To eksperter i krænkelser giver her deres bud på, hvorfor tavshed fremmer chikane. (Arkivfoto) Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Eksperter i seksuel chikane: Grænsen er nået for de seksuelle krænkere

11. nov 2020, 11:00
For mange arbejdspladser har i årevis været dårligt sikret mod seksuelle krænkere. Men den seneste #metoo-bølge har både skabt krav om bodsgang og permanente løsninger. To eksperter i krænkelser giver her deres bud på, hvorfor tavshed fremmer chikane, hvad løsningen er, og på hvordan man som kvinde godt kan grine sammen med mænd over en fræk webside.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Stat.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

En af Danmarks mest anerkendte eksperter i krænkelser blev selv udsat for seksuel chikane for år tilbage – men fik ikke konfronteret sin krænker. Det har kvinden siden skammet sig over. Og først for nylig fik hun fortalt sin historie.

Det er for hende et godt eksempel på, at der på arbejdspladser skal skabes en tillidsfuld kultur, hvor alle kan sige fra, hvis de føler sig krænket – også på andres vegne. For ellers vinder den usunde krænkelseskultur. Det skriver hk.dk/stat.

LÆS OGSÅ: Langt over halvdelen af de ældste elever føler sig pressede i skolen

- Seksuel chikane er ikke kun noget, som den yngste elev på kontoret eller sekretæren midt i en mandehørm bliver udsat for. Det rammer alle – også de bedst uddannede, de stærkeste og cheferne, siger Mille Mortensen fra Københavns Universitet.

Det var hende, der i sin tid blev udsat for seksuel chikane i sundhedsvæsenet under sit forskningsprojekt. Hun nu er cand.mag. i psykologi og virksomhedsstudier – og forsker i krænkende handlinger.

Jeg skammede mig

- Jeg lod den passere og fik aldrig fulgt op ved at konfrontere den, der overskred mine grænser. Og da jeg på tv senere som ekspert i krænkelser skulle fortælle mit eget eksempel på den værste historie, jeg havde været vidne til, så havde jeg ikke lyst til at fortælle den historie. Jeg skammede mig over, at jeg ikke sagde fra. Og jeg havde følelsen af ikke at være god nok, når nogen kunne synes, at det var okay at behandle mig sådan, siger Mille Mortensen, som siden har fortalt historien under et interview på DR.

Seksuel chikane er ikke kun noget, som den yngste elev på kontoret eller sekretæren midt i en mandehørm bliver udsat for. Det rammer alle – også de bedst uddannede, de stærkeste og cheferne 
Mille Mortensen, cand.mag. i psykologi og virksomhedsstudier

Hun kan næsten ikke fægte sig igennem alle de henvendelser, der oven på Sofie Linde-afsløringen kommer fra journalister, som gerne vil have eksperten til at kommentere bølgen af sager om seksuel chikane.

- Det er en supervigtig debat. Så jeg stiller gerne op for at støtte momentum i sagen om sexisme og seksuel chikane. Mit mål er helt klart at hæve diskussionerne om de enkelte sager til en faglig debat, hvor forskningen får en mere betydelig plads. De individuelle historier om overgreb er stærke eksempler på en uhensigtsmæssig kultur, men de skal ikke have lov til at stå alene. Det er nemlig ikke bare en strømning på en del af arbejdsmarkedet. Der er tilsvarende krænkelsesproblemer i større eller mindre grad på alle arbejdspladser i Danmark, siger Mille Mortensen.

De færreste er krænkere

Ifølge en anden ekspert i seksuelle krænkelser, Lise Rolandsen Agustín, så dokumenterer den nye bølge af sager med krænkelser, at vi er blevet bedre til at synliggøre problemet, sige fra og turde have grænser.

- Langt de færreste mennesker ville krænke andre, hvis de vidste, at deres kommentarer eller berøringer var krænkende
Lise Rolandsen Agustín, cand.mag. ved Center for Kønsforskning

Næste fase er at forbedre det forebyggende arbejde, reaktionen fra arbejdsgiveren og læringen efter en chikane-sag, mener hun.

