionen har foreslået at lave enten et direktiv eller det, der lidt teknisk hedder en rådshenstilling om mindstelønninger. Begge dele risikerer at gøre uoprettelig skade på den danske model. Et direktiv på kort sigt – og en rådshenstilling på lidt længere sigt. Det er som at vælge mellem at dø ved et hurtigt pistolskud eller dø en langsom druknedød. Så her venter en vigtig opgave for udenrigsminister, Jeppe Kofod, beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, og deres dygtige embedsfolk i at få bremset snigløbene på den danske model. Der er både roser og tidsler i planerne fra det tyske formandskab.