Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

EL-profil og formand: Få nu gjort noget ved asbestproblemet!

7. jul, 16:55
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
EU har et ansvar for at sikre, at hverken nulevende eller fremtidige generationer udsættes for asbest, som den dag i dag stadig tager livet af 15.000 europæere årligt. En europæisk certificeringsordning kan være en af løsningerne.

Selvom det for længst er blevet forbudt at bruge asbest i hele EU, så koster det livsfarlige materiale stadig omkring 15.000 europæere livet hvert år. Til sammenligning døde omkring 22.800 mennesker i trafikken sidste år i hele EU. Men hvor man på trafikområdet har igangsat en række initiativer for at mindske antallet af dødsfald, så virker det til, at man helt har glemt de mange ofre og pårørende, som den dag i dag stadig rammes af konsekvenserne af asbest. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at blikkenslagere, VVS’ere, ventilationsteknikere og andre håndværkere ikke risikerer at blive udsat for materialet, når de renoverer eller nedriver ældre bygninger.

LÆS OGSÅ: Henrik W. Petersen: Vi har alle et ansvar for at sikre, at corona-regningen ikke ender hos de mest udsatte

Den stille (og glemte) dræber

Mens asbest var et tema, der fyldte meget i bevidstheden op gennem 80’erne og 90’erne, så synes det i dag at være gået i glemmebogen for rigtig mange mennesker. Og det kan da også være nemt at tro, at materialet ikke udgør et problem længere. Det blev nemlig forbudt at bruge i 1980, og i 1986 blev forbuddet mod brug af asbest skærpet yderligere.

Mens asbest var et tema, der fyldte meget i bevidstheden op gennem 80’erne og 90’erne, så synes det i dag at være gået i glemmebogen for rigtig mange mennesker.
Af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, og Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet

Problemet er, at asbesten stadig findes overalt i ældre bygninger. De livsfarlige asbestfibre, som ikke kan ses med det blotte øje, gemmer sig i alt fra vægbeklædning og tage til ventilationskanaler og rørisolering. Når bygninger renoveres eller rives ned, frigives fibrene og kan resultere i uhelbredelig lungekræft, hvis de indåndes. Og fordi der kan gå mange år, før de første symptomer indtræder, forventer vi desværre, at vi de kommende år kommer til at se en stigning i antallet af asbestrelaterede sygdomme i takt med, at bygningsmassen bliver ældre, og mere asbest frigives.

Grøn omstilling skal være socialt retfærdig

På baggrund af den økonomisk krise i kølvandet på Covid-19 og med udsigten til en grøn omstilling, har EU-Kommissionen lagt op til, at der skal igangsættes en renoveringsbølge, som skal fordoble det nuværende tempo i bygningsrenoveringer i alle medlemslandene.

Det er en god idé, for det vil både styrke økonomien, skabe masser af arbejdspladser og ikke mindst sikre trygge, sunde og energioptimerede bygninger med godt indeklima og lavere energiforbrug. Men det er vigtigt, at den grønne omstilling også bliver socialt retfærdig. Og det er ikke retfærdigt, hvis det er den enkelte håndværker, der ender med at betale den ultimative pris for den grønne omstilling.

Slå to fluer med et smæk

Derfor mener vi – som hhv. Europaparlamentsmedlem og ordfører for en initiativrapport om asbest og som forbundsformand for mange af de medlemmer, som risikerer at møde asbesten til dagligt – at der skal igangsættes en ambitiøs europæisk plan, som for alvor kan komme problemet til livs.

For hvis vi skal redde liv i Danmark, bliver vi nødt til at sætte ind på europæisk niveau. Det er vigtigt, at alle der arbejder med renovering og nedrivning i Danmark – uanset om de er uddannet her i landet eller ej – ved, hvordan man håndterer asbest på en forsvarlig og sikker måde. Vi mener derfor, at der skal stilles krav til, at alle der arbejder med asbest i EU, skal have en særlig certificering. Og vi mener, at det skal være en ordning, hvor virksomhederne skal kunne tjekkes, og hvor der skal være sanktioneringsmuligheder, hvis de gentagne gange ikke overholder reglerne.

Det giver kun god mening at slå to fluer med et smæk: få renoveret og energioptimeret den europæiske bygningsmasse og få samtidig fjernet asbesten, så vi kan redde fremtidige generationer fra den stille dræber.