- Man bevæger sig ind på et meget følelsesladet område, når man skal regulere menneskelig adfærd på en arbejdsplads. For vi er alle styret af instinkter, en god del tillært opførsel og en masse forskellige grænser, siger Lise Rolandsen Agustín, som er cand.mag. ved Center for Kønsforskning, FREIA, ved Aalborg Universitet.

Hun mener, at hvis man tænker sig om, så ved man nok godt, hvordan man skal opføre sig. Og er man i tvivl, så skal man kunne spørge ledelsen, som skal have sørget for, at der findes klare retningslinjer for omgangsform og -tone.

- Langt de færreste mennesker ville krænke andre, hvis de vidste, at deres kommentarer eller berøringer var krænkende. Meget få er ligeglade; de fleste vil bare have nogle retningslinjer. Når trygheden er på plads, så handler det om at sige fra. Men det skal ikke lægges over på den enkelte at sige fra. Det skal etableres som et kollektivt arbejdspladsansvar at skabe en tryg kultur og definere grænser, siger Lise Rolandsen Agustín.

En tryg kultur er vejen

Mille Mortensen er enig i, at der skal skabes en tryg og tillidsfuld arbejdspladskultur, før man kommer seksuel chikane til livs. Derfor foreslår hun mere uddannelse i håndtering og forebyggelse af seksuelle krænkelser. Det skal læres af ledere, for de står med ansvaret.

- Vi har rigtig mange ledere, der vil det rette, men mangler kompetencerne. Man laver den samme fejl i alle verdener og fag – vi forfremmer den dygtige fagarbejder til lederjobbet og glemmer ofte at kompetenceudvikle lederen. Ledelse skal tillæres – det er ikke noget, nogle mennesker er født til at kunne og andre ikke, siger Mille Mortensen.

Forskeren mener i det hele taget, at alle skal lære mere, om hvordan en tryg og tillidsfuld arbejdspladskultur opbygges. Ledelsen har det primære ansvar, men medarbejderne har i høj grad et medansvar.

- Jeg vil satse på at udvikle tillid og psykologisk tryghed. Blandt andet gennem en styrket TRIO-indsats (et samarbejde mellem ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, red.), som vi af erfaring ved kan gøre en stor forskel. Vi kommer aldrig krænkende handlinger helt til livs, for vi har vidt forskellige grænser som mennesker. Men så skaber vi en kultur, der kan håndtere krænkelserne, hvor vi kan tale om det, og hvor det er tilladt at sige fra, siger Mille Mortensen.

Vi lider af 'hensynsbetændelse'

Hun har i sin forskning undersøgt, hvad der gør, at krænkende handlinger kan finde sted på arbejdspladsen. Hendes analyser viser, at arbejdspladskultur spiller en langt større rolle for udvikling af psykisk mistrivsel, herunder mobning, stress og seksuel chikane, end enkeltpersoners karaktertræk. 

- Det værste, man kan gøre som leder, TR eller AMR, er ingenting. Tavshed er stærkt undervurderet og kan være både farligt og sundhedsskadeligt, når man har med mennesker og relationer at gøre. Vi har en tendens til at tackle det svære med tavshed. Vi skal frem til at sige, ’når’ jeg overskrider din grænse – og ikke ’hvis’ jeg overskrider din grænse – så vil jeg bede dig om at sige det til mig, siger Mille Mortensen.

Vi skal have svesken på disken. Der kommer intet godt ud af berøringsangst
Mille Mortensen., cand.mag. i psykologi og virksomhedsstudier

Ifølge hende har vi nærmest en nationalsport i lavt selvværd. Hun vil have arbejdspladsens leder og TR til at spørge ind til medarbejdernes problemer, for at finde ud af om det overhovedet er et problem. Vi er alt for ofte bange for at tale om det, som er sårbart i arbejdslivet, mener Mille Mortensen, som også kalder det ’hensynsbetændelse’ og ’berøringsangst’.

- Mennesker udøver kun krænkende handlinger, hvis de får lov og har en mulighed for det. Det skal vi selvfølgelig tage fat i – og ændre. Tavshed fordrer utryghed og mistillid. Når menneskers viden stopper, så sætter fantasien ind. Så når vi ikke taler om den grænseoverskridende adfærd, vokser fantasierne i stedet. Er det mig der har gjort noget galt? Er de andre vrede på mig? Vi skal have svesken på disken. Der kommer intet godt ud af berøringsangst, siger Mille Mortensen.

