Det er slut for Hudya i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Elselskab konkurs i Danmark

20. jul, 09:55
Det er ikke gået, som det ellers var meningen, det skulle. Derfor melder elselskab nu om konkurs i Danmark.

Det var ellers meningen, at det norske elselskab Hudya skulle erobre det danske elmarked, da det for få år siden etablerede sig i Danmark. Men sådan er det ikke gået.

Selskabet er nu gået konkurs. Det skriver Finans på baggrund af en registrering på Statstidende.

På Hudyas danske hjemmeside fremgår det da også, at selskabet ikke længere vil figurere på det danske elmarked.

Hudya har eksisteret i Danmark siden slutningen af 2017, hvor det har været muligt at købe både el, mobilabonnementer og refinansiering af forbrugslån for selskabets kunder.

Det er efter to år med underskud, at selskabets revisor nu har anbefalet at trække i håndbremsen.

- Koncernen er afhængig af fortsat ekstern tilførsel af likviditet, som der pt. ikke foreligger tilsagn om, lyder det blandt andet fra revisoren.

LÆS OGSÅ: Ansatte og chefer i industrien dropper efteruddannelse: 'Katastrofe'