IMG_20201125_132008__1_
Foto: Privat

Gartnereleven Asbjørn:
Vi er mere end bare gratis arbejdskraft!

26. nov. 2020 13.01
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Klokken er 14:30, og det er fyraften en fredag eftermiddag, hvor vintersolen går på hæld og sender sine stråler lavt henover trætoppene på den planteskole, hvor jeg er i praktik for at lære noget praktisk om gartnerfaget, på hvilket jeg snart afslutter mit første grundforløb.

Jeg har været her i fire dage og er mødt på sekundet kl. 7.00 og flere dage gået senere hjem end fyraften, fordi der var ting, der skulle gøres færdigt. Alt i alt har det været en lærerig uge, og der ligger en usagt forventning om, at der venter en samtale på kontoret med mester.

LÆS OGSÅ: Løn til voksne elever skal sikre flere hænder til ældrepleje

På Roskilde Tekniske skole tildeles man to ugers såkaldt virkshomhedsforlagt undervisning, hvor man skal finde en eller flere praktikpladser med det mål at bygge på mellem eleverne på skolen og virksomhederne, der sidder med de eftertragtede elevpladser, som er nødvendige for at lære faget til fulde, og ikke mindst tjene en bedre hyre end SU'en, der tikker ind på kontoen under grundforløbet.

Da døren går op, tørrer jeg mine sko pænt af og lægger den lånte beskærersaks på skrivebordet med ordene ' tak for lån' akkompagneret af, hvad jeg håber er, et charmerende smil. Der er dog stille i lokalet, lige bortset fra fingre på et tastatur. En medarbejder tager mod saksen og siger tak for denne gang. Jeg studser lidt. Fra bagerst I lokalet kan jeg høre mester sige 'nå, men du må komme godt hjem', hvorefter de to par øjne rettes tilbage mod computerskærmene.

Denne uskrevne kontrakt udnyttes dog rutinemæssigt for at få et par ledige hænder, som så kan afskediges med en undskyldning om, at der pludselig ikke er arbejde nok, eller virksomheden ikke har råd til at ansætte en elev
Asbjørn Nielsen, gartnerelev

Jeg kan mærke, hvordan forvirringen overtager forventning og hurtigt fortrænges af skuffelse og indignation. Jeg lukker døren og går hen mod bussen, nikker til en af de heldige gartnersvende, der kører en gaffeltruck på plads og ser solen gå ned bag træerne. Ved bussen tjekker jeg min telefon og kan se, at jeg er blevet givet ulovligt fravær på skolen for alle dage, jeg har været i praktik. Det er nemlig uden for de obligatoriske to uger, og trods merit kan der ikke gøres en undtagelse.

LÆS OGSÅ: Forslag: Grundforløb på erhvervs­uddannelser bør laves om

Min historie er på ingen måde unik, men er derimod repræsentativ for utallige andre elever på fag, der ikke for-fordeles. Oveni bærer gartnerfaget præg af vinterfyringer, hvor det I det kolde halvår er nærmest er umuligt at støve en læreplads op. Derfor praktikken for at skabe forbindelse og en usagt kontrakt mellem elev og virksomhed gennem levering af gratis arbejdskraft og en chance for at vise, hvad man dur til. Denne uskrevne kontrakt udnyttes dog rutinemæssigt for at få et par ledige hænder, som så kan afskediges med en undskyldning om, at der pludselig ikke er arbejde nok eller virksomheden ikke har råd til at ansætte en elev.

Tilbage på skolen ved jeg, at den sædvanlige jargon om 'at sådan er det, og sådan har det altid været' vil møde mig fra undervisere, vejledere og elever, der har accepteret at verden ikke står til at ændre. I skolens væksthus tikker en email ind fra virksomheden, som kort for hovedet informerer mig om, at de ikke har brug for en elev lige nu, men at jeg jo kan skrive engang næste år, eller hvis jeg får brug for endnu en uges praktik. Implicit står der, jeg skal være taknemmelig for de fire dage eller 36 timers arbejde, jeg har leveret, og den gratis erfaring, der allernådigst er blevet mig givet.

Såden er det, men sådan behøver det ikke at være. Der er trods alt et muligt lys for enden af tunnelen med regeringens nye tiltag omkring forøget støtte til virksomheder, der tager elever. Ikke desto mindre er der brug for en holdningsændring hos håndværksmestre om, at elever er mere end bare gratis arbejdskraft og en potentiel negativ udgift.