Der er ikke meget at udsætte på Mette Frederiksens kommunikation under coronakrisen, lyder det fra eksperter. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Eksperter: Mette F. har stor opgave foran sig

10. maj, 14:00
Statsministeren har klaret jobbet som formidler af landets tilstand under coronakrisen til topkarakter. Men det svære arbejde er først lige begyndt, lyder det fra eksperter i kommunikation.

Hvordan får vi optimismen tilbage? Det spørger A4 Arbejdsliv en række forskellige parter om i denne artikelserie. Her med eksperter i kommunikation Kristoffer Kej og Kim Ege Møller.

Der er grund til en smule optimisme.

Sådan lød budskabet fra Mette Frederiksen (S), da hun kort før påske bebudede den første forsigtige genåbning af Danmark.

LÆS OGSÅ: Ekspert - Kongehuset favoriserer rigmænd

Og således bevægede statsministeren sig så småt ind i en ny kommunikativ fase, hvor budskaberne ikke længere kun er alarmerende tal og dystre forudsigelser, men hvor der også er plads til at tale om, at det faktisk går så meget bedre, at vi kan begynde at lade optimismen træde frem og pessimismen tilbage.

Men vejen dertil har først og fremmest budt på en sikker krisehåndtering. Det forklarer Krisoffer Kej, der er direktør og kommunikationsrådgiver i RelationsPeople og ekstern lektor på CBS.

- Man kan sammenligne det lidt med den måde, man snakker forandringer i virksomheder på. Der snakker man om, at man står på en brændende platform, hvis man skal ind og foretage større forandringer. Det er også det, statsministeren har gjort her, siger han.

Nødt til at samarbejde

Den brændende platform er et udtryk inden for virksomhedsledelse, der referer til dét at befinde sig på en brændende boreplatform, hvor det helt tydeligt ikke er en god idé at forholde sig passivt – I en virksomhed fordi det eventuelt kan føre til konkurs, og medarbejdere derfor må være forandringsparate.

- Mette Frederiksen har fra start fortalt danskerne, at vi står på en brændende platform, og at vi derfor er nødt til at samarbejde om at bevæge os væk derfra. Så regeringen har været enormt gode til at få skabt en krisebevidsthed, hvor alle ved, at der er behov for, at vi gør noget, siger han.

Hvordan får vi optimismen tilbage i et coronaramt samfund?

Det kan være svært at bevare gnisten, når samfundet har fået en kollektiv rusketur af en omsiggribende viruspandemi. Med frygten for smitte og et nedsmeltet sundhedsvæsen holder danskerne sig på afstand. Mange ting er sat på pause.

Det koster. Både for virksomhederne, der på stribe melder om økonomiske nedture, og for danskerne, der risikerer at miste deres arbejde og indtægt.

Det tærer hårdt på optimismen i et samfund. Det ser man ikke mindst i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for april, der viser, at erhvervslivets tillid til den nærmeste fremtid er den værste i den statistiks historie.

Så hvordan får vi optimismen tilbage? Det spørger A4 Arbejdsliv en række parter om i denne serie.

Tidligere artikler i serien:

8. maj: Interview med Jørgen Leth:
'Jeg tænker kun på den ene ting hver dag'

2. maj: Interview med filosoffen Anders Fogh Jensen:
'Jeg tror, at vi alle har brug for en konkret dato'

30. april: Interview med økonomiprofessorerne Torben M. Andersen og Bo Sandemann Rasmussen:
'Vi skal nok få vendt den her krise igen'

29. april: Interview med Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri:
'Vi er langt fra at have ramt bunden endnu'

Det har muligvis været årsagsgivende for, hvorfor det går så godt med håndteringen af coronakrisen. Simpelthen fordi at danskerne har været gode til at gøre, som de er blevet opfordret til. Mette Frederiksen har slet og ret kommunikeret til topkarakter, forklarer Kristoffer Kej.

- Det er til UG med kryds og slange, den måde hun har formået at afholde de her pressemøder på. Det er blevet fint kommunikeret, hvor vi står, og hvilke udfordringer vi har, siger han og fortsætter:

- Hun har været god til at tale et sprog, som alle kan forstå. Og så har hun haft nogle gode taleskrivere til at formulere små talemåder som, at 'vi skal stå sammen om at holde afstand' og 'vi beder de svageste om at være de stærkeste'. Hun har virkelig sat scenen på den måde.

