Arkivfoto. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ekspert tvivler på værdighed i jobcentre: I dag minder det om forhør

4. feb 2020, 13:48
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil indføre værdighedsmål i jobcentre. Men det bliver svært at opnå med den måde, systemet er bygget op i dag, lyder det fra ekspert.

Jobcentrene skal give borgerne en mere værdig behandling. Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da han mandag lancerede sine beskæftigelsesmæssige mål til kommunerne for 2021.

LÆS OGSÅ: Fagligt aktiv maler inden OK-forhandlinger: 'Hvis de kommer ud med noget bras, så bliver folk da vrede'

- Det handler om at møde et system, hvor man i udgangspunktet bliver troet på, og tror på mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det handler om ikke at blive mødt med mistillidsskabende spørgsmål, såsom 'er du overhovedet i stand til at tørre dig selv, efter du har været på toilet' – for at nævne et eksempel, siger Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F.

Men det er nemmere sagt end gjort. Sådan lyder det i hvert fald fra Magnus Paulsen Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet.

- Pointen er, at hvis beskæftigelsesministeren vil give borgerne end mere værdig behandling, så må han først forstå, hvad der giver borgerne alle de her oplevelser af ikke-værdighed. Hvad der gør, at alle de spørgsmål, der føles uværdige, hele tiden dukker op på jobcentrene, siger Magnus Paulsen Hansen til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Ekspert tvivler på værdighed i jobcentre: Det minder om forhør

- Det gør de ikke, fordi der er tale om nogle exceptionelle eller 'onde' jobcentre. Det gør de, fordi det giver god mening inden for de rammer, der er sat op på de fleste jobcentre i dag, pointerer Magnus Paulsen Hansen.

Ukonkrete mål skal føre til debat

Magnus Paulsen Hansen henviser til samme sag, som beskæftigelsesministeren nævner, fra Hedensted Kommune. Her blev den 50-årige Brian Larsen, der er i ressourceforløb, spurgt, hvordan han tørrer sig selv i numsen. Et spørgsmål, han fandt utroligt uværdigt.

Hedensted Kommune vedkendte, at spørgsmålet gik tæt på, men jobcenterchefen forsvarede det samtidigt og sagde, at set i rette sammenhæng og kontekst, var spørgsmålet ok at stille.

- Her sagde kommunen ja, det var måske at gå lidt over stregen, men det var ikke fuldstændigt unaturligt at spørge borgeren om i den pågældende situation, siger Magnus Paulsen Hansen.

- Så længe man holder fast i de rammer, er der risiko for, at borgeren oplever behandlingen som uværdig, siger han.

Der er et udpræget dominansforhold, som siger, at hvis borgeren træder et skridt i den forkerte retning, så falder hammeren. Kan det overhovedet blive værdigt på den præmis?
Magnus Paulsen Hansen, arbejdsmarkedsforsker, Roskilde Universitet

Beskæftigelsesministeren er godt klar over, at de nye mål ikke byder på en let opgave. Og han kan endnu ikke konkretisere, hvordan man måler værdighed og værdig behandling mere præcist.

- Beskæftigelsesrådet skal hjælpe med at finde ud af, hvordan man måler værdigheden. Der er flere sager, der har stået i kø i flere år, hvor borgere fortæller om besøg ved kommunerne, hvor de bliver behandlet respektløst. Det skal vi forbedre, siger Peter Hummelgaard.

Hvordan skal man få indløst de nye mål, hvis man ikke kan konkretisere, hvad der forstås med værdighed og værdig behandling?

- Indrømmet, alle målene er svære at konkretisere – men det er derfor, der skal mere diskussion til. Målene følger ikke den normale måde, hvor man kan sætte ting i kasser og tælle sig frem til resultatet, men det handler om indholdet. Derfor glæder jeg mig til, at beskæftigelsesrådet skal hjælpe mig med det fremadrettet, siger Peter Hummelgaard.

Borgere domineres

Lektor Magnus Paulsen Hansen sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan tale om at blive værdigt behandlet, når relationen mellem borgere og system er så ulige, som den er:

- Der er et udpræget dominansforhold, som siger, at hvis borgeren træder et skridt i den forkerte retning, så falder hammeren. Kan det overhovedet blive værdigt på den præmis?

For det andet, så bliver man som ledig – hvad enten man er i jobafklaring, på ressourceforløb eller på kontanthjælp – hele tiden sat på prøver, der tester, om man er værdig til at modtage ydelser, siger Magnus Paulsen Hansen.

- Man bliver afprøvet for, om man er doven, eller om man er arbejdsvillig – om man kan kontrollere og tage ansvar for sig selv. Og her går jobcentret faktisk ind og afprøver én for nogle ting, som man normalt ikke vil forbinde med værdighed – det minder snarere om et forhør, siger Magnus Paulsen Hansen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kan ikke svare på, hvordan de borgere, der ikke føler sig værdigt behandlet, kan gå videre.

Kommer der en klageinstans?

- Det er for tidligt at sige. Det skal beskæftigelsesrådet hjælpe mig med at definere. Hvis det ikke lykkes jobcentrene at få flere ikke-vestlige ud på arbejdsmarkedet, er det jo heller ikke sådan, at man kan gå hen og udfylde en klage over det, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

LÆS OGSÅ: 100 jobafslag, næseblod og for højt blodtryk: 'Man er jo ikke mindre værd, bare fordi man er fyldt 50'

Lektor Magnus Paulsen Hansen vurderer, at dét at beskæftigelsesministeren taler om værdig behandling, dog også peger på en helt ny åbning. En åbning, han finder glædelig.

- Hvis han rent faktisk mener, at ledige skal opleve deres møde med jobcentret mere værdigt, så er det noget helt nyt, og det er noget, man bør holde ham fast på, siger Magnus Paulsen Hansen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er i øvrigt indkalt til åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget onsdag i denne uge. Her skal han netop redegøre for den behandling, borgeren Brian Larsen har fået af Hedensted Kommunes Jobcenter.