Det handler om magt

Tidligere har billedet af sexchikane været chefen, der krænker den ansatte. Men den virkelighed har ændret sig, viser forskningen. I to-tredjedele af sagerne stammer krænkelserne fra kolleger, mens den sidste tredjedel drejer sig om krænkelser fra en chef. Men Lise Rolandsen Agustín mener, at det grundlæggende stadig handler om magt.

- Vi skal se sexisme og seksuel chikane i et strukturelt perspektiv. Krænkelserne kommer fra mønstre, der drejer sig om at udnytte magtforhold. Tit udspringer chikanen fra chefen, men også ofte fra en kollega, hvor man prøver at dominere en anden person. Det handler om magt og foregår for det meste med berøringer og smålumre bemærkninger, og krænkeren udnytter situationen til enten at indtage et nyt magtforhold eller dyrke et i forvejen ulige magtforhold, siger Lise Rolandsen Agustín.

Hun mener som Mille Mortensen også, at måden, krænkelserne skal tackles på, er gennem bedre uddannelse til ledere og tillidsvalgte i håndtering af seksuelle chikane-sager. Men Lise Rolandsen Agustín vil have politiske initiativer mod krænkelser og tydelige signaler med åbenlys afstandtagen til chikane.

- Vi ser forskellige tilgange til brugbare løsninger. Man skal se på en opstramning af både lovgivning, formelle retningslinjer i virksomheden og kulturen på arbejdspladsen. Arbejdsgiverne har ansvaret og skal have klar politik og en nul-tolerance over for seksuel chikane, siger Lise Rolandsen Agustín.

Et 'gok i nødden' hjælper ikke

Mille Mortensen tror ikke, at de store udfordringer med sexisme og seksuel chikane kan løses med flere reguleringer og højere straffe eller bøder.

- Disse sager er ofte ord mod ord, så det er et svært terræn at agere i. Det klares ikke med en lovændring. Og bøder eller straf tror jeg heller ikke er vejen frem. Det gør ikke arbejdspladser og chefer bedre, at de får et gok i nødden med en bøde. Det er langt mere komplekst end som så. Vi har med mennesker at gøre, så det er rodet og komplekst. Et quickfix med en godtgørelse eller en bøde, tror jeg ikke, løser problemet, siger Mille Mortensen.

Forskeren mener derfor, at den eneste gangbare vej er en ændring i arbejdspladskulturen. Men - det tager tid at løse, fordi det tager lang tid at ændre en kultur.

Websiden med brugte trusser

- Der er selvfølgelig situationer, hvor der ingen tvivl er om, at chikanen er udtryk for en direkte ulovlig handling i henhold til straffeloven. Seksuel chikane er i arbejdsmiljøloven defineret som uønsket seksuel opmærksomhed. Og den grænse er vidt forskellig fra person til person – og fra relation til relation – på en arbejdsplads. En flirt er ikke chikane, hvis begge parter er indforstået med flirten. Vi skal passe på med at være sort/hvide i vores tilgang, for vores grænser ligger ikke nødvendigvis samme sted, siger Mille Mortensen.

Hun mener, at mange typisk peger skylden indad, når grænserne er uklare. Derfor bliver den hurtige konklusion, at ’det kun er mig, der føler mine grænser overtrådt’, når der er en lummer tone på kontoret. Især hvis ingen andre griber ind. Man skal skabe fælles rammer og indse, at de personlige grænser er forskellige.

- Jeg har på en tidligere arbejdsplads haft en fri tone sammen med flere af mine mandlige kolleger. To af dem fandt en dag en webside, hvor kvinder sælger brugte trusser, hvilket de undrede sig over og havde en del sjov med. Da jeg spurgte, hvad de lavede, og de viste mig websitet, spurgte de: ”Kunne det ikke være noget for dig?”. Det følte jeg mig ikke generet af. Jeg sagde bare nej, grinede sammen med dem og gik videre, siger Mille Mortensen.