20201230-145626-1-1920x1081we
'De yngste elever har brug for hjælp til at gå i skole, de har brug for forældrehjælp. Og det bliver ekstra svært, når forældrene ikke har ressourcerne.' (Arkivfoto) Foto: Idris Solomon/Reuters/Ritzau Scanpix

Elever:
Lærerne taber de sårbare på gulvet

20. jan. 2021 06.15
Alt for mange elever bliver ladt i stikken, fordi lærerne ikke er gode nok til at møde dem online, lyder det fra elevorganisation.

Mange sårbare elever kommer i klemme, når de skal hjemmeundervises. Deres lærere skal være langt bedre til at møde dem over Teams, Zoom, Skype, så de ikke bliver isoleret, når de ikke kan komme i skole.

Sådan lyder udmeldingen fra Esther Vyff, formand for de 660.000 elever i den danske folkeskole, organiseret i Danske Skoleelever (DSE). Det skriver Fagbladet 3F.

- Vi har mange eksempler på elever, der får en opgave om mandagen og først ser deres lærer igen om fredagen. Det duer ikke, at elever ikke møder deres lærer en hel uge i virtuelle rum. De bliver forsømt, siger hun.

Ifølge Esther Vyff er det især de ikke så ressourcestærke elever, der bliver ramt af den mangelfulde undervisning.

- Undervisningsministeriet burde indføre nationale rettigheder for eleverne. Når de er i skole, har de en række rettigheder. Det skal de også have, når de modtager hjemmeundervisning.

Esther Vyff peger også på, at lærerne i højere grad skal tage ansvar for den store del af skolegangen, som ikke handler om grammatik, brøker og kongerække:

- Hvis vi bare stopper med at tale faglighed i ét sekund, er der mange elever, som er sårbare, fordi de er ensomme. De har brug for virtuelle rum med sociale formål, for eksempel klassens time. Lærerne skal være bedre til at forstå deres ansvar for sociale relationer.

Karen Wistoft er professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun har under forårets nedlukning været med til at lave en undersøgelse om hjemmeundervisning blandt 6.000 elever fra 3.-9. klasse og 5.000 forældre.

Analyserne viser, at det er de yngste, der har det sværest. Men også, at problemerne rammer ulige. For det er især de børn med forældre, hvor ressourcerne er knappe, der risikerer at blive hægtet af.

- De yngste elever har brug for hjælp til at gå i skole, de har brug for forældrehjælp. Og det bliver ekstra svært, når forældrene ikke har ressourcerne. Jeg er bange for, at den sociale ulighed også kan sætte sig i den faglige ulighed, siger Karen Wistoft.

Børne- og undervisningsordfører fra Socialdemokratiet, Jens Joel, mener lærerne skal være der for alle.

- Det er vigtigt, at lærerne er i kontakt med alle elever hver dag. De har et ansvar for ikke at få fat i dem, som ikke tjekker ind virtuelt, siger han.

Jens Joel afviser dog elevernes ønske om nationale rettigheder.

- Vi skal passe på med at tro, at alt kan fikses med centrale proceskrav. Det kan hurtigt blive for firkantet. Mit indtryk er dog, at lærerne har videreudviklet den digitale undervisning, siden nedlukningen begyndte.

Den aktuelle nedlukning af folkeskolen begyndte delvist i december. Siden nytår har alle skoleelever været sendt hjem. Indtil videre varer den til 7. februar, men meget tyder på, at den bliver forlænget.