LÆS OGSÅ: Uhyggeligt drama i Kvickly

Det er Kim Ege Møller enig i. Han er direktør i kommunikationsvirksomheden MSLGROUP og har også kun rosende ord til overs for statsministeren.

- Hun har været skarp, klar og præcis. Og så har hun gjort noget, der er utrolig vigtigt. Nemlig at hun har gjort coronakrisen til en fællesting. Hun bruger ordet 'vi', og hun italesætter sammenholdet og fælleskabet – for eksempel ved at bruge et ord som 'samfundssind'. Der har heller ikke været udskamning af nogen, og dermed har hun ikke gjort nogen til fjender. Det er en stor styrke, siger han.

Vi kigger op på lederen

Hvorfor er det vigtigt for os, at hun taler om et 'vi'?

- Det er det, fordi vi på den måde føler, at vi står sammen som folk. Samtidig er der også nogen, der tager hånd om os og passer på os. Så skal det hele nok gå. Og det får os til at være mere samarbejdsvillige og parate til at gøre vores for at skabe en forandring. Samtidig har hun jo været meget tydelig.

Hvordan virker det på os, at hun er tydelig i sin kommunikation?

- Det virker rigtig godt. I en krise sker der det, at man kigger op på lederen. Man kigger på, om de har styr på det, om de håndterer det. Og så bliver lederen faktisk vurderet mere på måden, han eller hun agerer på, end på selve handlingen, siger Kim Ege Møller.

Men som tiden er skredet frem, er det også blevet sværere for Mette Frederiksen at være formidler. For selv med den bedste kommunikation, kan folk begynde at miste tålmodigheden og vil således begynde at kræve mere, forklarer Kristoffer Kej.

- Det er en svær fase, vi er i nu, hvor hun skal begynde at pege frem og vise en vision fremadrettet ­– uden at love for meget. For det er begrænset, hvor længe man kan holde det rent på sådan en brændende platform. Folk mister motivation og optimismen til sidst, siger han.

Hvad er det så, Mette Frederiksen står over for her?

- Skal man være lidt grov, så kan man sige, at det er den nemme del, hun har overstået nu. Det er nemmere at få krisebevidstheden ind i folk, fordi frygt er en stærk drivkraft. Det er først nu, kommunikationen for alvor skal stå sin prøve. Den store udfordring bliver at pege frem af nu, fordi der er så mange forskellige interesser, der skal balanceres, siger Kristoffer Kej og fortsætter:

- Men det er altså også en udfordring at motivere, når det eneste man har at pege frem mod, det er normaliteten i samfundet.

Hyppig kommunikation

I tidligere afsnit i denne serie udtaler både filosof Anders Fogh Jensen og forfatter og filmmand Jørgen Leth, at de tror, det er afgørende vigtigt, at statsministeren holder os i hånden og tager os med i hele processen, så vi på den måde ikke mister modet. Hvorfor et det vigtigt fra et kommunikationsmæssigt synspunkt?

- Fordi vi har brug for hele tiden at mærke, at der er en sikker hånd på rattet. Hvis der pludselig går for lang tid, siden regeringen meldte noget ud, så er der pludselig et hul, hvor der kan opstå rygter, og hvor folk kan blive ængstelige og tænke, om de overhovedet har styr på det, siger han og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at hun kommunikerer hyppigt og åbent, så alle kan føle sig trygge i det, de står i. Det har de været gode til helt fra starten.

Den betragtning er Kim Ege Møller enig i. Han oplever samtidig, at statsministeren har brugt kræfter på at vise sympati med de virksomheder, der lider under krisen. Det, mener han, har en stor betydning for, hvorvidt optimismen kan komme til at blomstre.

- Jeg har lagt mærke til, at hun, når hun taler om og til virksomhederne, er meget god til at tale ind i, at det er hårdt, og at vi skal stå sammen, men også at det kan gå hen og blive til vores fordel. Hun har jo eksempelvis sagt, at vi kan opnå en markedsmæssig fordel, når vi åbner for fase 2, fordi vi lukkede tidligt ned og dermed også åbner tidligt op igen, siger han og fortsætter:

På den måde siger hun, at der er lys for enden af tunnelen. Hun skaber optimisme og støtter op om det arbejde, der ligger foran de danske virksomheder. Det har den en kæmpebetydning med en statsminister, som siger, at der er lys for enden af tunnelen. Det gør, at det er overskueligt. Det får stor betydning for, hvordan man planlæger sine næste måneder.

LÆS OGSÅ: Tv-kendis konkurs - risikerer milliongæld og fængsel