20201110-152453-7-1920x1371we__1_
Flere ting peger i retningen af, at Wolt-bude skal anses som lønmodtagere og ikke som såkaldte “selvstændige kurérpartnere”, som Wolt kalder budene. Det vurderer en skattekonsulent, en lektor i ansættelsesret og en erhvervsjurist. (Arkivfoto) Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Eksperter modsiger Skattestyrelsen:
Wolt-bude er lønmodtagere

23. mar. 2021 05.24
Tre eksperter sår nu alvorligt tvivl om hvorvidt Wolt-bude reelt er selvstændige.

- Vi er ikke partnere, vi er deres ansatte, siger Wolt-budet Gonzalo de La Fare.

Som mange andre bude er han utilfreds med situationen, efter at Wolt ændrede deres betalingsmodel.

Og flere ting peger i retningen af, at Wolt-bude som Gonzalo faktisk skal anses som lønmodtagere og ikke som såkaldte “selvstændige kurérpartnere”, som Wolt kalder budene.

Det vurderer en skattekonsulent, en lektor i ansættelsesret og en erhvervsjurist. De har alle set nærmere på Wolt-budenes arbejdsforhold og kontrakter. Det skriver Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Næsten ingen søger hjælp hos TR ved sexkrænkelser: - Fagbevægelsen står med et kæmpe problem

Henning Boye Hansen har kigget nærmere på Wolt-budenes kontrakt ud fra et skattemæssigt perspektiv. Han er skattekonsulent hos revisionsfirmaet BDO.

- I min verden ville det være nærliggende, hvis myndighederne kom frem til, at der var tale om et ansættelsesforhold, siger Henning Boye Hansen.

Lektor i ansættelsesret ved SDU Christian Højer Schjøler er enig. Han har skrevet flere rapporter om ansættelser på platforme.

- Pilen peger i retningen af, at de kunne anses som lønmodtagere, siger han.

Erhvervsjurist Kathrine Søs Jacobsen Cesko hælder også mest til, at budene er lønmodtagere.

- Deres arbejdsvilkår er meget sammenlignelige med lønmodtagere. Der er flere og flere platforme, som bruger denne fremgangsmåde til at tilbyde dårligere arbejdsvilkår, siger hun.

Dermed er alle tre eksperter enige om, at hvis det kom til en sag i retten, ville det formentlig ende med, at bude som Gonzalo de la Fare ville blive anset som lønmodtagere.

- Jeg tror, at de fleste ved, at de bliver udnyttet - som selvstændige - af Wolt, men de er bare så afhængige af pengene, at de ikke tør sige fra, siger Gonzalo de la Fare.

Fagbladet 3F har ringet til Skattestyrelsens rådgivningsafdeling. Herfra lyder det, at Skattestyrelsens juridiske afdeling lige nu vurderer, at Wolt-bude er selvstændige.

- Det er vores vejledende vurdering, at Wolt-bude er selvstændige, fortalte to af hinanden uafhængige rådgivere.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsens presseafdeling at bekræfte, at myndigheden lige nu vurderer, at Wolt-bude er selvstændige. I deres svar skriver de, at de på grund af skærpet tavshedspligt ikke kan udtale sig om konkrete skatteydere.

Lektor i ansættelsesret Christian Højer Schøler sammenligner Wolt med den udskældte kørselsplatform Uber, der var de første herhjemme, som benyttede såkaldt selvstændige chauffører.

- Wolt-bude har ligesom Uber-chauffører heller ikke nogen reel indflydelse på prisfastsættelsen af ydelsen. Det var en af de ting, man diskuterede i forhold til Uber-chaufførenes status som selvstændige, fortæller han.

Den engelske højesteret fastslog i februar, at Uberchauffører ikke var selvstændige, men derimod ansatte. Det indebar, at chaufførene har op mod 100.000 kroner til gode i manglende lønninger.

- Det interessante ved dommen er, at man anså chaufførene som værende på arbejde fra det øjeblik, de loggede på appen, siger Christian Højer Schøler.

Erhvervsjurist og Ph.d.-stipendiat i konkurrenceret ved CBS Kathrine Søs Jacobsen Cesco bider mærke i, at Wolt kan afskedige budene, hvis de holder pizzaer vertikalt, eller hvis de ryger og drikker i deres Wolt-tøj.

Det, mener hun, er med til at tegne et billede af, at Wolt pålægger de selvstændige bude at opføre sig på en bestemt måde - også i deres fritid.

- Wolts bude bliver pålagt forpligtelser af Wolt. Det er med til at så tvivl om uafhængigheden, der er afgørende for, at de er selvstændige, siger hun.

Der er en række centrale ting, som får skatteekspert Henning Boye Hansen til at tale for, at budene er lønmodtagere på trods af skattemyndighedernes vurdering.

- Grundlaget for arbejdet er, at budene er koblet op på en platform, som Wolt stiller til rådighed. Uden den kan de ikke arbejde, fortæller han.

Et andet centralt aspekt er, at budene skal med til et introduktionsmøde.

- Wolt skriver i kontrakten, at det er frivilligt, men jeg kan ikke forestille mig, at man kan arbejde uden at deltage i det møde, siger Henning Boye Hansen.

Skatteeksperten bider også mærke i, at aftalen er tidsubegrænset.

- Det taler klart for, at der er tale om et ansættelsesforhold, siger han.

Også andre steder i Europa har spørgsmålet om madbudes status været oppe og vende.

I ferbruar fik fire madleveringsfirmaer i Italien – herunder Just Eat – en kæmpebøde på over fem milliarder kroner, og firmaerne blev beordret at ansætte deres bude.

Hos fagforbundet 3F anser man også Wolt-bude for at være lønmodtagere, ikke selvstændige. Sådan lyder det fra John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F. Han mener, der er brug for strammere lovgivning på området for, hvornår man er selvstændig.

- Vi efterlyser, at man går ind og kigger på den lovgivning, som tillader den selskabskonstruktion, siger John Bondebjerg.

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F oplyser Wolts kommunikationchef Tine Duelund Schou, at størstedelen af budene ikke ønsker at være ansatte.

- Vores forretning er baseret på frihed til, at man selv kan vælge hvor, hvornår og hvor meget man vil køre. Man kan køre for os og vores konkurrenter samtidig, hvis man har lyst til det. Vi har spurgt kurerpartnerne, og over totredjedele ønsker ikke at blive ansat på klassisk facon med vagtplaner og en chef, skriver hun og fortsætter:

- Vi er ikke imod ansættelse, og heller ikke overenskomster. Men den klassiske overenskomst, som fagbevægelsen har præsenteret os for, har ikke indkapslet platforms-freelanceres ønsker om frihed og fleksibilitet.